Om at kaste med osten…

I min familie er der en historie, som bliver fortalt igen og igen. Det er den om dengang moster kastede osten efter min onkel. Det var min bror, der i en alder af 6-7 år overværede at moster kastede en ost ned gennem korridoren med den hensigt at ramme onkel i nakken – eller noget i den retning.  Moster var i hvert fald vred (kvinderne i min familie, inklusive undertegnede, har lidt et iltert temperament) og onkel var den udvalgte, som vreden skulle gå ud over – mon ikke han selv havde bedt om det…haha?! Nu tror jeg ikke vi snakker sådan en 2 kg tung osteblok fra den lokale ostehandler – nærmere en rimelig uskyldig, blød havarti – but still. Osten kom under alle omstændigheder flyvende gennem luften. Det skal lige siges, for god ordens skyld, at min moster og onkel fortsat er lykkelig gift den dag i dag. Så altså, ingen ko på isen – eller måske rettere ingen ost i høvlen…eller hvad man nu siger?!

For en måneds tid siden kommer min kæreste, Micky, til mig og påpeger, at jeg skal til at fokusere mere på osten fremfor hullerne i den. Det er vist et lille fikst ordsprog, som han har hørt hos sin ven Nils (nej, vent – Nils er oprindeligt MIN ven – hvad bilder Nils sig egentlig ind, sådan at skifte hold…haha). Men altså, Nils og Micky er vist rimelig enige i, at vi kvinder bør lære at se indhold fremfor mangler. Jeg kunne ikke lade være at tænke på min moster. Gad vide om hun havde hørt det lille ordsprog nogensinde – inden hun kastede osten gennem lejligheden?

Men tjooo…. jeg kan da godt se at mændene har en pointe. Jeg er nok en streng kæreste nogle gange. Det er faktisk helt sikkert. Sådan en, der ser alle hullerne før jeg ser osten. Typen der kommer ind ad døren og hører mig selv (stik mod al lyst eller vilje) brokke mig over at Micky har stillet sine sko i entreen, men det forkerte sted. Der pænt takker ham for at han har sat vasketøj over hvorefter jeg lige sniger ind i samtalen at næste gang må han altså gerne lige sortere tøjet rigtigt først (underforstået at den rigtige måde er min måde). Typen der i samme sætning kan sige tillykke med at han har fået en bonus på arbejdet men også lige påpege at han har glemt at betale vandregningen… ØV. Er jeg sådan??? Ja, nogle gange.

Men jeg er altså også en virkelig kærlig og hengiven kæreste, som hopper på tungen for at Micky og drengene skal have en dejlig hverdag, et skønt hjem, spise lækker sund mad og at der altid er tip top tjek på hele lortet. Og det er der. Tjek på det.

Jeg leder dog stadig efter den gyldne mellemvej. Hvordan søren er det lige at man får sagt tak for hjælpen. Og bare mener tak. Hvordan søren er det lige, at man ikke får fortalt ham hvordan han skal gøre tingene på den rigtige måde, men derimod oprigtigt (o p r i g t i g t!) begynder at synes om hans måde at gøre tingene? Jeg synes simpelthen det er en af de aller sværeste ting i et parforhold. Jeg nægter at begynde at behandle ham som en hund. Hvor jeg lige klapper ham på kinden, når han har gjort det godt og står klar med en kiks som belønning. Det er i mit hovede bare helt forkert. Det er ikke balance for mig.

Læs også mit indlæg: Roser du din mand som en hund?

Så nu må vi se hvor længe der går her i det lille hjem i Lyngby før osten kommer flyvende gennem luften. Vi må se, om ikke jeg kan lære at være glad for den lidt hullede ost, og fokusere på den gode smag, konsistens osv. som osten trods alt er gjort af. 😉

 

2 reaktioner

  1. Nu er der jo kun bittesmå huller i en Havarti? Vi er vist alle skyldige i denne forseelse, også vores mænd… Jeg retter fx sjældent forhjulene op på bilen, når jeg har parkeret den i indkørslen, men jeg gør mig meget umage med at parkere den lige??
    Ha’ en dejlig dag!

    1. hahahahaha, det er virkelig en sjov ting, som jeg aldrig har tænkt over. Jeg må vist også hellere til at rette forhjulene op 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop