Roadtrip til Tyskland med børn på bagsædet

REKLAME for alt det sjove du kan opleve i Mecklenburg-Vorpommern – for Tysk turistinformation 🙂

Jeg er så heldig at kunne invitere min familie med på en roadtrip til Tyskland. Det der med at køre på ferie med børn på bagsædet – det har aldrig rigtigt været min ting. Jeg er altid så bange for at det bliver en dårlig og lidt for laaaang oplevelse, hvor man har skrigende unger med i bilen. Men sidste sommer kørte vi til Disneyland i Frankrig, og det gik virkelig godt…hjulpet lidt på vej af diverse håndholdte spillemaskiner og ipads. Men det gik. Desværre kan mine to ældste sønner ikke komme med denne gang, for de er på ferie hos deres far (men, mon ikke de har det sjovt!) – til gengæld har jeg inviteret min bror Søren og hans datter Alma med – Micky og Luca er naturligvis selvskrevne. Så hele denne flok af ferieklare turister drager mod Gedser i morgen tidlig – vi skal op allerede kl 04.00 – for vi skal nå en færge kl 07.00…åh gud! 😉

Annemette Voss og kæreste

Jeg drømmer virkelig om øjeblikke som dette (ovenfor). Bare med tid til hinanden og gerne med lidt solstrejf på næsetippen. Så I kan tro at jeg krydser fingre for godt vejr, – men umiddelbart ser det helt ok ud med solskin og måske lige en tordenbyge i ny og næ… 😉

Alt det vi skal opleve på vores miniferie i Tyskland

Luca har fået ny autostol, så han er spændt godt fast. Den glæder jeg mig til at “teste”. Vi ankommer til Rostock kl 8.45, hvis alt går efter planen, og så kører vi en times tid sydpå til Resort Linstow, hvor vi skal tilbringe weekenden og komme i den helt rette (afslappede!) feriestemning. Vi har planlagt lidt af hvert – så må vi bare håbe, at vi når det hele. Men jeg gider (!) ikke at stresse rundt. Vi skal se en masse, men det skal ske i tilpas roligt tempo så både børn og voksne kan følge med. Der er pakket badetøj, løbesko, brætspil og masser af feriehumør i tasken, så det kan næsten kun blive godt.

Vandervalk Linstow Resort Linstow Vandervalk

Naturligvis skal vi bade i den store svømmehal og en tur i sauna, – lidt spa-oplevelse, kan der vel godt komme over det. Men vi skal også spille mini golf, cykle lidt rundt i området og muligvis ud og ride på heste. Jeg synes det lyder fantastisk sjovt! Så bliver det spændende at se, om Luca gemmer på et skjult golf-talent, eller hvad?

Det er lidt ærgerligt at de to store drenge ikke kan komme med, for vi skal ud og se på bjørne i parken Bärenwald. Jep – sådan nogle rigtige store, farlige bjørne. Det havde de ellers virkelig synes var spændende, men det må blive næste gang. Jeg glæder mig under alle omstændigheder virkelig. For ikke så lang tid siden interviewede jeg BS Christiansen i forbindelse med noget helt andet, men han fortalte mig om bjørne – og jeg fik helt blod på tanden, hvis vi skal blive i wildlife-terminologien 🙂

Inden vi kører hjem til Danmark om søndagen har jeg planlagt at vi skal forbi en dyrepark, der hedder Wildpark MV. Når man har en 1-årig med på turen er det bare altid rigtigt fedt med dyr, for det får han også en oplevelse ud af. Lige med ham kan en tur i Disneyland måske godt virke lidt ligegyldig, – der er dyreparker og svømmebad i Tyskland lidt mere i øjenhøjde.

Så I kan nok høre, at der er lidt et dyretema planlagt for familien Christensen-Voss-Fridthjof her i weekenden. Jeg glæder mig til at dele det med jer.

Rigtig god weekend til jer alle.

Annemette Voss kæreste og barn

Annemette Voss bror

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop