Muffins med æbler og kanelremonce

muffins-med-aebler-lidl-annemette-voss3

REKLAME – opskriften er udviklet for Lidl

Jeg har været på den igen. 🙂 Her kommer endnu en lækker opskrift, som jeg har udviklet for Lidl. Alle ingredienserne er naturligvis købt i Lidl, og jeg har som altid fokuseret på at handle økologiske råvarer. Hvis du ikke allerede vidste det, så har de hos Lidl et meget stort udvalg af både dansk producerede samt økologiske varer på hylderne, hvilket jeg er stor fan af.

Rigtig god bagelyst.
Lidl og Annemette 

muffins-med-aebler-lidl-annemette-voss1

Bagetip: Du kan vælge at lave disse 6 muffins i en “Store muffins bageplade” eller bage 12 stk i en almindelig “Muffins bageplade“. Uanset, så smager de skønt. Bagetiden vil variere lidt – men det står i opskriften.

Disse muffins er karamelliserede og super sprøde på overfladen og lækre saftige indeni. En himmelsk kombination. Velbekomme.

muffins-med-aebler-lidl-annemette-voss5

Æblemuffins med kanelremonce – 6 store eller 12 almindelige

6 store / 12 almindelige muffins 
Sværhedsgrad: Let
Arbejdstid: 20 minutter
Bagetid: 25-45 minutter, afhængigt af størrelsen

Opskriften på muffindej
130 g lyst rørsukker
1 vanillestang, kornene (eller 2 tsk vaniljesukker)
150 g blødt smør
2 æg, str M/L, stuetempererede
240 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk fint bordsalt
1½ dl kærnemælk

Æblefyld
2 små æbler
1 spsk hvedemel

Kanelremonce
60 g blødt smør
60 g lyst rørsukker
1,5 tsk kanel

Sådan laver du æblemuffins:

Muffindej: Pisk rørsukker, vanillekorn og det bløde smør lyst og luftigt. Tilsæt dernæst ét æg ad gangen. Pisk grundigt efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver og salt og sigt det ned i dejen. Rør det let sammen, tilsæt kærnemælk og rør til du har en jævn dej. Fyld dejen i papirsklædte muffinsforme.

Æblefyld: Skær æblerne, med skræl, i små tern. Vend dem i hvedemel og fordel dem ovenpå de ubagte muffins. Tryk dem let ned i overfladen af dejen.

Kanelremonce: Pisk ingredienserne sammen til en luftig remonce. Fordel en klat remonce ovenpå hver muffin, – du kan evt. bruge en engangssprøjtepose til hjælp.

Bag dine muffins ved 180 grader varmluft i ca 25-45 min – afhængigt af, hvor meget saft, der er i æblerne, og om du har valgt at bage 6 store eller 12 almindelige muffins.

Lad dem afkøle inden de evt. pyntes med et drys flormelis inden servering.

muffins-med-aebler-lidl-annemette-voss

muffins-med-aebler-lidl-annemette-voss4

Her er din indkøbsliste:

Hvis du alligevel står og skal ud og handle i Lidl, så kan du blot følge denne indkøbsliste, så har du alle ingredienserne lige ved hånden.

Salt
bagepulver
kanel
vaniljestang eller vaniljesukker
æbler*
hvedemel*
smør*
kærnemælk*
lyst rørsukker*
æg*

* = økologisk

Prøv også min opskrift på en lidt sundere madpakke idé: havregrødmuffins med kerner og banan

Step-by-step guide i fotos

 

muffins-med-aebler-lidl-3Mas vaniljekorn sammen med sukkermuffins-med-aebler-lidl-4muffins-med-aebler-lidl-5Pisk smør, vaniljesukker og sukker lyst og luftigtmuffins-med-aebler-lidl-6muffins-med-aebler-lidl-7Pisk grundigt efter hvert ægmuffins-med-aebler-lidl-8muffins-med-aebler-lidl-9Sigt melet sammen med bagepulver og salt ned i dejen

muffins-med-aebler-lidl-10muffins-med-aebler-lidl-11Tilsæt kærnemælkmuffins-med-aebler-lidl-12muffins-med-aebler-lidl-13muffins-med-aebler-lidl-14Fyld dejen i en sprøjtepose, hvis du vil gøre det ekstra nemt for dig selvmuffins-med-aebler-lidl-15muffins-med-aebler-lidl-16muffins-med-aebler-lidl-17muffins-med-aebler-lidl-18Kom hakkede æbler ovenpå dejen i formenmuffins-med-aebler-lidl-19muffins-med-aebler-lidl-20Kom remonce i en sprøjteposemuffins-med-aebler-lidl-21muffins-med-aebler-lidl-22Fordel remoncen ovenpå kagernemuffins-med-aebler-lidl-23Bag kagerne ved 180 grader varmluftmuffins-med-aebler-lidl-annemette-voss

Fotos: Kristina Christiansen

0/5 (0 Reviews)

3 reaktioner

  1. Hej Annemette. Hvis ikke man lige pt. kan bage på varmluft, hvor mange grader, vil du så anbefale man bager på?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop