Vi snakker ikke sammen… der er mest bare stille.

Der er sket noget herhjemme, der ligesom har gjort, at gulvtæppet er blevet revet væk under os.

Jeg kan desværre ikke fortælle, hvad det drejer sig om af hensyn til sagens alvor. Desværre!!! Der er dog ikke noget, jeg hellere ville end at råbe ud til hele verden, hvad det er, der er så uretfærdigt og som gør, at vires liv slår kolbøtter dagligt. Men jeg kan forsikre om – så der ingen tvivl er – at det handler ikke om os selv, (vi har det super), og det handler heller ikke om børnene eller deres far. Ham går det rigtig godt med. Og der er altså heller ingen, der er syge.

Men lad mig forsøge at forklare. Det er virkelig svært at skulle acceptere, at midt i en periode af vores liv, hvor alting ellers føltes fantastisk, positivt og i rivende udvikling, så sker der noget, der bare sætter en stopper for den gode mavefornemmelse øjeblikkeligt og giver mavepine, ondt i hovedet, gelé i benene og sitren i kroppen. I mere eller mindre konstante bølger… 

Hverken Micky eller jeg går fri i denne omgang, vi er begge helt kørt over. 

Hvad skal jeg sige. Hvordan skal jeg forklare det? Hele sidste uge lå vi bare ned, sådan HELT ned, og jeg vidste ikke hvordan, vi lige sådan skulle rejse os. Nu er det en ny uge, og vi prøver på at få tingene til at hænge sammen. Men nerverne er flossede og vi er simpelthen bare ramte.

Jeg er stærk for ham. Det er ham, der for første gang i vores liv sammen er værst ramt. Men det piner mig at se ham have det skidt, og jeg er utroligt opmærksom på, at han ikke knækker, fordi dér har jeg selv været for mange gange i mit korte liv, og jeg ved, at det sætter sig i kroppen for livet, hvis man først har mærket bunden fuldstændigt.

Så nu er det noget med at få os selv ud af sengen hver dag. Tage pænt tøj på og huske at få lidt makeup på og sætte håret. Det er noget med at få familien til at hænge sammen, være der for børnene, sørge for at lave aftensmad hver dag og give en masse kram til hinanden.

Vi sørger for at komme ud af døren. Se venner og familie. Samtidig med at vi har streget en masse aftaler og planer for at gøre plads til, at vi også bare skal ligge hjemme under dynen og stirre ind i et ligegyldigt Netflix-univers, for at drive tankerne på flugt. 

Det er sådan en mærkelig balance mellem at hive sig selv op og lade sig selv være nede på samme tid. 

Men vi snakker ikke rigtig sammen. Altså Micky og jeg. Der er bare stilhed. Ikke fordi vi ikke kan lide hinanden, men fordi vi begge er helt tomme for ord. Vi kigger på hinanden, giver hinanden kram og holder meget i hånden med hinanden, hvor vi knuger hinandens hænder hårdt! Men ord er der (næsten) ingen af. Det er underligt, og det har vi ikke prøvet før. 

Jeg er med på, at I på mine sociale medier nok ser en forholdsvis glad og velfungerende udgave af mig. Det er også sandt på mange planer, fordi min virksomhed kører godt, og jeg er stolt over de mange tiltag, som bliver modtaget positivt for tiden. Det er naturligvis med til at holde mig sammen at arbejdslivet fungerer. Særligt modtagelsen af min lille smykkekollektion har været overvældende, så i aften vil Micky og jeg skåle i et godt glas vin og nyde, at noget i det mindste går rigtig godt.

Men jeg er også helt færdig med at male kunstige glansbilleder og sætte et falsk ansigt på. Det ved I – der har jeg været for flere år siden. Sandheden er, at vi ikke har det så godt for tiden. Noget har ramt os. Hårdt. 

Men som min veninde Stine skrev til mig; – Annemette, du er en korkprop… og det har hun nok ret i. Jeg håber, min mand også er det.

9 reaktioner

  1. Hej AnneMette.

    Tak for dit indlæg. Jeg håber ikke, at nogen af jer er alvorligt syge- det var lige det, der ramte mig, da jeg læste dine ord.

    Jeg sender jer varme og styrke.

    Bedste hilsner
    Camilla.

  2. Kære Annemette & Micky.
    Det lyder ikke til,at være en særlig rar situation I er i lige i øjeblikket. Men husk på der er altid lys for enden af tunnelen og med fælles hjælp og kampgejst er jeg sikker på I nok skal komme igennem dette her. Bare man har hinanden og jeres drenge. Sender de varmeste tanker og kram til jer i denne svære tid. Husk der er nogen som har det meget værre. Knuz Ulla

  3. Kære Annemette & Micky.
    Det lyder ikke til,at være en særlig rar situation I er i lige i øjeblikket. Men husk på der er altid lys for enden af tunnelen og med fælles hjælp og kampgejst er jeg sikker på I nok skal komme igennem dette her. Bare man har hinanden og jeres drenge. Sender de varmeste tanker og kram til jer i denne svære tid. Husk der er nogen som har det meget værre. Knuz Ulla

  4. Får helt lyst til at komme og pakke jer ind i krammere og kærlighed❤️ Jeg håber at I kommer igennem det her på en god måde❤️

  5. Hold fast og hold ud, husk i er gift i medgang og modgang. Det er disse tider der viser om løfterne i har givet til hinanden holder. Det er nemt at være der, når alt kører glat, men det er i bakkedalen løfterne står sin prøve. Et lille ord der måske kan bruges er “ elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det” Ting tager tid❤️Giv tid og rum.❤️Jeg har været gift i 26 år og min mand og jeg har i den grad oplevet tunge ting, udover en masse andre ting,så lever vi begge med kroniske smerter på henholdvis 24 og 15 år efter ulykke og arbejdsskade. Opskriften er tålmodighed, overbærenhed og tilgivelse.. og for os også, at vi er troende og har hentet styrke i vores tro på Jesus. Salme 23 i Bibelen kan evt være til opmuntring. ❤️Kærlig hilsen Annette

  6. Jeg sender en masse varme tanker til jer og ønsker jer al det bedste fremover. Livet er fuld af op og nedture. Det betyder også, at det kun kan gå en vej, når der er styr på jeres liv igen. Husk at I har hinanden, jeres fantastiske børn og os, hvis der skulle være noget, som vi kunne hjælpe med. I er to fantastiske mennesker, dig og Mikey og vi er mange der ønsker det bedste fpr jer! <3

  7. Kæreste Annemette ❤

    Jeg sender det største kram & masser af god energi jeres vej, og håber det vender snart, selvom det lyder til at være noget der kan vare et stykke tid! 🙏🤞
    Kærligst,
    Charlotte 🌹

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop