Så blev mutter her lige skruk, skal jeg da lige love for. Men kan man blive andet med sådan en lækkermås dér? I går nød jeg en hel dag i solen med den bedste Louise jeg kan komme i tanke om. Og hendes lille næsten nyfødte søn, Emil. Han er kun 3 måneder gammel –
Sorry you guys. Jeg er nygift og lykkelig, – det skal I vide – men samtidig så er det faktisk ikke mega sjovt at være mig lige nu. Jeg vader rundt i en slags klokke, hvor alt omkring mig føles lidt fjernt. Jeg blev ramt af en form for “mavepuster” i starten af ugen, og siden
Det er en meget mærkelig følelse det her. Faktisk er det super fedt, og jeg kunne ønske mig, at alle fik lov at prøve det her – og så alligevel slet ikke. Fordi jeg skal jo giftes for anden gang om ganske få dage. Og præmissen er jo, at man faktisk har prøvet det før,
Jeg lader mig næsten aldrig påvirke af kommentarer fra læsere på min blog eller fra følgere på Instagram. Eller jo, jeg bliver naturligvis glad – sådan dejligt glad – når nogen skriver søde rosende ord (hvem ville ikke blive det?), men jeg tager det ikke tungt, når nogen skriver negative ting. Med tiden så lærer
Det lykkedes mine veninder – efter mange overvejelser og ændringer (åbenbart!) – at overraske mig lørdag d 19. maj… Klokken var henad 11, og det var nok mest derfor, at de rent faktisk overraskede mig, fordi jeg ganske enkelt tænkte, at de da ikke ville komme så sent…haha! Men de var kloge, var de,
Min mor er fra Østerbro i København. Hun voksede op i en to værelses lejlighed med sin søster ved sin side og med mine bedsteforældre, der leverede et stabilt hjem for de to piger. Hun kommer af en arbejderfamilie. Min morfar var smed og min mormor… ja, hvad lavede min mormor egentlig? Det er faktisk
“Og hvad så?” får jeg lyst til at skrive. Det er lidt underligt, at jeg er bekendt med ret mange kvinder, der får lavet både det ene og det andet, men langt de fleste tør ikke at stå ved det. Eller jo, de står ved det – bare ikke offentligt. Botox er på én eller anden
Jeg har en smule ondt i maven lige nu. Men jeg hopper ud på dybt vand. Fordi jeg har besluttet mig, efter lang tids overvejelse (flere måneder – måske år, faktisk) endelig at skrive det her blogpost. Jeg véd med 100% sikkerhed, at hvis jeg spurgte folk omkring mig, hvorvidt jeg skulle udgive denne tekst,
Annemette Christensen – det er jeg døbt. Christensen droppede jeg og Voss, ja, det giftede jeg mig til for snart 10 år siden. Voss er vel også det navn som de fleste associerer med mig, selvom jeg egentlig godt gad at Voss var en by i Rusland. Men, mine to ældste børn hedder Voss til
Mit hjerte begynder at hamre ekstra hårdt. Det sitrer også en smule i fingerspidserne, og jeg kan mærke, at min vejrtrækning bliver mere overfladisk. Det dunker inde bag brystet og kroppen bliver tung. Det er som om, at noget trykker i tindingerne, og pludselig føler jeg irritation i nakkemusklerne og virrer med hovedet for at
Det handler om at sige “ja” til noget i troen på, at det holder for evigt. Med en vished om, at man allerede har sagt “ja” én gang, og da gik det i stykker. Jeg gifter mig med den rigtige mand i juni måned. Når jeg skriver den rigtige mand, så er det jo fordi
Hvem, tænker du? Altså fik skovlen under mig… De højere magter, universet, karmaministeriet – what do I know – men nogen har i hvert fald fået skovlen under mig, for jeg må kapitulere… Jeg er åbenbart ikke uovervindelig. Dammit. Allergien ramte mig for et par år siden, hvor jeg første gang, sådan rigtigt, fik mistanke
Så blev mutter her lige skruk, skal jeg da lige love for. Men kan man blive andet med sådan en lækkermås dér? I går nød jeg en hel dag i
Sorry you guys. Jeg er nygift og lykkelig, – det skal I vide – men samtidig så er det faktisk ikke mega sjovt at være mig lige nu. Jeg vader
Det er en meget mærkelig følelse det her. Faktisk er det super fedt, og jeg kunne ønske mig, at alle fik lov at prøve det her – og så alligevel
Jeg lader mig næsten aldrig påvirke af kommentarer fra læsere på min blog eller fra følgere på Instagram. Eller jo, jeg bliver naturligvis glad – sådan dejligt glad – når
Det lykkedes mine veninder – efter mange overvejelser og ændringer (åbenbart!) – at overraske mig lørdag d 19. maj… Klokken var henad 11, og det var nok mest derfor,
Min mor er fra Østerbro i København. Hun voksede op i en to værelses lejlighed med sin søster ved sin side og med mine bedsteforældre, der leverede et stabilt hjem
“Og hvad så?” får jeg lyst til at skrive. Det er lidt underligt, at jeg er bekendt med ret mange kvinder, der får lavet både det ene og det andet, men
Jeg har en smule ondt i maven lige nu. Men jeg hopper ud på dybt vand. Fordi jeg har besluttet mig, efter lang tids overvejelse (flere måneder – måske år,
Annemette Christensen – det er jeg døbt. Christensen droppede jeg og Voss, ja, det giftede jeg mig til for snart 10 år siden. Voss er vel også det navn som
Mit hjerte begynder at hamre ekstra hårdt. Det sitrer også en smule i fingerspidserne, og jeg kan mærke, at min vejrtrækning bliver mere overfladisk. Det dunker inde bag brystet og
Det handler om at sige “ja” til noget i troen på, at det holder for evigt. Med en vished om, at man allerede har sagt “ja” én gang, og da
Hvem, tænker du? Altså fik skovlen under mig… De højere magter, universet, karmaministeriet – what do I know – men nogen har i hvert fald fået skovlen under mig, for
