“Ein smuttur” til Lübeck og Zingst – en kombination af byferie og naturoplevelse

Reklame for Tysk Turist Information

Hvorfor er jeg egentlig valgt som ambassadør i 2020 for Tysk Turist informations “ein smuttur”-kampagne? Fordi jeg har rejst i Tyskland hele livet, og har en stor kærlighed til alt det, som vores naboland mod syd har at byde på. Alt det, som jeg synes, så mange helt overser eller undervurderer. Og fordi det føles som verdens bedste opgave at fortælle dig om alle de oplevelser, der venter forude, hvis du fristes og vender snuden i den retning på jagt efter nye eventyr. 

Jeg er lige hjemvendt fra en 4-dages tur til Lübeck og Zingst, hvor min agent/veninde Wicki og jeg skulle medvirke i en reklamefilm, som I senere vil kunne se på Tysk turistinformations hjemmeside. Den glæder jeg mig til at se. 

Forud for turen havde vi fået at vide, at vi roligt kunne glæde os til hyggestunder og masser af gode kulinariske oplevelser i Lübeck og se frem til helt særlige naturoplevelser på halvøen Fischland-darß-zingst.

Og – altså ikke for at spoil the fun already – men vi blev I hvert fald ikke skuffet. 

Byferie i betagende Lübeck

Lübecks bymidte var så heldig ikke at lide store tab under 2. verdenskrig, og derfor står byen næsten intakt med bygninger, der daterer helt tilbage til 1300-tallet. Det er faktisk ret særligt, og et sjældent syn i Tyskland, fordi langt de fleste byer blev bombet under krigen, og så megen arkitektur og historie derfor gik tabt. Men altså ikke i Lübeck. 

Det efterlader en super hyggelig og autentisk by, der byder på shopping, solrige pladser hvor man kan finde en øl eller Aperol (I kender jo mig), masser af smukke små gader og stræder også skal de nævnes at Lübeck er omgivet af vand. Så altså; en meget smuk by, der klart er et besøg værd. Jeg vil anbefale en forlænget weekend, – altså ‘ein smuttur’. 

Prøv en Boat Now:

Vi var heldige at mine følgere på IG valgte i en afstemning, at vi skulle ud at sejle. Vejret var ret fantastisk, og med øje på, at vi har haft en noget trist og grå sommer i DK, var det virkelig skønt at nyde solen, båden, vandet og lyden af bølgeskvulp i varmen. 

Boat now udlejer små både, hvor man kan sidde et mindre selskab. Sejlturen rundt om bymidten tager en times tid, så det passer perfekt. Det er nemt betjene båden (-ish…haha), men blot husk at booke i god tid – der kan nemlig godt være ventetid, da det er en virkelig populær aktivitet. 

Gode spisesteder 

Naturligvis nåede vi ikke at spise specielt mange steder, eftersom vi ‘kun’ var i Lübeck i godt og vel halvanden dag. Men de få steder vi kom forbi, kan jeg klart maden var god og stemningen rigtig hyggelig. 

Morgenmad: Neuen Rösterei

God kaffe. Gode croissanter. Og et menukort med mange forskellige muligheder for en lækker brunch-lignende morgenmad. Man kan sidde både inde og ude – og udendørsserveringen foregår i en hyggelig lille baggård. 

Frokost: The Newport.

Super lækker location lige ved vandet. Mulighed for at sidde ude og nyde udsigten og det gode vejr. Lækre indendørs lokaler og maden var helt i top. Jeg kan varmt anbefale deres pasta med skaldyr.  

Aftensmad: Miera

Utrolig hyggelig restaurant med en rigtig fin gårdhave med en lille dam, lyskæder mellem træerne og ro fra byen. Maden var god. 

En helt særlig rødvin

I gamle dage kom vintønder fyldt med rødvin fra Bordeaux op til Lübeck ombord på store sejlskibe. Rødvinen blev læsset af skibene og tappet på flasker i Lübeck. Historien lyder, at -Napoleon en gang kom til Lübeck og smagte vinen, og synes, at den var bedre end den udgave de serverede i Frankrig. Man antog, at det havde noget med transporten at gøre, og måske at vinen var blevet påvirket af skibets vuggen frem og tilbage og fugtigheden fra havet. 

Denne rødvin gik med tiden hen og blev lidt en særlig kending for området og fik navnet Lübecker Rotspon. Som årene gik blev denne Rotspon mere om mere blot en ‘gimmick’, en slags souvenir og turistvenlig fortælling – men i de seneste år har man i Lübeck virkelig fået kvaliteten tilbage i rotsponen. I dag er denne Lübecker Rotspon af virkelig høj kvalitet. Vinen fragtes stadig fra forskellige dele af Frankring til Lübeck, hvor den tappes på flasker. 

Vi smagte på de forskellige variation er af Lübecker Rotspon, og jeg endte med at købe to flasker med hjem – naturligvis af den dyreste af de tre varianter (er det ikke altid sådan?). 

Jeg kan på det aller-, allervarmeste anbefale, at man lige lægger et besøg forbi Weinhaus Von Melle, hvis man alligevel er i Lübeck. Så kan du selv få historien fortalt og få lov at smage på varerne. Det kan på alle måder betale sig.

Årets bedste iværksætterfortælling – Evers & Tochter

Vi besøgte Angela, der er ejer af virksomheden Evers & Tochter, som ligger i Lübeck, men som sælger sine varer til hele verden. Jeg vil ikke uddybe mere her – men jeg synes virkelig, at du skal læse den mest inspirerende historie om en forretningskvinde jeg længe har hørt. Jeg skrev om Angelas eventyr, lige efter vi havde besøgt hende – jeg kunne slet ikke lade være. 

Fischland-Darß-Zingst byder på naturoplevelser og strandliv 

Når du har fået nok af Lübecks summen, trætte ben af de mange små gåture i gader og stræder og i virkeligheden blot trænger til vind i håret, sand mellem tæerne og blændende natur rejser du til halvøen med det mundrette navn Fischland-Darß-Zingst. Et super velegnet sted til ‘ein smuttur‘.

Halvøen er særligt kendt for sin pittoreske natur, de mange nationalparker med grøn og frodig, urørt natur og et rigt dyreliv. Du kan låne en cykel og nyde naturen med vinden, der suser i håret, eller du kan gå til havet og stikke tæerne i Østersøen. Nyd synet af de smukke gamle stråtækte huse, der plejede at huse kaptajner og sømandsfamilier fra nær og fjern, og besøg markedet hver torsdag formiddag i bymidten, hvor man kan købe forskellige spændende madvarer, kunstgenstande og produkter, der produceres lokalt. 

På baggrund af den smukke natur er området blevet helt særligt samlingspunkt for naturfotografer fra hele verden, og i byen Zingst tilbyder de endda flere forskellige fotokurser for de interesserede – og der er rig mulighed for at finde et kursus, der passer til ligepræcis dine færdigheder. 

Smartphone-Fotokursus 

Wicki og jeg deltog i et af de her mindre fotokurser, der varer et par timer. Jeg tog billeder af en bi. Og en brumbasse. Og en masse blomster. Måske lyder det ikke som noget synderlig fedt, men tro mig – jeg havde sygt meget optur over det – fordi jeg lærte faktisk noget – noget, som jeg ikke før havde styr på med min telefon. Ja, man skulle måske tro, at sådan en som mig faktisk havde styr på, hvordan man tager gode billeder med en smartphone, men man kan jo altid blive bedre, og det blev jeg. Så det, jeg siger, er, at mit photo-game lige blev oppet med 20%. 

Stranddag? 

Leder du efter noget at lave, hvis vejret er ekstra godt, så er den ikke meget længere end at du bare skal søge mod vandet. Zingst er en rigtig strand-by, og der er rig mulighed for at begive sig ud i nogle fede aktiviteter både på og ved stranden. 

Surf and wave club 

Hos Surf and wave club tilbyder de undervisning I og udlejning af subboards, windsurfing og Kitesurfing. 

Wicki og jeg nuppede en tur spå de populære subboards, og vejret var jo amazing, så vi ‘klarede skærerne’ i badetøj. Man kan naturligvis også leje våddragter, hvis nødvendigt. Og prøv lige at hør’ her…det er altid super dejligt med tid på vandet. Sådan er det bare. Jeg er vokset op tæt på vandet, og for mig er det altid lidt som at komme hjem, når jeg kan høre bølgeskvulp og dufte det salte hav.

Lala bar – på stranden ved Zingst

Jeg havde godt hørt om de dér fiskesandwich, der efter sigende skulle være virkelig gode. Men ærlig talt synes jeg ikke det lød specielt lækkert med hvidt brød, laks, æble og icebergsalat. Men jeg måtte give efter. Sådan en fiskesandwich dér skal man altså ikke underkende. Den véd de ligepræcis hvordan man laver til perfektion. Jeg troede ikke at det ville være noget specielt – men det var det virkelig. Overraskende god, faktisk. 

Overordnet en dejlig tur. 

Jeg vil selv kunne finde på at rejse tilbage til Zingst med min familie, fordi der var virkelig hyggeligt, en børnevenlig strand og utrolig dejligt. Vandet var rent og stemningen rigtig god. Man kommer ned i gear, fordi hele området føles lidt som én stor ferieby, med folk der går rundt i klip-klappere og spiser is og nyder stemningen uden at have travlt med noget som helst. 

2 reaktioner

  1. ????????. Det mener du bare ikke?
    Har du hørt om pandemi?
    Har du hørt om mennesker som har måttet undvære sin familie siden marts!
    Har ikke set min familie i 5år!
    I år var var endelig min tur til at rejse og se min bror gift og se min familie. Min datter har aldrig mødt sin mormor!
    Og i rejser bare rundt som intet er sket?
    Det kalder jeg respektløst og tankeløst. Håber du synes din rejse var det værd!
    Som om alle de mennesker som er taget af corona og dem som vil blive smittet er ikke en skid værd for dig eller andre som rejser bare løs!

    1. Jeg synes din kommentar er utrolig upassende og uovervejet. Desværre. Helt uden kontekst. MEn din holdning er naturligvis velkommen – jeg er bare ganske uforstående overfor din vrede. Jeg overholder naturligvis alle forholdsregler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN