Jeg gør aldrig noget halvt!

Hvorfor gøre noget, hvis man alligevel ikke har tænkt sig at investere sig selv 100%. Hvorfor gøre noget halvt?

Jeg gør ikke noget halvt…… (okay, tænkepause) Jo måske. Jeg sover nogen gange med et halvt øje åbent, når mine børn er syge – eller jeg springer også over hvor gærdet er lavest en onsdag aften, når der skal handles ind til aftensmad og hele familien er træt – så kan jeg godt finde på at smide en Knorr lasagne ned i indkøbskurven eller en frossen suppe med mel- og kødboller (ja I know, men jeg synes altså at det smager ret godt!) Nemme løsninger er jo kommet for at blive…haha!

Men i forbindelse med mit arbejde, så skal alt gøres fuldt ud. Jeg investerer mig selv og alt hvad jeg har af overskud i min virksomhed. Og det véd jeg, at både familie og venner kan skrive under på, for det er som regel dem, der (desværre) betaler prisen. Men de høster naturligvis også frugterne af mit hårde arbejde – sammen med mig. De er med til at nyde det, når vi kan rejse på ferie og bare læne os tilbage, de er med ved køkkenbordet når jeg skaber den ene kagekreation efter den anden, og ofte er min mor med mig når jeg afholder foredrag og events, og så hygger vi os sammen og glæder os over at have skabt en lille succesrig virksomhed sammen (min kæreste, mine forældre og min bror har nemlig været tætte samarbejdspartnere i forbindelsen med tilblivelsen af alt det, som jeg idag lever af 🙂

I sidste uge afholdt jeg foredrag ved et kvindeevent hos CARCLUB A/S  i Kolding. (tip: er du til luksusbiler, så tjek lige deres www…to die for!!!) Det var et fantastisk gennemført event. 100 kvinder, der bare skulle forkæles med hygge, lækkert tøj, kage, makeup og skønhedspleje. Jeg holdt et 25 min langt foredrag (du kan læse lidt om det her) og efterfølgende fik samtlige deltagere flere lækre goodiebags med sig derfra. Blandt andet en pose fra mig med min bog Kagekarma, nogle gode professionelle sprøjteposer, flødeboller, smagsprøver fra Johan Bülows LOVE-lakridser og mine bedste bagetips;) Alle var glade.

Men da tog jeg mig selv i at overveje, om min indsats egentlig er det hele værd? Jeg havde forberedt goodiebags i flere dage, havde bagt til langt ud på natten til den helt store guldmedalje, havde signeret over 100 bøger med personlige hilsner og efterfølgende pakket hver enkelt bog ind i silkepapir, og kørt fra Kbh til Kolding og retur igen (og jeg var faktisk først hjemme kl 01.00 natten mellen tors-fre og skulle til Hamborg Fredag morgen kl 8.00) – Så I kan måske forestille jer, at jeg var lidt træt, – man er vel gravid i 7. måned – og nok også liiiidt stressset.

Men ved I hvad; – det var det hele værd. Simpelthen! Da jeg så mine bøger ligge fremme på bordet pakket smukt ind i silkepapir med mine egne labels fint påklistret, de fine små mazariner jeg havde bagt med Lakrids-kugler på toppen, alle mine flødeboller pakket sirligt i cellofanposer, de 100 goodiebags med mit eget logo (poserne nåede lige at blive leveret i tide!) og alle de glade smil fra kvinderne, som modtag disse gaver – så blev jeg bare helt varm om hjertet. Jeg var SÅ stolt over det som jeg stod der og repræsenterede…

Jeg kan fortælle jer, at der godt nok er sket meget, siden dengang hvor jeg sad i storcentre i 2013 med mine små smagsprøver til danskerne efter at blive kåret som danmarks bedste amatørbager. Det er sket RIGTIG MEGET!

Husk at nyd det, når du ser og oplever din egen succes. Det skal man altså huske. At give sig selv et klap på skulderen.

God dag;)

 

3 reaktioner

  1. Ser vildt godt ud ?
    Hvor har du fået lavet dine fine labels ??
    Mvh Christina

    1. Dem får jeg min grafiker Marianne Tingkov til at designe, og de bliver trykt gennem et reklamebureau i Vejle, der hedder Demarko. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN