Jeg løfter sløret for det hele: Alt om vores nye køkken.

Reklame for RotPunkt

Så er tiden kommet til, at sløret løfter for det hele! Nu skal I bare se, hvor flot det er blevet…

Jeg var lidt spændt, da vi gik i gang med processen med at få nyt køkken. Jeg har for det første aldrig selv prøvet sådan en proces før, I véd, med nedrivning og hvor man starter totalt ‘forfra’. For det andet var jeg lidt bange for, om vi kunne få alt det jeg drømte om, ud af de få kvadratmeter, der er at gøre med i vores køkken. 

Når man bruger både tid og mange penge på et helt nyt køkken, så vil man også gerne have, at det ender super godt ud. 

Hjælp undervejs

Vi allierede os med en køkkenkonsulent fra RotPunkt på Østerbro, Helle, som hjalp os utrolig meget. Helle og jeg tegnede køkkenet sammen (jeg må indrømme at det jo kriblede i min ‘gamle’ arkitektfingre), og de første tegninger var næsten spot on. Og det er sjovt, fordi, når jeg ser tilbage på det vi lagde ud med, og sammenligner med de billeder vi har fra køkkenet i dag, så er det egentlig ret vildt, hvor tæt på det hele er blevet. 

Det er faktisk blevet præcis som vi håbede på. 

Helle var en kæmpe hjælp under hele processen, så min klare anbefaling til dig, der skal have nyt køkken: allier dig med en dygtig køkkenrådgiver, der kan springe til og hjælpe, hvis noget går galt, hvis der er forsinkelser eller uforudsete udfordringer. Det er guld værd. 

Se lige hvordan det egentlig så ud, da vi gik i gang.  

Fik vi så vores tidsløse køkken, som vi drømte om?

Køkkenet er blevet SÅ godt. Vi valgte et tidsløst design, både så vi selv kan holde ud at bo i det i flere år, og når der en dag kommer nye lejere i lejligheden, så kan de bare skiftet vægfarven, hvis de tænger til lidt forandring. En klassisk løsning, synes jeg. Modellen hedder Zerox og findes i mange forskellige udgaver. Vores er lakeret laminat farven Kashmir, hvor vi har valgt både korpus og fronter har samme farve. 

Skufferne er i massivt eg, og der er i såkaldt møbelplade i bunden, som kan tåle op til 70 kg. Det betyder at jeg reelt selv kan stille mig i en af vores køkkenskuffer, uden den går i stykker. 

Detaljer; sådan skaber vi sammenhæng og æstetisk ro i køkkenet

Vores greb er med til at skabe kontrast i køkken og få de mange detaljer til at hænge sammen. Vi har haft fokus på, at grebene skulle få både ovnen, vores vipp-lampe over bordet ved vinduet, knagerne på væggen, håndvasken, vores quooker og de øvrige sorte detaljer til at hænge sammen. Det er lykkes. Og så er greb bare skønne, da greb virkelig er med til at sætte et personligt tough på dit køkken, fremfor grebsløse låger.  

Bordpladen vi endte ud med er fra Dansk boligstål, – en ægte Corian bordplade på 12mm tykkelse hvor samlingen i vores L-køkken ikke samler skidt fordi den er svejset sammen. Bordpladen giver et fuldstændig homogent udtryk, og vi er ovenud tilfredse med den løsning. Jeg var bange for, om en morian bordplade hurtigt ville blive ridset og om den kunne tåle nok. Men jeg kan lægge alle mine bekymringer på hylden – jeg er simpelthen så glad, og vil til hver en tid anbefale en Corian bordplade til andre, der skal have nyt køkken. 

Drøm vs. virkelighed?

Vi har nu boet i køkkenet i en håndfuld måneder og jeg kan med rette sige, at det fungerer optimalt. Der er blevet smurt madpakker, udviklet opskrifter, holdt selskaber og lavet aftensmad i vores ny køkken. Og selvom jeg var i tvivl om, hvorvidt vi ville have nok bordplads, så har det vist sig at fungere super godt. Vi kunne nemlig godt have fået mere bordplads, hvis jeg havde insisteret, men det viser sig at gulvplads er ligeså vigtigt som bordplads. I hvert fald med øje for, at køkkenet også skal være et rart sted at være, hvor der er plads til at man kan være sammen. 

Hos os er der altid et barn eller en gæst, der står i ‘hænger’ i køkkenet, mens Micky elle jeg tilbereder mad. Og dét skal der nemlig være plads til. Det har vi fået løst, og det er super dejligt med al den gulvplads. 

Vores ønsker fra start var disse:

  • Mere reel, brugbar bordplads
  • Godt arbejdsflow
  • Mere fri gulvplads
  • Plads til gæster i køkkenet
  • Mere plads til opbevaring bag låger
  • Let at holde rent
  • Lyst og klassisk – med personlighed

Jeg kan nu fastslå, at vi er kommet i mål med det hele… Det eneste punkt, hvor jeg føler, at jeg stadig kunne drømme om endnu mere, er det dér med bordpladsen… Træerne vokser jo ikke ind i himlen, så ærlig talt, jeg kunne have brugt dobbelt så megen bordplads, hvis jeg havde frit spil. Men kvadratmeterne begrænser også, og det hele handler i sidste ende om at finde en løsning, der er det perfekte kompromis af alle drømme om krav – så bliver man mest glad. 

Og vi er MEGA glade for vores RotPunkt køkken.

Personligt, så elsker jeg mit hyggelige, klassiske, rolige, lyse køkken med sarte lavendelfarvede vægge. Jeg elsker at vi griner, skåler, krammer, kysser, råber, græder og lever i vores køkken. Det er blevet lejligheden hjerte, – det er dér vi altid er. 

Når jeg tænker lidt over det, så er mit køkken jo i virkeligheden er mit ‘slot’, mit arbejdsrum, min fabrik på én og samme tid. Og det er blevet helt perfekt. 

Valg af hvidevarer kan du læse om her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN