Jeg kan huske, hvordan min far lå på sofaen og tog sig selv til øjet. Det gjorde han ret ofte i årene 1998-2010-ish. En periode i hans liv, hvor han løb ekstra stærkt i sit arbejdsliv ifht hvad der er almindeligt forventeligt af et menneske. Det var vel stress, antager jeg. Min far blev ramt
Det hænder, at jeg modsiger mig selv. Yeah, it’s true 😉 Og når det tilmed fanges på skrift her på bloggen, hvad så? Skal jeg så trække mine ord i land, eller hvad får det mig egentlig til at føle. At jeg tager mig selv på fersk gerning, agtigt. Det rager mig en høstblomst, hvis
Jeg har virkelig mange hemmeligheder. Ikke for mine nærmeste, naturligvis, men for jer. Jer, der læser med, og som følger mig igennem både op- og nedture, og som trofast kommenterer og er søde at sende mig hilsener og lykønskninger, når tingene går ekstra godt. Det er pænt af jer, og det gør, at jeg får
Ja, den er god nok. Åbenbart, er jeg vred. Det har jeg bare ikke været sådan særligt opmærksom på i en længere periode. Måske mest de sidste fem år, men faktisk, når jeg skal være ærlig – endnu længere tilbage end det. Jeg har været skuffet, vred og følt mig dårligt behandlet, uden at jeg
Sikket massivt præstationspres vi alle sammen er under, – med alt det vi bombarderes med fra alle sider. Eller er det kun mig, der har det sådan? Jeg er i hvert fald selv sådan en kvinde, der lige siden jeg var barn, har suget til mig af alle mulige idealer og mere eller mindre kunstige
Jeg skal forsøge at forklare, hvad jeg mener med titlen. Men lad mig først fortælle jer, at klokken er 22.59, og jeg har lige lagt mig i min seng. Nu ligger jeg her med min mobil i hånden og taster i grove træk ordene til dette blogpost ind på skærmen. Lige inden jeg lagde mig,
I går var jeg ved en psykolog. Skal man skrive den slags? Er det for privat? Nja. Hvem kan ikke have brug for at få styr på sit psykiske velvære fra tid til anden? Det kan jeg i hvert fald, og jeg har jo alligevel delt med jer, at jeg har gang i en slags
Jeg er tilbage på pinden, og hverdagen kan igen begynde. Ferien er ovre og jeg skal igen til at kigge lidt frem i kalenderen og planlægge efterårets forskellige samarbejder, vores efterårsferie og jeg skal faktisk også til at lægge budget for 2019 og se lidt nærmere på, hvordan min virksomhed skal udvikle sig næste år.
Jeg bruger ret mange timer i døgnet på at udtænke godt indhold til bloggen. På at tage gode billeder og på at notere ideer og små korte sætninger, der senere kan blive til længere udredninger om diverse livskriser og kropsidealer i mit feed. Og jeg spørger ofte mine børn, mine veninder, mine forældre og Micky
Jeg skrev blogpostet “Dag O” for lidt tid siden, hvor jeg forklarer baggrunden for, hvorfor jeg har besluttet mig for at prøve Body SDS behandlinger. Som i øvrigt blev anbefalet af rigtigt mange af jer, min læsere. Som et led i den selvudviklingsproces jeg er gået i gang med – fordi jeg ganske enkelt ikke
For et par dage siden delte jeg et blogpost om min tristhed. Mit meste læste blogpost i lang tid. Det “ramte” åbenbart folk lige i hjertet. Jeg véd egentlig ikke om det var dét, der var meningen med blogpostet – jeg tror bare, at jeg havde brug for at få luft. Læs her for at
Uh. Det her er lidt svært at skrive om. Det er sådan noget man aldrig rigtigt læser om. Fordi ingen rigtig tør sige det højt. Det er i hvert fald min oplevelse. Og i en verden af folk på instagram, der hele tiden deler billeder og fortællinger med det HELT store smil, perfekte bobbede krøller
Jeg kan huske, hvordan min far lå på sofaen og tog sig selv til øjet. Det gjorde han ret ofte i årene 1998-2010-ish. En periode i hans liv, hvor han
Det hænder, at jeg modsiger mig selv. Yeah, it’s true 😉 Og når det tilmed fanges på skrift her på bloggen, hvad så? Skal jeg så trække mine ord i
Jeg har virkelig mange hemmeligheder. Ikke for mine nærmeste, naturligvis, men for jer. Jer, der læser med, og som følger mig igennem både op- og nedture, og som trofast kommenterer
Ja, den er god nok. Åbenbart, er jeg vred. Det har jeg bare ikke været sådan særligt opmærksom på i en længere periode. Måske mest de sidste fem år, men
Sikket massivt præstationspres vi alle sammen er under, – med alt det vi bombarderes med fra alle sider. Eller er det kun mig, der har det sådan? Jeg er i
Jeg skal forsøge at forklare, hvad jeg mener med titlen. Men lad mig først fortælle jer, at klokken er 22.59, og jeg har lige lagt mig i min seng. Nu
I går var jeg ved en psykolog. Skal man skrive den slags? Er det for privat? Nja. Hvem kan ikke have brug for at få styr på sit psykiske velvære
Jeg er tilbage på pinden, og hverdagen kan igen begynde. Ferien er ovre og jeg skal igen til at kigge lidt frem i kalenderen og planlægge efterårets forskellige samarbejder, vores
Jeg bruger ret mange timer i døgnet på at udtænke godt indhold til bloggen. På at tage gode billeder og på at notere ideer og små korte sætninger, der senere
Jeg skrev blogpostet “Dag O” for lidt tid siden, hvor jeg forklarer baggrunden for, hvorfor jeg har besluttet mig for at prøve Body SDS behandlinger. Som i øvrigt blev anbefalet
For et par dage siden delte jeg et blogpost om min tristhed. Mit meste læste blogpost i lang tid. Det “ramte” åbenbart folk lige i hjertet. Jeg véd egentlig ikke
Uh. Det her er lidt svært at skrive om. Det er sådan noget man aldrig rigtigt læser om. Fordi ingen rigtig tør sige det højt. Det er i hvert fald
