Stor forandring: se de færdige lofter, vægge og rum…

Indeholder reklame for Primacol

Micky og jeg har i fællesskab gjort noget rimelig vildt. Jeg synes i hvert fald selv, at vi har været forholdvis modige, når det kommer til farvevalg i vores bolig.

Og der var sandelig også en del hævede øjenbryn (eller det forestiller jeg mig udfra kommentarerne), da jeg delte, at vi ville male lofterne et par toner mørkere end væggene. Et lyserødt/pink loft fik jeg vist nok nævnt i en story – og så gik instagram ellers ‘i gang’. Der var virkelig mange, der mente, at vores lofter ligesom ville falde ned i hovedet på os, hvis vi valgte at male dem mørkere end væggene. Men honestly, det er jeg helt uenig i.

Jeg er virkelig begejstret for de smukke farver, der er kommet på væggene. Og valg om farver og idéer til de mørkere lofter er altsammen skabt i tæt samarbejde med Primacol (dem med glimmermalingen).

Læs også “Sagde du lige glimmermaling?”

Mal mørke lofter og lysere vægge

Personligt synes jeg, at de mørkere lofter og de lidt lysere vægge giver en super smuk dybde i rummene, og det skabe hygge og atmosfære, der er svær at opnå med hvide lofter. Jeg oplever på ingen måde følelsen af, at lofterne falder ned i hovedet på os. Overhovedet ikke. Faktisk føles rummene større og langt mere ‘interessante’ at være i, fordi man forholder sig til farven på væggen og loftet.

Ligesom huden er menneskets største organ, så er det også som om, at væggene er lejlighedens største organ. Det er som om, at vi har pakket hele lejligheden ind i en meget smuk ‘hud’, der er velplejet, spændstig og potent. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedre kan forklare det. Det er en ret vild følelse at bo i de her rum og vågne op hver morgen i det helt blå soveværelse, der føles som en stor beroligende ‘krammer’, hver gang man åbner øjnene.

Og stuen, med sine store åbne vinduer ud mod haven i sin smukke lyserøde pragt, der fungerer som hele lejlighedens hjerte. Man kan simpelthen ikke lade være med at glide blikket op over loftet, hver gang man går gennem stuen. Den mørke lyserøde nuance i loftet er dragende og næsten magisk.

Endnu engang tak til Primacol for at ‘turde’ sprænge rammerne lidt med mig omkring denne her opgave.

Og nu er spørgsmålet bare… Ville du turde det? (ja, ik?)

Farvekoder på vores rum

Der har været efterspørgsel på farvekoderne til samtlige rum, så nu vil jeg lige remse dem op. Spørg gerne, hvis der er noget du gerne vil vide.

Grå Dagligstue:
Loft: S1500-N
Vægge: S1000-N

Lyserød Spisestue: 
Loft: S1020-R30B
Vægge: S1010-R30B

Lyseblåt drengeværelse:
Loft: S1515-R80B
Vægge: S1015-R80B

Blåt Soveværelse: 
Loft: S4040-R90B
Vægge: S3040-R90B

4 reaktioner

  1. Virkelig flot og lækkert. Er helt vild med og kunne sagtens finde på at efterligne det engang

  2. Ja jeg ville turde det, OG elske det. Farver gør os glade, rolige og så ser det, brand godt ud, især hjemme ved jer????

  3. Jeg kunne helt sikkert godt overveje den blå farve i soveværelset. Har hørt, at det skulle være med til, at skabe en bedre søvn, da rummet bliver mørkere og der skabes mere ro.

    Men flere farver rundt om i lejligheden ville jeg ikke turde, da jeg godt kan lide de rene linjer. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN