Vind billetter til BogForum

 

Skærmbillede 2015-09-30 kl. 23.00.53

Er du, som jeg, også helt vild med duften af bøger – sådan ægte bøger… – og ikke e-bøger, som man finder på sin tablet?! Jeg elsker at åbne en gammel bog, faktisk lige så meget som jeg elsker at åbne en helt sprit-ny bog, frisk fra trykken. Begge dele kan bare noget særligt.

Har du samme glæder ved bøger som jeg, så er det måske noget for dig, at vinde et par billetter til dette års BogForum i Bella Center. Du kan besøge deres facebook-side for updates og flere informationer.

Det du skal gøre, for at få fingerne i to billetter til dette års BogForum er:

Skriv en kommentar, og fortæl mig, hvilken bog der er din all-time favorite:) Jeg trækker lod på fredag, d. 30. oktober – og offentliggør vinderen her på siden. Efterfølgende vil billetterne blive fremsendt med post. 

Jeg har selv en ret seriøs samling af koge- og bagebøger i min bogreol derhjemme. Og det sjove er, at jeg stort set aldrig bager efter en opskrift, eller laver mad udfra andres instruktioner – næ nej, dér kan jeg bedst lide at eksperimentere eller free-style lidt. Men jeg anvender alle mine madbøger som inspiration. Jeg bruger dem, som andre unge kvinder læser dameblade. Når jeg skal finde underholdning eller inspiration, så kan jeg sagtens finde på at sætte mig tilbage i sofaen med en god kogebog og lade øjnene blive mættet af smukke madfotografier. Der er simpelthen intet med en en god sofasofa og en god bog.  Derfor er det netop også SÅ vigtigt, at der er billeder (og mindst ét) pr. opskrift i en god madbog. Masser af billeder, så jeg får lyst til at kaste mig ud i nye udfordringer. Derfor er alle mine egne bogudgivelser også spækket med, hvad jeg selv synes er, virkeligt smukke billeder.

Mit personlige program for min deltagelse ved dette års BogForum ser således ud:

FREDAG D. 6. NOV 2015 (den eneste dag, jeg deltager)

  kl. 11.30-12.00: Underholder jeg på MadScenen med Flødeboller

kl. 12.00-14.00: Signerer jeg bøger på Arnold Buscks stand. God Kagekarma til alle 🙂

kl. 15.00-15.30: Afgiver jeg interview hos PlusBog, og serverer smagsprøver.

// Vi ses.

 

Her er lige nogle af de foredragsholdere/entertainere, som jeg godt gad se:

Skærmbillede 2015-10-27 kl. 12.45.53Skærmbillede 2015-10-27 kl. 12.46.19 

 

Skærmbillede 2015-10-27 kl. 12.46.06 Skærmbillede 2015-10-27 kl. 12.47.25

 

 

25 reaktioner

  1. Jeg ELSKER bøger. Jeg er fuldstændig sindssyg vild med at forsvinde ind i bøgernes verden. Man kan komme så fantastisk mange steder hen ved at åbne en bog.
    Min absolutte yndlingsbog er Stolthed og Fordom. Jeg er vild med historien og Elizabeth og mr. Darcy og har læst bogen omkring 20 gange.
    Min absolutte yndlingsbogSERIE er serien om Harry Potter. Jeg blev forelsket i Harry Potter som 12 årig og har været det lige siden (jeg er 27 i dag).

    1. Åh, dét er noget jeg kan relatere til. Vi er selv (mig og drengene) lige akkurat gået i gang med at læse Harry Potter – og jeg er ellers SLET IKKE til eventyr-historier, men hvor er den god. Jeg glæder mig til de næste 6 bøger allerede…
      Og Stolthed og Fordom er og bliver bare en klassiker af de helt store!

      1. Kan næsten blive helt minsundelig over at I har 6 bøger til gode ? rigtig god fornøjelse med dem.

  2. Jeg elsker og sætte mig med en god bog og en kop varm te specielt på denne årstid. Jeg elsker bog serien the hunger games. Harry Potter er også en af min ynglings bogserier. 🙂

  3. Jeg er vild med alt med Jussi Adler Olsen, så for mig må det være Flaskepost fra P, den er super intens. Jeg har det også som dig, jeg elsker kogebøger og der skal være mange billeder i 🙂

  4. Min all-time favorite bog er helt klart Kagekarma, synes at den er helt vildt godt lavet, både med opskrifter, men også med billeder af fremgangsmåder!

  5. Den bog jeg kan læse igen og igen er ‘P.s jeg elsker dig’. Den er min ultimative yndlingsbog. Den har bare det hele ?

  6. Jeg elsker og læse skammerens datter, og de ander bøger også, men skammerens datter er den bøg nok de fleste kender. Jeg håber at jeg vinder kunne virkelig godt tænke mig og møde dig, og derfor deltager jeg i konkurrence og håber at jeg vinder. ?❤️

  7. En god kop kaffe, tænde stearinlys, kravle under tæppet i ynglingsstolen også åbne en god bog, og lade sig fordybe i en fantastisk historie. Findes der noget bedre i denne tid der kommer nu? (Den mørke tid)
    Da man skulle skrive sin ynglingsbog blev det svært.. Der findes så mange gode..
    Den bog jeg har læst flest gange og stadig fremkalder mange følelser er Martina af Lilian Hoffmann. Det er en meget sørgelig bog er viser en ubetinget kærlighed til et barn unset hvad barnet udsætter forældrene for..
    Sara Blædels serie om Louise Rick og Camilla Lind er meget velskrevet og ynglingsserie..

  8. Åh nej, det er jo et umuligt spørgsmål :’D
    Harry Potter, fordi det var der mit læseliv startede; The Long Walk af Stephen King, fordi den er alt hvad Stephen King kan i én bog; og The Great Gatsby, fordi det er min yndlingsklassiker nogensinde!
    Krydser fingre :)!

  9. Den allerbedste bog jeg har læst er “En hårfin balance” af Rohinton Mistry. Den foregår i Indien i 70’erne og handler om fire menneskers møde på tværs af klasse og kaster. Den er så smukt beskrevet og så hård at læse, men også nødvendig for at kende en del af verden, som måske ikke lige minder om vores egen historie.

  10. En rigtig sjov bog, som man nok ikke skal læse ude omkring hvis man sidder alene og ikke vil komme til at grine højt, det er; Mine hemmeligheder af Sophie Kinsella, læs den 🙂

  11. Så lige Harry Potter lidt længere oppe..! De er altså gode! Men den jeg først kom til at tænke på var ‘Den anden hånd’, en virkelig rørende og på sin vis også meget aktuel. Den kan klart anbefales!
    Og jeg vil give dig ret! Jeg har prøvet at læse e-bøger, og det fungerer bare ikke. Jeg elsker følelsen og duften og roen (ja det lyder underligt) ved en rigtig bog. Min daglige dosis skal ikke komme fra en skærm. Der læser jeg blogs osv.
    Puh, det blev langt 😉

  12. Jeg elsker bøger. Jeg er på biblioteket mindst en gang om ugen. Alt den viden og alle de gode historier. Det er da til at blive glad af. En af mine yndlingsbøger er dr. zukaroffs testamente fordi den kombinerer to af mine yndlingsting – Hjernen og en god historie. Københavnerne og Extremely Loud and Incredibly Close er også fine på hver sin skønne måde.

  13. Bitterfissen af Maria Sveland. Den handler om at være mor i en moderne tid. En meget klog bog. Tror man skal være kvinde for at kunne lide den.

  14. Min yndlingbog er helt klart Ildefonso Falcones nog Havets katedral. Fantastisk bog! Har endda været i Barcelona og se kirken;-)

  15. Min all-time favourite bog må være ‘Mig før dig’ af Jojo Moyes. Ej, hvor jeg tuder hver gang jeg læser den – og det er forholdsvis ofte?

  16. Jeg er en ægte bogorm og læsehest ? Jeg har læst alt muligt, siden jeg knækkede koden i 1. klasse. Den første bog jeg lånte på skolebibloteket var De tre detektiver og “Det krogede genfærd”. Jeg læser aviser, kogebøger, blade, faktabøger (f.eks om chokolade eller the) og stakkevis af skønlitteære bøger – nogen lånt på biblioteket. Andre må jeg bare eje f.eks. Harry Potter-bøgerne. Jeg hader, når nogen smider bøger ud, så skal de hellere give mig dem. En bog, som jeg har sat stor pris på at læse er “Den lukkede bog” af Jette A. Kaarsbøl. Der er en helt særlig stemning i den bog, som jeg håber at opleve igen, når jeg en dag læser den igen. Jeg bliver aldrig træt af at læse, og glæder mig til alle de mange oplevelser, der venter på mig fremover. So many books – so little time ???

  17. Sagaen om isfolket er yndlings og derfor bil jeg utrolig gerne møde forfatteren Margit Sandemo! Hun kommer på bogmessen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN