…Ungarn! 4 dage i Budapest og 7 dage ved Balaton søen. Og vi glæder os helt vildt. Vi har planlagt en 11-dages tur med drengene, – og vi har inviteret min mor med på “slæb”. Faktisk bliver det en stor befrielse at have et ekstra sæt hænder. Nu er vi tre voksne og tre børn, så er der vel styr på det hele – satser vi på 😉 Så skal vi bare lige finde ud af, hvem der skal trække kufferterne…haha.
I stedet for at booke en kør-selv ferie i USA, som var vores første ønske, så valgte vi (for nemheds skyld) en tur til Ungarn. Flyveturen er langt kortere, afstandene er lidt mindre og prisen betydeligt lavere. Man kan nemlig få utroligt meget for sine penge i Ungarn, – og det ved jeg, fordi Micky og jeg lige var i Budapest i Januar (i 14 graders frost – yes, really!). Læs om vores tur her.
Vi blev, for at sige det lige ud, smask-forelskede i byen, og når man bliver så vild med en by, der viser sig fra sin allerkoldeste og mest grå side midt om vinteren – jamen, hvor smuk er den så ikke om sommeren? Vi var faktisk bare helt enige, da vi gik langs Donau i Januar – at vi ville tilbage med børnene og gerne før end siden. Så da vi kom hjem tog vi en ret hurtig beslutning og bookede flybilletter. Nu er der så også kommet styr på indlogering: nogle sindssygt lækre lejligheder, som vi fandt på airbnb – genialt – og Micky har sørget for at vi har lejet en lille mini-van til hele den store familie, så vi kan køre rundt i landskaberne omkring Budapest og Balatonsøen. Vi har hørt at der skulle være ret smukt.
Hvis I har ferietips til Ungarn, så modtages de med taknemmelighed.
Knus