Køkkenet er færdigt! Se de første billeder her

Reklame for Witt

Jeg har glædet mig så meget til endelig at kunne vise jer vores køkken – men inden jeg sådan helt trækker forhænget fra og giver jer den helt store ‘tour-de-køk’, så napper vi først lige et kig på de hvidevarer som min mand og jeg har valgt til køkkenet. Det er nemlig noget, der er helt vildt vigtigt, når man laver nyt køkken – det er alt det, der bare ‘skal spille’!

Elefanten i rummet

Jeg føler, at jeg simpelthen lige er nød til at adressere den her elefant i rummet… tidsfaktoren. Fordi hvis man har fulgt med her på bloggen og på min instagram i løbet af det sidste års tid, så kan man sikkert fristes til at tænke noget ala “Hvad søren skete der – tog deres køkken ikke et år-ish, før deres køkken stod færdigt?”… og jo, det har taget ca. 9 måneder. Det er slet ikke normalt.

Så det jeg lige har brug for at slå fast – af ren og skær respekt for vores leverandører, Witt og Rotpunkt, – er, at begge har leveret til tiden og givet intet mindre end enestående god service.

Men der er selvfølgelig en forklaring på forsinkelserne. Det hele har været en dum blanding af problemer pga. nedlukningen kombineret med en bordplade fra et firma, der i sidste ende ikke kunne levere, og som slæbte os igennem alverdens bøvl… hvilket vi lige måtte bruge lidt tid på (læs: flere måneder, mens alt andet stod stille!). Det var en helt vanvittig situation, som jeg bare er glad for at have sluppet.

Hvad kunne vi blive enige om?

Micky og jeg måtte igennem en del længere samtaler for at finde frem til, hvad der for os er vigtigt, når det kommer til et køkken. Og særligt ifht. valg af hvidevarer og niveauet af luksus måtte vi afstemme. Det er ingen hemmelighed, at min mand elsker alt, der rimer på overskud, gadgets og luksus – og jeg er langt mere ‘jævn’ i mine krav til den slags. Jeg er stort set kun bekymret om min ovn – dén er for mig det aller, aller vigtigste element i et køkken. 

Men jeg synes, vi fandt frem til en god ordning, hvor vi begge er glade for de valg vi har truffet. Så lad os prøve at gennemgå fra en ende af, hvad det egentlig var, vi ville, og hvordan vi nåede i mål med en slags ‘klip en hæl, hug en tå’-strategi. Vi har fundet alle produkterne hos Witt.

Vi havde nogle særlige ønsker, som vi meget gerne ville opfylde:

Micky havde en stor drøm om at få plads til et vinkøleskab i vores køkken. 

Micky drømte om en skuffeopvaskemaskine. Det havde han set var smart. 

Micky ville gerne have et stort dobbelt køle-/frys skab. Sådan et ‘amerikanerkøleskab’.

Micky ville gerne have en kogeplade med indbygget ‘sous vide’-funktion. Og gerne med mange tekniske detaljer og funktioner. 

Micky ville gerne have en ovn med en masse forudindstillede programmer og tekniske detaljer.

Annemette ville gerne have et stor køleskab og en lille fryser.

Annemette ville gerne have en kogeplade med masser af plads og med simpel betjening. 

Annemette ville gerne have en almindelig standard opvaskemaskine. 

Annemette ville gerne have en ovn, der ‘bare’ skal kunne bage helt jævnt og den skulle kunne ‘selvrense’ med pyrolyse. Med så simpel betjeningspanel som muligt. 

Annemette ville gerne have en integreret emhætte med så lavt støjniveau som muligt. 

Bedrevidende Arkitekt-Annemette – bare gå hjem!

Jeg er jo uddannet arkitekt oprindeligt, og jeg har brugt et par år af mit liv på stort set udelukkende at tegne boliger – herunder også køkkener – til folk. Derfor elskede jeg den her opgave med at skulle få plads til vores ønsker og virkelig sidde også nørde millimetermål, specifikationer og pladskrav for at sikre mig, at vi ville kunne få et skønt køkken i sidste ende. 

Når alt dette er sagt, så skal det jo understreges, at vi ikke bor i noget stort køkken. Prøv at se her. Vi vidste godt, at vi ville være nødsaget til at gå på kompromis for at få plads og måske også undvære nogle af vores ønsker. Jeg vidste godt, at vi ikke ville kunne få alle drømme opfyldt. 

Og jeg var også forberedt på, at jeg måske skulle i gang med at bruge mine overtalelsesevner overfor Micky, hvis jeg skulle have ham med på nogle af mine idéer… og måske skulle jeg også lige trække ‘arkitekt-kortet’ fra tid til anden, for at blive lyttet til. Men véd I hvad, det gik bare super fint. Faktisk var vi næsten enige om det hele, og jeg kunne pakke bedrevidende Arkitekt-Annemette ned i køkkenskuffen, for hende blev der ikke rigtig brug for. 

Vi endte med følgende valg:

Vinkøleskab fra Witt

Det holdt virkelig hårdt det her med at få plads til vinkøleskabet, men det var absolut Mickys største ønske, så det SKULLE vi bare løse. Så vi endte med et mindre et af slagsen, hvor der trods størrelsen alligevel er plads til to zoner: en decideret kold zone til hvidvin og bobler og en kølig zone til rødvinen – det er super smart. Inde i vinkøleskabet er der lys og de smukkeste træribber som vinen ligger på. Vi måtte gå lidt på kompromis ifht at installere det oppe i højden over ovnen (i øvrigt ikke et problem ifht. varmen) – men det var den eneste måde vi kunne få plads til både fryser, ovn og vinkøleskab i samme modul. Og vi er begge to høje mennesker, så det går faktisk helt fint. 

Ovn fra De Dietrich

Vi endte med at vælge en ovn, der virkelig ‘sparker røv’ (ja undskyld, men I forstår). Jeg ville egentlig bare have en ovn, der for alt i verden kunne bage mit brød og mine kager jævnt. Og som var super nem at betjene. Det var mit primære fokus, fordi jeg oplever at det faktisk ikke altid er nemt at finde. Jeg var blevet anbefalet De Dietrich og gik til brandet med stor entusiasme. Så da vi faldt over vores ovn, der både designmæssigt er lige i øjet, og som er en intuitiv ovn, der selv kan tilpasse rette temperatur, funktion og tilberedningstid udfra kødets struktur (og ja, det virker!), så var vi begge vildt begejstrede. 

Det er den bedste ovn, jeg til dato har haft. Den bager fuldstændig perfekt jævnt, og Micky elsker at den kan så mange ting – jeg er bare glad for at den er nem at betjene. Og efter julens mange strabadser rengjorde vi den med pyrolysefunktionen, som jo er det smarteste i verden… agtigt 🙂 

Emhætte fra Witt

Vores emhætte er en NoTouch-emhætte, hvilket betyder at den er fri for knapper. Jeg skulle lige vænne mig til det, men nu er jeg utrolig glad for det. Via enkle håndbevægelser kontrollerer vi emhættens forskellige funktioner; tænd/sluk, styrke på sugeeffekt, lys, etc. Det er meget nemmere (og langt mere hygiejnisk) at holde emhætten ren, og der er ingen fjernbetjening at holde styr på.  

Skuffeopvasker fra Fisher&Paykel

Micky fik sit ønske opfyldt om at få en skuffeopvasker. I starten kunne jeg slet ikke se idéen i at have en skuffeopvasker, som jo kort sagt er to store skuffer ovenpå hinanden, som man trækker ud og fylder sin opvask i – og så fungerer det ellers som en almindelig opvasker. Se lige billederne. 

Skuffeopvaskerne er ideelle hvis man ønsker et køkken med en ”svævende” effekt. F.eks. et snedkerkøkken uden sokkel. Vores sokkel er trukket langt ind under skabet, så det fungerer faktisk også ret flot i vores køkken. De 2 uafhængige skuffeopvaskere gør, at vi kan vaske på 2 forskellige programmer på samme tid. Eller vi kan vaske op i den ene og tage rent service fra den anden. Skufferne er formet som et kar, så rester fra kaffekopper eller vinglas kan hældes direkte i maskinen, og vi slipper for sprøjt på gulvet og køkkenskabene.

Men jeg synes som udgangspunkt, at det var noget underligt noget, og tænkte, at det helt sikkert ville være langt mere besværligt at fylde opvaskeren, tømme den, rengøre den etc. Jeg er nærmest flov over mig selv, for jeg var virkelig modstander i sådan en grad at vi skændtes over det… 

I dag er jeg lykkelig. Altså L Y K K E L I G over at vi brugte lidt krudt på at få installeret vores skuffeopvasker. Det er SÅ meget nemmere at fylde den. Det er bedre for ryggen, oplever jeg. Der kan være mere i den… Det er en leg at tømme den. Ja, og jeg synes i det hele taget bare det er mega fedt, at vi i nogle perioder kan nøjes med at fylde den ene skuffe og i andre perioder når vi er fuldtallige, så kører vi to skuffer ad gangen. 

Kæmpe anbefaling herfra, også selvom det kræver lidt ekstra arbejde ifht at tilpasse låger mv. Det skal man bare kaste sig ud i. Det er nok dén ting i køkkenet efter min ovn, som jeg er mest glad for! 

Kogeplade fra De Dietrich

Hvis du fulgte med i processen i vores køkken på instagram, så opdagede du sikkert, at vi først skulle have en bordplade med indbygget induktion (altså en bordplade hvor man slet ikke kan se kogepladen). Det endte vi med at droppe midt i processen, fordi det simpelthen skabte SÅ mange problemer, at det slet ikke var det værrd. På nogen måde. 

Så vi skiftede ‘spor’ og fandt en anden løsning. Micky havde nemlig kigget på en kogeplade, da vi forinden havde besøgt Wittt i Jylland – og han var helt ekstatisk ved tanken om, at vi nu måske alligevel kunne få plads til netop dén kogeplade. Der er tale om en særlig kogeplade med indbygget sous vide-funktion, og som kan en del smarte tricks. Jeg lister bare lige specifikationerne herunder, fordi det er nemmere at forstå. 

Læs mere om kogepladen her og se de mange fede produkter fra De Dietrich her.

Jeg vil bare gerne lige sige; at jeg er enormt glad for, at kogepladen er forholdsvis stor, så der er plads til flere gryder og pander samtidig. Det er mit fokus! 

1. Ekspertmode
   Perfekt til dig, der kræver præcision og ønsker perfekte resultater HVER gang. Stegetermometret placeres i kogegrejet, og ønsket temperatur indstilles i 1-grads intervaller mellem +40oC – +180oC.
2. Smeltefunktion
   Kogepladen sørger for en langsom og kontrolleret smeltning af indholdet. Temperaturen kan her indstilles manuelt mellem +40oC – +70oC.
3. Sous vide-funktion
   Garanti-mørt og saftigt kød. Kødet vakuumpakkes i medfølgende vakuum sealer, hvorefter det placeres i gryden, og kogepladen sørger for resten.
4. Holde varm-funktion
   Temperaturen kan indstilles mellem +65oC – +80oC.
5. Langtidstilberedning
   Lav en lækker oksesteg på denne funktion, og du er sikret, at kødet smelter på tungen.
6. Opkogningsautomatisk
   Sørger for en lynhurtig opkogning.

Køleskab fra Liebherr

Jeg fik min vilje… yay – haha! Det skriver jeg, fordi jeg faktisk synes, at jeg et langt stykke ad vejen imødekom min mands ønsker – og køkkenet er jo trods alt det rum, som jeg opholder mig mest i. Men jeg er SÅ glad for, at vi IKKE fandt plads til et stort amerikanerkøleskab – det var nemlig slet, slet ikke min drøm. Jeg ville SÅ gerne have et stort køleskab og en lidt mindre fryser, og jeg ville gerne have at det rent pladsmæssigt ikke optog mere end ét model á 60 cm i bredden. 

Her kom arkitekt-Annemette nemlig på banen, og jeg stod fast på, at der skulle være god plads i vores køkken til alle kolonialvarer, derfor ville det simpelthen ikke kunne lade sig gøre at køleskabet skulle optage mere plads. 

Til gengæld er der tale om et køleskab med optimal komfort og god plads udnyttelse. Der kan fx stå en bradepande i køleskabet, hvilket i min verden er alfa og omega. Jeg elsker at bage focaccia og nu kan jeg koldhæve mit focaccia i bradepanden natten over, – uden problem. Skufferne i bunden af køleskabet, er med til at holde vores madvarer friske i længere tid, og forlænger levetiden på produkterne – det er vigtigt for mig at tænke over dén slags. Jeg gør alt jeg kan for at undgå madspild. 

Køleskabet her masser af lys ned langs begge sider, hvilket er virkelig dejligt, når man har et tæt pakket køleskab, som vi altid har. Ligeledes kan hylderne flyttes rundt, og der er mulighed for at placerer dem, hvor man ønsker det, og med den afstand mellem hver hylde som passer til ens behov. 

Hvis du har nogen spørgsmål til de hvidevarer vi har valgt, så hører jeg gerne fra dig. Du kan også altid tage fat i forhandleren, Witt – der sidder klar til at hjælpe. Vi har fundet alle produkterne hos Witt, hvor vi i øvrigt oplevede grundig, kompetent og engageret service. TAK for det. 

Og tak fordi du læste med. 

Jeg glæder mig til snart at vise dig hele mit køkken.