Oh, I’m such a perfect mom!

Så var det lige at jeg tog mig selv i at være rigtigt dømmende. I dén grad.

Alt i mens jeg står der i køen i Netto og venter på at få lov til at betale (Nøj, hvor var det bare tidsbesparende – og dyrt – dengang jeg boede ved siden af MENY, – men der var ALDRIG kø…) udspiller der sig et helt lille familiedrama lige for øjenene af mig. Jeg venter tålmodigt mens jeg lytter med – interesseret i hvordan denne Mor nu vil håndtere situationen.

Hun er presset, tydeligvis – altså moren. Med én unge om benene og én i barnevogn. Og hun kæmper virkelig for at bevare roen, men man kan bare se, hvordan filmen snart knækker. Jeg tror virkelig ikke hun har lyst til at afsløre sin afmagt overfor tilskuerne i Netto-køen. Men det er tydeligt at den lille, der løber rundt om benene på hende er krævende og på nippet til at hive sin mor helt ud på gyngende grund. Mens moren står og ligger tingene op må båndet piller barnet tingene ned en efter en – tilbage i kurven. Moren besinder sig, barnet fortsætter. Til slut raser moren ud. I vrede og en lidt for høj tone får moren sat sit barn på plads (eller gør et forsøg) med trusler om at barnet kommer direkte i seng, når de kommer hjem, hvis ikke det opfører sig ordentligt. Barnet skriger – rigtigt højt og begynder at tude…altså med det helt store vræl. Og her er det jeg dømmer MAKS – for morens reaktion er at tilbyde barnet en tivolistang, hvis bare barnet vil stoppe og tie stille til de er ude af Netto. Sådan dér – godt gået Mor! Mage til pædagogik, eller mangel på samme.

Jeg kommer selv hjem en halv time senere. Begge mine drenge har jeg lige hentet fra skole/børnehave og der er tryk på ungerne, der er utålmodige og sultne. Min yngste begynder meget hurtigt at skabe konflikt med sin storebror (nok mest på grund af træthed) – og der opstår en decideret skænderi mellem drengene. Min yngste begynder at tude – helt UDEN grund. Han er bare træt. OG – HVAD GØR JEG? Jeg tilbyder ham da 10 minutter med ipad’en, så vi alle lige kan få ro – bare indtil aftensmaden.

Oh, I’m such a perfect Mom!

IMG_6033Så er det godt, at drengenes søde veninde Alberte er blevet så stor, at hun kan læse højt for dem, når hun er på besøg:) SÅ hyggeligt. Så kan iPad’en lige få lidt ro…

Skærmbillede 2015-10-12 kl. 13.58.38

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN