Sådan fik jeg et godt forhold til min mor igen.

Reklame for Tysk turist information 

Det startede, da jeg selv blev mor. Da gik det op for mig, at min mor nok elskede mig betingelsesløst – fordi jeg selv forstod den slags kærlighed lige pludselig. Men der opstod også en masse spørgsmål i mit hovede om opdragelse, moderskabet mm. Tanker og spørgsmål, der fik mig til at ville investere mere i mit forhold til min mor. Og der opstod en undren i mig over nogle af de valg, hun havde truffet i sit liv. Ikke skepsis – blot undren.

Der var så meget, jeg gerne ville vide om min mor. Så meget jeg gerne ville forstå bedre. Jeg ville gerne kende hende som voksen kvinde – ikke ‘bare’ som min mor. Men som ligeværdig. Hvad var hun egentlig for én? Og for en håndfuld år siden begyndte vi så at rejse sammen, og det var virkelig det, der knækkede koden for mig. For os. Vores rejser har bragt os meget tættere på hinanden som to voksne mennesker, der tilfældigvis også er mor/datter.

Men hvad har det gjort ved mit forhold til min mor, at vi har rejst så meget sammen? Det er noget, jeg selv har tænkt meget på de sidste par uger, fordi jeg har nærmest væltet mig i beskeder og fortællinger om ‘jeres’ forhold til jeres mødre. Det er tydeligvis en relation, der for mange er ret kompliceret. 

Læs mere her om Ein smuttur til Nordtyskland.

Jeg kan mærke, at der er mange, der er blevet nysgerrige på mit forhold til min mor. Det kommer sig helt sikkert af kombinationen af de afsløringer, der var i forbindelse med udgivelsen af podcasten ‘Lille spejl på væggen der’, samtidig med at hun og jeg var på rejsejob sammen i Bremen og ved det tyske Vadehav. 

Hvis man har fulgt vores rejser sammen – oftest i Tyskland – så kan man jo tydeligt se, at vi har det super sjovt sammen. Man har blandt andet kunnet læse, om dengang instamutti (det kalder jeg hende på IG) tissede i bukserne pga. nogle ‘reservedele’, hun stødte på på vej hjem fra en ølsmagning. Og om dengang vi måtte løbe for livet med både barnevogn, oppakning og baby for ikke at misse vores tog. Eller man kan se, hvordan det gik til, da vi var til karneval i Bremen… Man har kunnet læse med om alt muligt festligt og altså også finde nogle mægtig fine og grundige rejsebeskrivelser, hvis man bare er nysgerrig på den slags. 

Jeg synes, at vores rejser sammen har været meget afgørende for, at vores forhold er så godt, som det er. Jeg siger ikke, at det er uproblematisk, men vi har det godt. Og når vi rejser ud i verden, er vi begge på udebane, så der er ikke noget med, at den ene eller den anden ligesom har ret eller kan tillade sig at bestemme. Nej, på udebane er vi begge lige, og så er vi ‘bare’ en mor og en datter, der begge er nysgerrige på eventyr. Og så løser vi vores udfordringer undervejs. Det er en ret fin følelse, faktisk. Prøv det, det er under alle omstændigheder ‘et godt sted’ at starte, hvis jeres relation ligesom skal udvikle sig lidt og måske udfordres en anelse… Der sker jo også noget med samtalen og tilstedeværelsen, når man ikke bare sådan uden videre kan tage hjem derfra. Når man har besluttet, at nu vil vi tilbringe nogle dage sammen og få nogle oplevelser, og vi tager ikke hjem, før vi er færdige med det. 

Måske er Ein smuttur også noget for dig og din mor?

Jeg kan virkelig anbefale dig det, at tage ud og rejse med din mor. Jeg selv ville nok ikke starte med en lang rejse, men derimod bare et par dage, for lige at finde ud af om I kan ‘finde melodien’. Sådan en smuttur til Bremen, Lübeck eller lign – kan virkelig anbefales. Men det vigtigste for mig er jo ikke hvor I tager hen, men at I gør det! Bare hop ud i det og glæd dig over, at du er så heldig at kunne dele nogle uforglemmelige oplevelser med din mor – eller far, for den sags skyld. Der er jo ingen, der har sagt, at det nødvendigvis kun er mødre, der er velkomne på sådanne rejser… Alle nære relationer har vel i og for sig godt af lidt ekstra opmærksomhed.  

Og du tænker måske (måske ikke, det afhænger jo…) at du har et dårligt forhold til din mor, og at det vil du aldrig kunne klare – sådan en smuttur med din mor. Måske tænker du, at det ville føles som en evighed, og at det i øvrigt ville være verdens dårligste idé. Men lad mig alligevel minde dig om, at min mor og jeg engang ramte bunden sammen. Dengang hvor min mor trak en kniv mod mig, fordi jeg havde skubbet hende helt derud ved afgrundens kant…og det føltes som den eneste løsning. Dér var vi engang. Dér er vi ikke længere. Så lad mig slå fast, at der uanset hvad er håb for selv den slags relationer, der er kommet allerlængst ud. Der ER håb. Og det kan blive godt igen – præcis ligesom blev med min mor og jeg. Vi har det vildt godt den dag i dag.

Selvfølgelig er mit forhold til min mor ikke udelukkende rejseoplevelser og en dans på roser. Hun arbejder også sammen med mig og styrer store dele af driften af min webshop. Lad mig indrømme – jeg er nogle gange super urimelig overfor hende. Ligesom hun kan være det overfor mig. Og ind i mellem må jeg sige undskyld for de dumme ting, jeg gør og siger. Det er jo præmissen for at have en god og sund relation. Men det kan simpelthen godt lade sig gøre.

Så se at få nogle gode, spændende og uforglemmelige oplevelser sammen. Investér i dit forhold til din mor (eller far, veninde eller hvem end, der er vigtigst for dig). Det betaler sig. 

Vores mange rejser til Tyskland har været med til at bringe os tættere på hinanden. Og vi har grinet, grædt, oplevet, indsnuset og smagt på verden sammen.