Vi er taget på Kreative dage 2016

Ditte og jeg – aka “Kagemagi” er taget på tour. Vi er på messe i Fredericia, hvor vi i tre dage udfolder os indenfor bagekunst og bogsalg – naturligvis med fokus på vores nyudgivne bog “Kagemagi”.

Vi har det simpelthen så sjovt, når vi er afsted. Nu er det for mit vedkommende også det tredje år i træk, at jeg deltager i Kreative Dage – og det er ALTID en fest.

Vi serverer kager dagen lang, – sjovt nok vores Sandkage med orangeblomst og blomme, som I måske kender fra vores fælles YouTube kanal eller fra bogen. Men kagerne har vi tilladt os selv at dekorere lige som vi føler for, så det ikke bliver så ensformigt – og jeg er vild med hvor mange forskellige looks vi allerede har opfundet på messen. Vi kunne lave en hel bog bare om ideer til deko 🙂 haha!

Inden vi mødte op i fredags måtte vi lige forbi den lokale Lidl torsdag eftermiddag for at gøre vores indkøb. Og det er altså sin sag at handle ind til godt 30.000 besøgende og smagsprøver til så mange gæster 🙂 Vi kan naturligvis ikke servere kage for dem alle, men vi vil gøre et seriøst forsøg… Tjek lige vores indkøbsvogn! Det ligefrem bugner jo med (økologisk!! – just saying) mel, smør, mælk, blommer etc. Og for at være helt ærlig, vil jeg bare lige sige, at jeg var VILDT overrasket over hvor mange økologiske produkter, de havde på hylden hos Lidl. Egentlig havde jeg bare tænkt, at vi skulle handle discount – det er jo dyrt at tage på messe – men det endte altså med at blive discount på den virkelig lækre økologiske måde… Og det er noget jeg tænker kommer alle vores gæster på standen til gode!

Og så var det faktisk bare utroligt sjovt at smække 18 kg smør, 96 æg, 250 blommer, 8 kg flormelis, 6 kg flødeost, 20 kg hvedemel etc. op på båndet. Hende ekspedienten kom også med en sød kommentar om “hvorvidt vi skulle hjem og holde Den store bagedyst?”… 😉

Se os lige!!!

img_0346

img_0348

img_0349

Dittes søde Mor hjælper os lige med indkøbene…

img_0353

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN