Alle gør det… – laver en “best of 2016” på deres blogs. Og hvorfor egentlig ikke? Det er da en genial idé at se tilbage på året der gik, og se hvad det egentlig bød på af højdepunkter. For mit vedkommende er der lidt af hvert. Nogle virkelig store øjeblikke, nogle meget personlige øjeblikke og et brag af en afslutning i New York. Men året byder jo på meget mere end kun det – så nu vil jeg lige opsummere.
Så, let’s get to it. Her får I mine “very best of 2016” – fortalt i billeder (og tekst). I får den i kronologisk rækkefølge – vi starter med januar…and we’ll take it from there 🙂
Hende her (billedet over) er Verdens dejligste Ditte. I januar fik vi holdt møde med Peoples Press – og guess what? – De sagde JA TAK! Ja tak til at udgive en bog med os – og vi har stort set ikke kunne få armene ned lige siden. Billedet er taget ca. 2 minutter efter mødet var afsluttet – og jeg synes man kan se på os, at vi er helt ekstatiske! Bogen Kagemagi er blevet til på baggrund af vores YouTube univers, som Ditte og jeg satte i søen – lang tid før alle andre også ville lave kager på YouTube – og véd I hvad, – det har været simpelthen så sjovt, lærerigt og fantastisk et samarbejde. Og det fortsætter! I kan glæde jer til meget mere Kagemagi og #veninderikøkkenet fra os 😉 Tak til alle jer, der har fulgt med i år – Tak til alle jer, der har købt vores bog – Tak fra bunden af vores hjerter! You make our dreams come true.
I februar leverede jeg 3 stk af denne kage. Jeg var blevet bedt om at lave kager inspireret af vinterhaven til en lukket eksklusivt CHANEL PR-arrangement (normalt er jeg lidt “nærig” med at levere kager på bestilling, eftersom det ikke er det jeg lever af – men hvem siger ikke JA til det?). Det er sidenhen gået hen og er blevet min allermest populære festkage-opskrift – EVER! Fin den her, under “Vinterhave moussekage”. Jeg var på daværende tidspunkt lidt træt af at se de samme looks på IG og den ene blogger efter den anden, der bare kopierede hinanden – så da jeg skulle lave designet til den her, så startede jeg bare fra scratch og droppede alt hvad der hed inspiration fra de sociale medier – og tænk engang – det lykkedes mig faktisk af finde frem til dette fine resultat.
I marts tog hele den lille familie (på daværende tidspunkt stadig kun bestående af 4 pers) med tog til Hamborg. (I kan læse mere om vores tur her, men beware – det er et sponsoreret indlæg!) Det bekræftede mig bare i, at jeg SKAL finde mere tid til mine drenge – og mere tid til min familie. Det var så dejligt at nyde tiden sammen. Jeg synes det er så utrolig vigtigt at mine børn ser verden – og ikke kun den pæne og polerede side af den verden vi lever i – nej, jeg vil have at de skal se lidt af hvert. Og nu har de i hvert fald set Hamborg 🙂
I april tog jeg en meget vigtig beslutning. Jeg valgte at stå frem og dele min historie omkring min skilsmisse her på bloggen – eller i hvert fald de dele af den, som fortjener offentlighedens søgelys. Det er stadig et af mine allermest læste blogposts – til dato – og jeg har modtaget et hav af positive tilkendegivelser fra kvinder, der synes at mine ord har hjulpet dem. Og ved I hvad, det gør mig rigtig glad – for det var netop derfor jeg valgte at sætter ord på – for at det hele skulle give lidt mere mening. Der er simpelthen ingen grund til at skulle gennemgå så megen smerte, hvis ikke det kan komme en selv og andre tilgode på en eller anden måde… Det endte med, at jeg blev budt ind i Aftenshowet for at snakke mere om emnet.
Den største begivenhed i 2016 kom i meldte din ankomst i maj. Vores lille bitte Luca Alf Fridthjof kom til verden d. 16. maj på Herlev Hospital. Det skete efter flere timers hård kamp og en røvfuld smerter, men ud kom han, – og både far, mor og barn havde det godt! Luca er den største gave jeg hidtil har modtaget her i livet. (Foruden mine to andre børn!) Jeg havde ingen anelse om, at det kunne føles så vigtigt at få et barn. Men han er vigtig. Meget endda. For det er på en eller anden måde som om, at han er limen i vores familie. Det er ham, der gør, at de to store drenge for evigt (uanset hvad der sker) er forbundet til min kæreste Micky, fordi at de er brødre – de tre drenge. Og det har givet ro hos os alle. Det er skønt!
I juni drog jeg på Folkemødet for at præsentere Luther Lagkage i samarbejde med Roskilde Stift. Hele projektet omkring Luther Lagkage har været langt og fantastisk givende. Jeg synes det har været så spændende at skulle formidle et historisk budskab igennem en kage. Luther Lagkage er resultatet af et ønske om at sætte fokus på fejringen af reformationens 500-års jubilæum i 2017. Luca var jo ganske lille – faktisk kune 14 dage, så min mor var taget med – og vi hyggede os bare så meget. Bornholm er fantastisk – længere er den ikke!
I juli pakkede vi bilen og rejste til Paris. Den stod på 4 dage i Disneyland og 2 dage i Paris. Det var såååååå fedt. Drengene elskede det – I kan jo nok forestille jer hvordan det blev modtaget, da vi fortalte dem at vi skulle tilbringe 4 dage i Disneyland. Men til min store overraskelse var de faktisk også helt vildt begejstrede over, at vi skulle bruge et par dage i byen. Jeg kan bare på det varmeste anbefale Disneyland – og særligt at man booker nogle dage i parken, så man ikke har travlt med at nå det hele på den halve tid. Det var så fedt at vi bare kunne slappe af.
I august fik jeg besøg af min bedste veninde fra Australien, Amber – (jep, det er ikke kun kronprinsessen der har sådan én). Jeg havde ikke set Amber i næsten 16 år – og det var fuldstændigt som om at vi aldrig havde været væk fra hinanden. Det er så fedt med venskaber, der er på den måde – de er helt uafhængige af tid og sted – for det er et venskab. Og det venskab holder!
I september blev årets Youtube-red-carpet-event afholdt i form af: GULDTUBEN. Jeg gik all in på guld, glamour og glimmer – naturally – og havde derfor fået verdens bedste Lasse til at designe en lille beskeden guldsag til lejligheden…hah! At der ikke blev uddelt en pris for årets kage-vlog, ja det fatter jeg stadig ikke! Men næste år – jeg siger jer – dér napper jeg den!
I oktober udgav jeg ikke kun én bog – nej faktisk blev det til to…indenfor kun 10 dage. I kan tro, at jeg var/er stolt over det. Dittes og min bog Kagemagi har haft enorm succes – tak – og den er allerede trykt i andet oplag. YAY. I kan læse mere om udgivelsen her. Derudover udgav jeg også en helt anden type bog – Sjove fester for børn – sammen med talentfulde Sif Meincke. Den håber jeg vil få ligeså varm en velkomst i løbet af 2017. Den er rettet mod børnefamilier, der gerne vil gøre det sjovt og festligt, når ungerne skal samles.
November bød på lidt af hvert – men jeg har lovet mig selv, at jeg kun må fremhæve en ting pr. måned… Så det største, der er sket i denne november må være, at min serie på youtube, under navnet “Annemettes bageskole” gik i luften. Det er en serie af 6 programmer – i denne omgang – og et koncept som jeg selv har fundet på. Jeg er så glad for at se, at videoerne er blevet taget så godt imod – og mit testpanel fortjener en særlig tak! I kan se serien her, og I kan læse meget mere om bageskolen under dette link.
Og som rosinen i pølseenden, så må vi også lige runde december. Og ja, det er helt fantastisk at jeg lige har været i New York. Faktisk som jeg sidder og skriver det her blogpost er jeg i flyet på vej mod Zürich. Men december bød ikke udelukkende på en tur til New York – den bød også på en fantastisk og uforglemmelig tur med min mor til Thüringen. Så selvom I alle kan tænke jer at NY er en fantastisk oplevelse at slutte året af på, så vil jeg faktisk fremhæve min tur til Tyskland – den den var utrolig. I kan læse mere her om mine uforglemmelige oplevelse i alfelandet. (reklamelink!)
Rigtigt godt nytår allesammen. 2016 var fantastisk – jeg glæder mig allerede til 2017!