Rabarbertærte – opskrift med ristede mandler og flettet låg

Der er næsten ikke noget, der bare skriger ‘sommer’, som rabarber. Vel? Jeg husker, hvordan min morfar gik og vandede sine rabarber ovre i hjørnet af kolonihaven, og hvordan min bror og jeg gik og glædede os over, at de gigantiske røde stængler voksede sig større og stærkere for hver dag, der gik – indtil mormor kom og høstede dem og lavede verdens bedste rabarbergrød. For det gjorde hun – verdens bedste. Jeg har endda skrevet et helt indlæg om barndomsminder og rabarbergrød, fordi det simpelthen er et emne, der har fyldt meget i min opvækst. Nu har jeg jo ikke længere min mormor og morfar, da de begge, desværre, gik bort sidste år – men minderne, ja dem har vi jo lov at have.

Læs også: Opskrift på rabarbergrød

Rabarbertærte – helt ‘old school’ med fletlåg

8 pers.
Sværhedsgrad: medium
Arbejdstid: 1 time 10 min
Køleskabstid: 30 min
Bagetid: 25-30 min

Mørdej
125 g blødt smør
250 g hvedemel
100 g flormelis
1 æg, str M/L
evt. 1 spsk vand

Rabarberfyld
800 g friske rabarberstængler, uden top
Korn fra 1 vaniljestang
150 g hvidt sukker
20 g kartoffelmel

I øvrigt
1 æg, til pensling
et nip fint salt
30 g mandler
2 tsk perlesukker

Sådan laver du rabarbertærten:

Mørdej: Bland smør, hvedemel og flormelis til det ligner brødkrummer. Saml dejen med ægget – tilsæt vand hvis nødvendigt – dejen skal være meget klistret og fedtet på nuværende tidspunkt. Stop med at ælte så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad og læg den i køleskabet i en halv times tid.

Rabarberfyld: Rens rabarberne. Snit dem i mindre stykker af 1-2 cm længde. Lav en blanding af vaniljekorn, sukker og kartoffelmel og vend rabarberne rundt i blandingen.

Mørdej, fortsat: Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Udrul lidt mere end halvdelen af mørdejen i et tyndt lag mel og beklæd en tærteform eller andet ildfast fad, der måler ca 26 cm i diameter, med dejen. Tryk dejen godt fast langs kanten og fjern overskydende dej. Væd et stykke bagepapir med vand så det bliver helt blødt og medgørligt. Dup det tørt for vand og læg det ned i formen, ovenpå tærtedejen. Tryk det fast, også op ad siderne. Hæld nogle bønner eller linser ned i formen ovenpå bagepapiret, og sæt tærtebunden med bagepapir og bønner i ovnen. Dette kaldes blindbagning, hvilket du gør for at sikre dig, at tærtebundens sider ikke glider ned ad siderne under bagning, og for at opnå en gennembagt, sprød tærtebund. Lad bunden bage ca. 10 min, tag den dernæst ud og fjern bagepapiret og bønnerne.

Fordel rabarberfyldet i tærtebunden og dekorer med strimler af mørdej, der kan flettes sammen eller blot placeres i et sirligt og fint mønster ovenpå rabarberne. Pisk ægget let sammen med et nip salt og pensl mørdejsstrimlerne på toppen af tærten jævnt. Drys med hakkede mandler og lidt perlesukker.

Bag tærten ved 170 grader varmluft i ca. 45 min. Dæk evt. tærten til med et stykke sølvpapir i de sidste 10-15 min. af bagningen, hvis mørdejen tager kraftig farve og bliver for mørk. Dejen må altså gerne bages gylden, men skal naturligvis ikke blive brændt.

Køl tærten af i formen og server den lun med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum.

Husk at følg @Sweetcakekarma og meld dig ind i Club Kagekarma på Facebook!

Summary
Published On
Cook Time

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN