Jeg er ikke sur…bare lidt forvirret

Lad mig med det samme slå fast, at jeg altså IKKE er sur. (For at undgå overskrifter ala “Skidesur Tv-darling langer ud efter pressen”…haha 😉 ) Jeg er ikke sur på dig. Ikke sur på mig selv. Ikke sur på pressen. Der er faktisk ikke nogen, som jeg i skrivende stund er sur på.

Men jeg er lidt forvirret.

For dengang tilbage i 1994 da jeg sad på skolebænken og lærte om at skrive brødtekst, underoverskrifter og rubrikker – da husker jeg det som om, at rubrikken – altså overskriften – skulle være en slags kortfattet og præcis gengivelse af selve essensen af brødtekstens indhold.

Noget have ændret sig siden da.

For i løbet af de sidste par måneders tid skal jeg da lige love for, at jeg har oplevet et par overskrifter, som omhandler mig selv og som tager udgangspunkt i mine egne ord her på bloggen, der måske ikke ligefrem gør det – altså fremhæver essensen. Nogle gange forvirrer det mig, om det virkelig er nødvendigt at vride ordene så kraftigt for at få den sidste dråbe spænding ud af artiklen? Tjo, måske.

Nå men venner, ved I hvad? Jeg er fuldstændigt indforstået med at pressen deler mine blogposts, og at journalisterne jo bare gør deres job. De skal skabe opmærksomhed og hive nogle læsere ind på deres artikler. Det kan jeg da godt regne ud. Og i disse agurketider, så er det måske svært at finde sådan rigtigt fedt nyhedsstof… Det ændrer ikke ved, at jeg kan ærgre mig over overskrifterne ind i mellem…men hey – det er name of the game. Jeg gør det jo også selv. Når jeg laver en overskift som “Jeg turde ikke skrive om det, i frygt for at det ikke ville blive til noget” eller “Lige inden han friede, sagde jeg det dummeste” – så er det da også med fuldt overlæg for at fange jeres opmærksomhed. Det tror jeg nu også godt at I selv kan gennemskue. Jeg regner egentlig med, at mine læsere er helt almindeligt begavede 😉

Men, jeg vil blot sige – husk nu, når I læser overskrifter, som virker en anelse skarpt trukket op – så brug den samme begavelse og læs lige hele indholdet – og klik jer altid videre her ind på bloggen, – så får I nemlig hele historien.

Nyd dagen.

//AM

2 reaktioner

  1. Ej, men helt ærlig, det er da simpelthen ringe journalistik. Men virkelig morsomt når man har læst bloggen først, og derefter ser en overskrift som dem du omtaler (indsæt hovedrystende emoji). Men hey, de har da ret i at du er en darling 😉
    Synes ofte jeg møder artikler i pressen (med en clickbait overskrift), som bare er en gengivelse af en blogpost. Det kræver da ikke meget uddannelse, at copy – paste sig frem til det.
    Hvordan har du det egentlig med det? Er det god omtale og måske lidt ekstra læsere på din blog? Eller bliver du irriteret over at det er dine ord på en anden platform?
    Kh Signe

    1. Det generer mig ikke. Jeg undrer mig over, at det kan kaldes sådan “rigtig” nyhedsjournalistik…men det er helt ok. Det giver en smule flere læsere…men jo ikke nødvendigvis tilbagevendende læsere. Så på den front betyder det knap så meget. Kh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN