Hvor får man Nordtysklands bedste Matjes?

Reklame for Tysk turist information

Jeg har været på en smuttur til Tyskland, hvor jeg sammen med min mor har lavet en masse mindre rejsefilm sammen med et lille produktionshold. I den forbindelse oplever vi alt muligt sjovt, og vi møder mange spændende folk på vores vej. To af dem, som vi har mødt, vil jeg gerne fortælle om, fordi deres fortælling og den mission, de har været på de sidste fem år, også er vigtig set med danske øjne.

Allerede dengang da jeg læste til arkitekt – vi snakker i midten af 00’erne – var det en ting man snakkede om. Befolkningsflugten fra de små samfund ind til de store byer og det problem, som de små byer stod tilbage med, – nemlig de tomme bymidter, manglende handel og en økonomisk slagside, der kan være svær at redde.

Siden da har man jo i Danmark gjort meget for at ‘brande’ udkantsdanmark – eller hvad man nu vil kalde det – for at trække folk tilbage til forstæderne og de små landsbysamfund rundt omkring i det danske land. Og noget tyder på, at det faktisk bliver mere og mere moderne at søge det nære og traditionsbundne og ikke nødvendigvis per automatik søge mod hovedstaden, når man skal købe bolig og stifte familie. 

Sådan er det også i Tyskland. Her har de små byer på præcis samme måde som i Danmark lidt under metropolernes magnetiske tiltrækningskraft på ungdommen, og byer som f.eks. Eutin i Holsten har måttet se bylivet langsomt visne hen. Men sådan er det ikke mere. 

Takket være mennesker som de to unge gutter på billederne her, er der sat gang i Eutins hjerte igen, og pulsen slår lige så stille mere taktfast og nærer byen med liv og begejstring. 

Tim og Felix har såmænd været ude i den store verden, hvor de begge endte i Hamborg. Der følte de sig begge på selv samme tidspunkt fortabte og anede faktisk ikke, hvad de ville gøre med deres liv for at opnå en følelse af formål i hverdagen. En aften satte de sig ned med en flok venner og drak nogle øl, – så drak de nogle flere øl – og idéerne begyndte at strømme frit. Dén aften besluttede de at vende tilbage til deres fødeby, Eutin, for at skabe vækst og bibringe energi til byen – og udleve deres drøm om at skabe en solid forretning bygget på at sælge klassiske gourmet ‘Fischbrötchen’ – den mest traditionelle udgave hedder Matjes (en slags fiskesandwich, der vel bedst kan sammenlignes med noget så traditionelt som hotdogs i Danmark). 

Så de droppede deres uddannelser og vendte hjem til Eutin.

I de sidste fem år har de drevet virksomhed midt på byens torv i deres lille hyggelige café, Tohuus.  Her byder de hjerteligt lokale og turister velkommen med store smil, og serverer områdets bedste kaffe for gæsterne. De har haft travlt med at bygge stedet op fra bunden, og hvert år har de udvidet med både kvadratmeter og personale, og i sommeren 2020 åbnede de også en italiensk inspireret isbutik i byen under navnet Karamba. 

Besøg Tim og Felix i caféen Tohuus, næste gang du er på de kanter – og sæt tænderne i nordtysklands bedste matjes, der serveres med yoghurtdressing i friskbagt, sprød bolle – og prøv samtidig et par af de andre varianter med både varmrøget laks, fiskefrikadelle og rejer. 

Drømmen om fremtiden byder på eget kafferisteri, hvilket jeg føler mig helt sikker på nok skal lykkes for de to entreprenører. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem