Familiesammenhold – og opskriften på mors pariserbøf

Reklame for Carlsberg

4 generationer samlet omkring ét bord.

Sammenhold. Nærvær. Tilstedeværelse. Fællesskab og familie.

Alt dette er noget jeg fokuserer på for tiden. For at skabe overskud og en bedre hverdag uden unødvendigheder. Jeg vil bruge tiden sammen med dem, jeg holder mest af. Dem, som jeg altid vender tilbage til, uanset hvordan vinden blæser. Fordi de er der, og de altid bakker mig op. Jeg høster energi og samler ind af nye gode familieminder, som ryger direkte ind på sentimentalitetskontoen. Og så må I tænke, hvad I vil. Er det lidt langhåret og lidt for følsomt? Hvad ved jeg? Jeg véd bare, at det kan være rigtig rart at søge tilbage til min familie og mine rødder – what I’m made of – når alt andet glipper.

Sådan er det med mange ting. Ikke kun relationer.

Sådan er det også med mad. Vi vender gang på gang tilbage til de traditionelle retter – fordi det bare smager fantastisk og har stået sin prøve og gået sin sejrsgang på de danske middagsborde gang på gang…på gang. Jeg tror, for mig, at gamle danske klassiske retter vækker en slags sentimentalitet, der kun opstår når jeg mindes. Lidt ligesom når man åbner døren til ens barndomshjem og indsnuser duften. Kun ét sted i verden dufter der præcis sådan. Tanker, der vælter frem, med gode minder om nærvær og familiesammenhold. Hvis man er så heldig.

Duften af min mors frikadeller ellers mormors frisklavede rabarbergrød. Ej, jeg bliver helt lækkersulten ved tanken.

Og så er der pariserbøf. Seriøst, er der noget så lækkert som pariserbøf? Jeg synes det er heaven on earth. Men, det skal altså helst være min mor, der laver den. Hvorfor ved jeg ikke. Andre kan vel også sagtens finde ud af det – sværere er det jo heller ikke. Men der er altså noget ved mors hjemmelavede pariserbøf, som slår alle andre versioner af pinden. Sådan et stykke smørstegt brød med bøf, tilbehør og æggeblomme, ikke mindst – og så en kold øl i hånden, hvor man kan skåle, så det klirrer, for alt det vi har og alt det vi drømmer om. Jeg tør næsten ikke skrive det, men det er for mig bedre end lagkage. (Dét var én af de helt store indrømmelser. Lige dér, kære venner.)

Til vores pariserbøf serverede jeg Carlsberg Nordic, både Nordic Ale og Gylden bryg – min favorit er Gylden bryg men begge smager virkelig dejligt. Begge er alkoholfri øl – så man kan tillade sig at drikke lige så mange man vil…og stadig køre hjem. Øllene er ikke så søde som sodavand, men ligeså forfriskende. De smager knap så kraftigt som almindelig øl, men er mere lette og friske i det. Som en lækker lille forfriskning i dagligdagen.

Til dessert spiser vi altid jordbær med fløde – det er jo sommer, så det kommer man ikke udenom i min familie. Og der SKAL sukker på. Helst den hvide slags. Og så er jeg i øvrigt fløjtende ligeglad med diverse kostråd…

Det er smagen af dansk sommer.

Okay, det kunne også have været et stjerneskud, en rejemad eller måske en kartoffelmad med det hele – og en boblende frisk, iskold øl til. Det er også godt. Eller en ristet hotdog. Jeg kan bare godt lide dén slags dansk mad. Og helst om sommeren.

Det er vel ikke kun mig, der har det sådan?

Opskrift: Pariserbøf – fremgangsmåde i billeder

6 pers.
sværhedsgrad: let

Pariserbøffen
6 stykker hvidt toastbrød
800 g hakket oksekød (4-7% fedt)
salt & peber
75 g smør

Tilbehør
4 dl syltede rødbeder, drænede og hakkede
1 stort glas kapers, drænede
2 løg, finthakkede
friskrevet peberod (kan købes på bøtter)
6 æggeblommer
salatblade til pynt (det er altså vigtigt for synets skyld – det skal se lækkert ud!)

1) Start med at forme bøfferne og tryk dem godt fast på brødskiverne.

2) I min familie bruger vi godt og vel 130 g oksekød pr. bøf.

3) Krydr bøfferne med groft havsalt og peber

4) Steg to pariserbøffer ad gangen i en dyb pande. Brug 25 g smør pr. gang. Start med at stege dem i 4-5 min på kødsiden ved ret høj varme, så kødet bliver stegt ordentligt, steg dem derefter på brødsiden ved lidt lavere varme til brødet et gyldenristet på undersiden.

5) Placer de færdigstegte pariserbøffer på en rist, mens de steger resten.

6) Min mors gode tip er, at man altid skal tørre panden rent for snuldrer og snaldrer efter hvert sæt pariserbøffer man steger. På dén måde får man jævnt stegning af de næste to bøffer.

7) Lige inden servering kan du varme de friskstegte pariserbøffer op ved 200 grader varmluft i 3 minutter.

8) Server pariserbøfferne på portionsanrettede tallerkener med hakket løg, hakkede rødbeder og kapers.

9) Husk æggeblomme og en kold øl.

Her kan du læse mere om de alkoholfrie øl fra Carlsberg Nordic.


2 reaktioner

  1. MUMS det ser lækkert ud!! 👍👍👌👌😘😘
    ELSKER også danske retter 💗
    Kh Charlotte 🌸

  2. Carlsberg kører godt nok med klatten på Instagram. De er helt vilde med at få solgt den Nordic. Jeg havde overvejet at prøve den her i sommervarmen, da alkoholfri jo sådan set gør, at den er helt legitim på alle tider af døgnet…

    Fed opskrift på pariserbøffen. Det er jo lækkert, at det er med til at styrke familiesammenholdet.

    Fortsat god sommer herfra. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN