Præstationskultur, fuck dig!
Sikket massivt præstationspres vi alle sammen er under, – med alt det vi bombarderes med fra alle sider. Eller er det kun mig, der har det sådan? Jeg er i hvert fald selv sådan en kvinde, der lige siden jeg var barn, har suget til mig af alle mulige idealer og mere eller mindre kunstige fremstillinger af verden. Jeg har ædt det hele råt – og med årene skulle man jo tro, at jeg var blevet klogere.
Og alligevel tager jeg mig selv i at sidde og spilde time efter time på at scrolle igennem et feed på min instagramkonto af billeder fra profiler (jeg jo frivilligt følger), der fremstiller verden, – igen – som noget, den nok ikke er i virkeligheden. Profiler, der er fyldt med glansbilleder. Jeg følger også de andre – altså, dem der er gode til at give balance på vægtskålen. Dem der viser livet, som det er – og måske også på næsten provokerende vis fremstiller virkeligheden endnu grimmere og værre end den måske reelt er. Profiler hvor humor, ægthed og grimme billeder fylder (næsten) unaturligt meget. Men simpelthen i et forsøg på at flytte fokus fra glansbillederne.
Jeg har lyst til bare at råbe “fuck dig” til hele præstationskulturen. Jeg har lyst til at vende tilbage til dengang, hvor det handlede om at være en god veninde fremfor at få det til at ligne, at man har mange veninder. Forstår I?
Til dengang hvor man løb en tur, for at have det godt med sig selv pga. den friske luft og kilometerne i benene. Ikke som nu, hvor mange løber en tur for at tage et billede og have det godt med sig selv pga. mængden af likes fra følgere… Jesus, hvad er det for en underlig verden?!
Men samtidig er jeg slet ikke typen, der mener, at man bør gå tilbage til noget som helst. Livet er et lineært forløb, der umiddelbart kun tager én retning – og det er fremad. Så vi kan lære af fortiden og vores nutid. Men fremtiden bør aldrig være mage til fortiden. Så når jeg drømmer mig tilbage til noget er det mere hypotetisk ment.
Jeg ønsker på ingen måde en tid uden internet og sociale medier. Jeg ønsker egentlig ikke at overvægtige modeller skal fylde mere i modebilledet end undervægtige modeller. Jeg ønsker ikke at kvindefrigørelsen skal føre til, at vi en dag på konfronteres med det modsatte: mandefrigørelsen… Forstår I? Jeg søger balance. Og det er som om, at den vi lever i er ude i en voldsom ubalance.
Hvordan oplever I det?
Er det bare mig, der er i ubalance? Jeg skal være den første til at indrømme, hvis jeg er helt afsporet. Men jeg søger inspiration til at anskue verden på en anden måde. Hvordan skal man forholde sig til vores nutid? Gå med? Gå imod? Søge det perfekte? Eller søge det uperfekte? Skal man bare stoppe sin søgen?
Ja, ved I hvad. Måske er det dér svaret ligger. Stop med at søge retfærdighed og balance. Bare stoppe med at søge, og så bare være til. Det tror jeg, at jeg vil prøve for en aften.
God aften derude ♥
11 reaktioner
Jeg har aldrig ladet mig påvirke- jeg er totalt bevidst om at verden ikke er som den ser ud på de sociale medier. Jeg har fra barnsben altid hvilet i mig selv og aldrig haft issues med mit udseende eller kroppen. Jeg gør hvad der er rigtigt for mig. Jeg har altid haft den der- pytknap eller måske mere Fuck det-knap. Hvis andre ikke kan lide mig eller det jeg gør, så fuck dem og det er faktisk ligemeget om det er bekendte eller tætte relationer 🤭 Jeg har brug for det/dem der løfter mig! og så tænker jeg altid: der er en mening med det her og finder den.
Det er faktisk imponerende!
Kære Ulla, jeg er vild med dine tanker på dette emne! Kh AM
Det er en kunstig verden på de her medier.
Men vi kan selv være med til at ændre på det.
Jo mere nogle er perfekte, lykkelige og pletfrie ud på deres billeder, jo mere ved jeg de har brug for at skjule sandheden
Det er noken vigtigt meget ofte at tage helt afstand fra sin tlf, ipad, computer, fort at finde sig selv I,det virvar som nettet er. Ellers forsvinder man , får angst osv….hvem er jeg…det er dødvigtigt for jer yngre der er vokset op med alt det her, at trække stikketog finde sin kerne.
Problemet nu om stunder er at folk, særligt kvinder, tager sig selv aaaaalt for alvorligt/højtideligt. Overtænker alt. Der mangler selvironi og humor. Drop jagten på det perfekte og søg i stedet det og dem der får dig til at le, skraldgrine – så du glemmer dig selv og føler en menneskelig samhørighed. Glæden sætter dig fri – også fra dig selv.
Jeg tror det i dag er vigtigt at prøve at finde sin egen vej og ikke lade sig drive rundt i manegen af hvad man tror andre gerne vil have fra os. Det er nødvendigt at kunne sige nej til ting man ikke har lyst til og ikke gøre det fordi man tror man er nød til det, da det forventes af andre. Find din egen vej og du vil opleve en indre ro du ikke vidste fandtes. Det kan koste venskaber, men så var det nok ikke det værd at bruge energi på. Gå for det. 😘❤️
Du skriver så tit ting som jeg tænker.Du reflekterer ligesom jeg over alt. For mig tager det utrolig meget energi at tænke så meget over tingene. Jeg øver mig faktisk på at “go with the flow”, så jeg ikke drænes hele tiden, ved at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved alting. Men er det sundt.
Jeg ser hvad du mener og jeg er så enig i dig med de “gamle værdier”. Jeg tror bare personligt, jeg hellere vil have overskud og tænke mindreover tingene, så det er min øvelse.
Det gaar over, det lover jeg dig. Men det tager tid. En dag vil du se paa det hele og have dit “filter” paa. Jeg skulle blive 48 inden jeg kunne gennenskue det. Men det er en befrielse. Desvaerre gaar det ud over den tid ens boern er smaa og vi proever at skabe et hjem og et godt arbejdsliv. Og det er synd. Men din reflektion er saa fin. og med den skal du nok finde frem til din egen sandhed. Og det der praestations cirkus vil fylde mindre. Du skriver rigtig fint. Og det er vaerd at foelge dig. 😘
Hmm, ja jeg tror de sociale medier er med til fremme en præsentationskultur – og jeg tror det handler om at finde en egen grænse. Tænkt hvis sociale medier, Instagram og mobilen kun fylder 10 % af ens liv og livet uden 90 %? Ville der så stadig være en præsentationskultur.
Hvordan ville det så være? Jeg har erfarer, at jeg er meget bedre i balance de dage, hvor jeg lader mobilen og de sociale medier ligge og bruger den
minimal.
En anden ting: måske er en modvægt mod præsentationskulturen “at være ligeglad”. Være ligeglad med at andre har mange veninder, løbet en tur, været til diverse events ovs, være ligeglad med andres babybilleder (min egen er alligevel altid meget mere elsket)! Måske er jeg kold, men jeg har oplevet, at hvis jeg forsøger at være ligeglad har jeg ikke et behov for at præstere over de andre!
Og så udvælge ganske få, som jeg kan følge, fordi det virkelig interessere mig (heriblandt dig) Nå men lidt tanker herfra!
Puha, jeg kan så nemt se mig selv i det du skriver. Mine krav til mig selv, mand og barn har været urimelig høje. Det har kostet at jeg nu er sygemeldt med stress på 8 mdr. Jeg har valgt at jeg vil jagte et nyt godt liv for mig og mine. Jeg undlader at se på facebook/Instagram fordi det påvirkede mig for meget😏 Jeg følte mig konstant bagud/som en dårlig mor/kæreste/kone osv. Men nu er det slut og jeg hviler noget mere i mig selv🙂 Men hold nu kæft altså det har været en hård kamp og kampen fortsætter💪 Jeg vil den “perfekte verden” til livs, jeg vil styre mit eget liv. Jeg føler efter dybt inde i hjertet hver gang jeg tager en beslutning. Og jeg øver mig stadig, og det gør mig godt. Men det har kostet blod, sved og masser af tårer. Min mand er skøn/fantastisk/utrolig og hvis det ikke var for ham, var jeg ikke allerede kommet så langt❤️ Han er mit et og alt, og vi er kun blevet stærkere af det her❤️
Jeg følger dig på bloggen, fordi du er så ærlig. Jeg kan relatere til dig og dine “hverdags udfordringer”. Jeg synes du er mega sej fordi du er åben og ærlig omkring det, så tak Anne Mette🙏 Du har en trofast følger i mig🙂 Jeg har læst med i flere år, men i dag er første gang jeg kommenterer på et oplæg😊
Kære M. TUSIND TAK! Det rører mig. Og hvor er jeg glad, at du kan bruge mine ord til noget. For i sdiste ende er det jo “bare” min ord. Ikke svaret på noget som helst, men blot en masse refleksioner, som jeg ydmygt håber andre end jeg kan spejle sig i. Så tak!