Skal jeg tage et ‘nyt job’?

annemette-voss-zenz-organic-hairdressing-4Foto: Claudia Dons

Er det virkelig et ‘nyt job’, jeg trænger til?

Min veninde skrev til mig: “Men måske kan man godt ønske sig et “nyt job”, selv i din branche?”.

Beskeden kom som følge af, at jeg havde udtrykt et behov for at lave noget om i mit liv. Det handler ikke om, at jeg gerne vil have et nyt ‘arbejde’, men jeg vil virkelig gerne lave om på den måde, jeg arbejder på. Og jeg forstår virkelig godt, hvorfor hun skriver sådan. Hun og jeg minder meget om hinanden på alle mulige punkter, og hun forstår mig. Hun véd, at jeg altid gerne har villet arbejde med noget, der gør en forskel. Noget vigtigt. Hun ved også, at jeg ind imellem har rigtig svært ved at være tilstede i denne blogger-branche, fordi den er så fuld af lort til tider. Ja, det skrev jeg. Men det er vel ikke nogen overraskelse? Synes I ikke også at Instagram og diverse blogs nogle gange flyder over med ligegyldigheder?

Det er en balance. Jeg elsker min branche, og jeg foragter min branche. Sådan er det, og jeg tager med glæde det søde med det sure. Men jeg er virkelig nødt til at finde tilbage til en ægte glæde ved mit arbejde, så jeg ikke drukner i denne følelse af ligegyldighed. Ovenpå sidste uges snot-storm, så vågnede jeg op til, hvor komplet ligegyldige ‘nyheder’ der åbenbart interesserer danskerne, og jeg skulle lige tygge på, om jeg virkelig gad at være hende, der leverer den slags nyhedsstof til medierne. Gider jeg det?

Jeg har haft en snak med Micky om det. Om det hele. Både trangen til at blive taget alvorligt, og ønsket om at arbejde mindre. Fordi det betyder også noget for vores økonomi, hvis jeg laver det hele om. Men sagen er den, at jeg er ved at være så træt og udbrændt – både pga. arbejdsrelateret stress men i den grad også pga. ubehagelige situationer jeg har oplevet i løbet af de sidste par år. Der er mange ting, der er sket i mit liv – også ting, som jeg ikke åbner op omkring her på bloggen. Men jeg er træt. Og mæt af at stå som skydeskive for andres lede opførsel. Jeg kan ikke rigtig mere.

Jeg har måttet stive mig selv grundigt af, men jeg må også erkende, at nok er nok, og jeg skal ændre på min hverdag for at finde frem til den ægte glæde, som jeg eftersøger.

Så hvad gør jeg. Jeg ansætter sgu nok endnu en person i min virksomhed. Endnu én, der kan hjælpe mig med at lette arbejdspresset, fordi jeg tror det er nødvendigt. Og så må jeg skære ned på min egen løn. End of story.

Jeg vil have endnu mere tid til mig selv, mine venner og min familie. Det er jo for katten da dem, der gør mit liv værd at leve – og selvom jeg virkelig ELSKER mit arbejde og alle de muligheder, der følger med, – ja, så er jeg nødt til at skære ind til benet. Jeg er nødt til at skære ned på mængden af bekendtskaber jeg plejer i løbet af en uge, så mit fokus kan blive på de mest vigtige i mit liv. Jeg er nødt til at skære ned på mængden af småjobs jeg løser for andre (som regel ulønnet), fordi jeg egentlig gerne vil hjælpe til både højre og venstre. Jeg er nødt til at være den datter, hustru og mor som jeg drømmer om. Og ikke andet lige nu.

Så nej, jeg ønsker mig ikke et nyt job. Men jeg ønsker mig en ny dagsorden. Og nu skriver jeg den lige ned, mest af alt for at holde mig selv fast i det.

Her er, hvad jeg vil bruge min tid på:

Jeg vil blogge. Jeg savner at skrive, fordi der sjældent er tid til det, da min hverdag drukner i andre gøremål. Fra 1. april kommer der nye boller på suppen, og jeg regner med at få meget større energi ifht. at blogge. Blandt andet fordi jeg får et nyt team i ryggen. Mere om det senere. Men også fordi jeg håber på færre kampagner, men større kampagner, der virkelig matcher mit livssyn og den person jeg er. Så økonomisk bør det hænge godt sammen.

Jeg vil udgive bøger. Fysiske bøger af høj kvalitet. Helst sikke e-bøger, da de ikke rigtig siger mig noget, og heller ikke ‘for hurtige bøger’… jeg vil virkelig gerne kunne stå ved mine produkter, også om 30 år ude i fremtiden. Jeg elsker at lave bøger, jeg elsker at skabe et værk og virkelig nørde ordvalget, grafikken, billederne, opskrifterne og formidlingen generelt. Jeg elsker at arbejde sammen med de stærke teams af folk, jeg har omkring mig, når vi laver bøger – og jeg glædes hver dag over, at det er lykkes mig at skabe minder og dejlige bagestunder ud i de danske køkkener.

Jeg vil lave flere tryksager. Jeg er ret begejstret for at designe små sjove grafiske værker – såsom mine Frosting-plakater og Pyt-sangen. Jeg vil gerne lave flere af dén slags tiltag. Notesbøger, bogmærker, postkort etc. Det ligger i mit blod at lave tryksager, da det er ligepræcis dét min far har beskæftiget sig med i sin lange karriere som ejer af et reklamebureau. Reklamer og tryksager, må man sige, er i mit dna. Derfor føles det også naturligt. Hvis I har nogle gode idéer til sjove tryksager, der giver mening, så sig til.

Jeg vil fortsætte med at gøre noget godt for andre. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, om der er nogen derude, der mener, at jeg bare ‘vasker hænder’ ved at donere penge til velgørenhed. Who gives a fuck? Jeg støtter velgørende formål, fordi det føles helt rigtigt i maven for mig. Jeg synes, at jeg er utroligt heldigt, at jeg kan leve og skabe overskud på baggrund af min forretning – og det overskud skal også ud og leve og gøre en forskel i verden. Jeg arbejder pt. på at gentage succesen fra sidste år, og igen skabe en julessweater til fordel for et godt formål. Men jeg må også indrømme, at jeg nok i år ikke donerer HELE mit overskud, men en del af det. Det krævede alligevel ret megen arbejdstid (mildt sagt), og således lærer man af sine erfaringer.

Jeg vil være kreativ. Jeg vil sørge for at lave noget med mine hænder. Jeg har meldt mig til keramik, og det synes jeg er ret sjovt. Men mere af den slags, tror jeg på, er godt for mig.

Og så vil jeg nedprioritere. I véd, alt det, der ikke er så vigtigt. PR-arrangementer, der ikke nødvendigvis siger mig så meget. Jeg selv bliver træt af at se på folk, der hele tiden er til PR-events, hvor man egentlig mest tvivler på, om der nu også er en reel interesse. Jeg vil nedprioritere bekendtskaber, som jeg absolut holder af, men som ikke er mine nærmeste, – fordi der er en nødvendighed at jeg finder tid. Der er jo noget galt, når man har 10 veninder man ikke ser, fordi der er 30 andre bekendtskaber, der opsluger al ens tid. Jeg vil nedprioritere…bare sådan generelt, for bedre at kunne prioritere det rigtige.

Hvad ville DU prioritere, hvis du var mig?

9 reaktioner

  1. Det lyder jo rigtig fornuftigt skønne du.
    Jeg vil gerne prioritere mere tid med dig, fordi du giver mig god energi, nærvær og altid inspirerer mig. Så jeg håber, du også vil prioritere mig ❤❤

  2. Jeg syntes du er god til alt,men du spreder dig for meget det er der ingen der kan holde til i længden,god ide måske at ansætte en mere eller måske få et andet job. Husk penge er ikke alt

  3. Du er sej! Jeg kan især kende det med bekendtskaber og arbejder selv på at ‘luge lidt ud’ i de mennesker som jeg giver min tid, for at der bliver mere tid til de helt tætte <3
    Og selvfølgelig skal du da bare beholde lidt af sweater-overskuddet selv og købe noget pink! 😀 Du giver i forvejen mere til andre end de fleste. Kram til dig

  4. Jeg synes du er en fantastisk formidler. Du er god til at begå dig på skrift og ligeledes tale – men jeg synes også at du har mange forskellige erhvervsmæssige hatte på. Jeg tror du vil for meget. Giver det mening? Jeg ser dig som en person der ikke vil skuffe andre, så du giver altid lige lidt ekstra, fordi du er så godhjertet. Jeg tror du skal som du selv nævner, skære ind til benet og lave det der gør dig glad og giver dig god energi ☺️

  5. Sødeste Annemette 🌷
    Du lyder til at være på vej i den helt rigtige retning, nemlig der hvor du prioriterer det som er vigtigt og giver den rette mavefornemmelse. Det er en proces – fra man opdager at man er det ‘forkerte’ sted til man befinder sig det rigtige sted. Første og vigtigste step er erkendelse og så finder man efterhånden løsningen. Så jeg kan kun sige, at derfra hvor jeg ser tingene, gør du det rigtige ❤

    Stort kram 😘

  6. Det er svært at sige hva jeg ville hvis jeg var dig 😊 det ved kun du.
    Jeg ville til hver en tid prioritere mine 5 børn og det har vi gjort. Vi har to børn med handicaps. . Og 1 indtægt… Meget lille indtægt. Vi har intet…. økonomisk set….Men vi har hinanden og masser af tid sammen.

    Det vigtige er at du er stoppet op og revurderer… Så finder i helt sikkert ud at hvordan i skal gøre det fremover 😊

  7. Tid bliver en mangelvare når teenbørn går i bad nu og jeg bare venter på at de går i seng så jeg kan lave noget…. 🙄

  8. Du gør det eneste rigtige. Du gør status, og det er altid sundt – ikke kun op til nytår og/eller andre højtider. 🙂

    Det vigtigste ved din proces er, at du nedprioriterer det, som dræner dig, og fokuserer på det, der genoplader dine batterier. Det er PASSIONEN, der er vigtig. Det er den, der får dig til at brænde igennem, og herfra skal lyde et kæmpe ønske om god vind med de ændringer du implementerer. Ikke ændringer for andres skyld, men for din egen og din familie. Det er det allervigtigste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop