Spontant diy-projekt: lilla hoveddør

Jeg fik lige en idé.. for to dage siden. “Skal vi ikke male hoveddøren en eller anden sjov farve?”, spurgte jeg Micky.

Micky var frisk – for en gangs skyld (ej, faktisk er han ved at blive mere og mere glad for farver). Men han insisterede på lilla, da lilla også er Fiorentinas farve – her snakker vi italiensk fodbold, hvis nogen skulle være i tvivl. Vi har jo også en søn, der er opkaldt efter en italiensk fodboldspiller, så der er ikke noget nyt i den del. Jeg havde næsten set den komme…

Så lilla måtte det blive, på trods af jeg selv havde tænkt gul, men man kan jo ikke vinde hver gang, vel?!. I går købte vi så farven, da vi alligevel var i Lyngby og se på opbevaringsmuligheder til mine bageredskaber, og dag gik jeg ellers i gang med at svinde penslen. Men midt i projektet fik jeg sådan en dårlig fornemmelse. “Noget er bare ikke som det skal være”, tænkte jeg. “Farven er sgu lidt ‘off’…lidt for Pippi Langstrømpe-agtig.”

Jeg er ikke så længe om så lidt, og lynhurtigt tig jeg en beslutning om at ændre på farven. Så jeg måtte i gang med at blande malingen op med lidt sort og hvid akrylfarve, som jeg havde liggende i mine gemmer. I véd de der små tuber man kan købe i søstrene grene. Og vupti, så var der en mørkere og mere douche udgave af den ellers ret kradse lille nuance.

Det var dagens DIY-projekt. Projekt lilla hoveddør er hermed udført, og jeg er godt tilfreds. Nu mangler jeg at bygge en lyskasse, der skal køre hele vejen rundt langs loftet, hvor vi skal klistre nogle lysstrips ind, som kan give en fed og anderledes belysning i gangen. Det bliver endnu et MEGA sjovt projekt.

Ha nu en rigtig dejlig dag.

4 reaktioner

  1. Det er mega fedt!

    Kan du ikke lave en diy guide til det med kasse med lysstrips? Det lyder spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN