Morgenhygge og vores fælles ‘bucket list’

Indeholder reklame for Rosendahl

Har du en bucket list?

Hvis du ikke ved, hvad en bucket list er, så er det kort sagt en liste (længden af listen definerer du selv) over ting/oplevelser, som du vil sikre dig, at du når at få/opleve, inden du dør. Kort sagt. Man kan tilføje til listen, helt som det passer en selv. Der er ingen rigtige eller forkerte ønsker, man kan sætte på den liste. Der vil helt sikkert være definitioner, der rækker videre end det, – men det her er vel den generelle forståelse af begrebet.

Så da jeg anrettede en lille brunch forleden til Micky, med Luca for bordenden og friskbrygget kaffe på kanden, så faldt snakken på vores fælles drømme, hvilket endte ud i det man vel kan kalde en ‘bucket list, couples edition’. For nok har vi allesammen vel en slags bucket list, der er vores egen. Det har vi i hvert fald, hver i sær. Men hvem har sagt, at man ikke kan have en fælles bucket list i ens parforhold, ligesom man har hver sin forbrugskonto og alligevel kører fælles budget, ik? Det har vi, as of now. Vores fælles tjekliste for fremtiden, med alle mulige drømme og håb, som vi vil sørge for at indfri, inden vi en dag forlader denne verden sammen, på en helt særlig måde, som i øvrigt også er beskrevet på listen…

rosendahl-annemette-voss9

Hvilken bedre anledning end en københavnerbirkes?

Jamen, tænk lige over det – sådan en god kop kaffe og smørfed københavnerbirkes (jaja, i Kbh hedder det en tebirkes, men jeg er jo fra Jylland) er da verdens bedste anledning til at tage en lille snak om livet. Om alt det gode, der ligger og venter og om alle drømmene for fremtiden. Dem har vi mange af – Micky og jeg – og ind i mellem er det sådan set meget fedt lige at få tjekket af på vores fælles liste, hvad vi har opnået, og hvad vi gerne vil nå.

Snakken blev taget, som sagt, henover morgenmaden – i helt roligt tempo. Egentlig var det ikke nogen stor eller meget fancy morgenmad – mere sådan en god omgang lørdagshygge med ham den lille. Præcis som vi bedst kan lide det. Nu ved jeg ikke, om begrebet “rolige morgener” sådan ligefrem hører hjemme på en bucket list (I think not), men det er uanset en prioritet for Micky og jeg. Der er nemlig to tidspunkter på dagen, hvor vi snakker om ‘de store ting’ i livet’: om morgenen og om aftenen (lige inden vi lægger os til at sove). Fordi der er ro og vi har tid til at se hinanden i øjnene. Det er vigtigt. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er en god, gennemarbejdet bucket list faktisk en ganske stor, essentiel ting, der siger meget om, hvem man er. Så sæt i gang!

Bordet havde jeg gjort lidt ekstra ud af med vores nye stel fra Rosendahl. Nu er det slut-prut-finale det dér borddæknings-sammenskudsgilde, vi ellers har haft gang i med ‘lidt af dit’ møder ‘lidt af mit’-halløj. Næh nej, nu matcher det hele, og min gud, hvor er det egentlig pænt og rart at have skabene fyldt med elegante, klassiske ting. Jeg er allermest vild med den følelse, som det giver – sådan en total følelse af overskud og ro for øjet, når der ikke står glas i tre forskellige designs og 47 forskellige kaffekopper, der aldrig rigtigt er gået godt i spænd med hinanden. Det føles sjovt nok meget voksent, det indrømmer jeg, men jeg er jo også 35 år gammel, – så går det vel nok, at jeg efterhånden har et køkkenskab, der er fyldt med pæne, matchende ting, ik?

rosendahl-annemette-voss3

Her er den: Shoppinglisten

– altså den der liste, du får brug for, når du er færdig med at læse om vores bucket list (beskrevet længere nede), og du opdager, at det eneste, du kan tænke på, er, hvor pænt det morgenbord egentlig så ud med alle de fine sager fra Rosendahl.
Grand Cru krus; Grand Cru Stempelkande; – og til dem, der vil have fløde i kaffen: Grand Cru Mælkekande;
Lille Grand Cru Oval tallerken; Grand Cru æggebægre;
Grand Cru skål, Ø10 cm; eller lidt større Grand Cru skål, Ø13 cm;
Grand Cru vandglas; eller Grand Cru caféglas (hvis man er til store glas)
Grand Cru gaffel; Grand Cru ske; Grand Cru kniv; Grand Cru teske.

Jeg bliver simpelthen så voksen for tiden

Det jeg mener med, at jeg bliver voksen, er blot, at jeg er begyndt at gøre ting mere om mere som mine forældre. Og det føles lidt skræmmende men også virkelig rart. For få år siden havde jeg aldrig drømt om, at jeg ville have det, som jeg har det i dag. I dag er jeg typen, der værdsætter at dække et pænt bord med smukke tallerkener og glas, der matcher. Før i tiden kunne jeg faktisk finde på at værdsætte, at det ikke matchede, – bare for at være lidt på tværs. Jeg er blevet typen, der pludselig drømmer om hus og have og typen, der kan finde på at støvsuge fremfor at ligge på sofaen. Det er crazy – sig mig lige – hvad fa’en er der sket med mig? Er jeg gået hen og blevet sådan rigtigt voksen, – mon dog. Men der er altså flere ting, der tyder på det. Jeg har tilmed oprettet en pensionsopsparing, hvor jeg er begyndt at sætte større beløb ind på, og jeg overvejer at investere penge i aktier. Jøsses 😉

Nevermind, jeg drømmer heldigvis stadigvæk ganske uansvarlige og vanvittige ‘dream big’-drømme, – hvilket alle burde gøre, – og Micky og jeg er gode til at sætte nogle dejlige mere eller mindre realistiske mål på vores bucket list. Sådan vil jeg helst have det. Mine drømme må gerne være lidt crazy, spontane og til dels uopnåelige. Drømme er virkelig en vigtig del af min hverdag og det liv jeg lever.

rosendahl-annemette-voss11

rosendahl-annemette-voss5

rosendahl-annemette-voss7

Mickys og min fælles ‘dream big’-bucket list

  • Vi vil på road-trip i USA. Det er lidt sådan en drøm om en åben bil, en køretur ned langs vestkysten med en smuttur til Las Vegas. I véd, sådan en hel masse baywatch-agtige ferieminder med solnedgange og cocktails og en lidt for lille rød badedragt – i hvert fald hvis Micky bestemmer…haha. Jeg tror ikke at drømmen rummer mormor-arme og for mange grå hår, så den bør vi måske få opfyldt indenfor forholdsvis nær fremtid.
  • Vi vil egentlig rigtigt gerne vinde i Lotto. Sådan en 500 millioner kunne vi godt lige tænke os. Er det too much to ask for? Det har vi planlagt, faktisk. Mange gange. (Kan man sætte det på sin bucket-list, overhovedet?)
  • Vi vil gerne besøge samtlige Disney-parker i verden. Sammen. Vi har nemlig hver i sær besøgt en del af dem, men ikke dem allesammen sammen. Børnene skal umiddelbart ikke med, – måske, hvis de er heldige…haha.
  • Vi vil se et Formel1 racerløb sammen – helst i Monaco eller Singapore.
  • Vi vil gerne eje et hus. Århhh, shit mand, tænk at jeg skriver det. Det har aldrig før været min drøm, – men med tiden (og på bagkant af min eurodan-kampagne) fik jeg altså øjnene op for, at et hus slet ikke ville være så slemt endda.
  • Når vi har fået fingre i huset, så vil vi gerne have et sommerhus (det er dog Micky magtpåliggende at understrege, at det er MIG, der står for vedligeholdelsen, så skal han nok sørge for, at vi får det mest hi-tech sommerhus nogensinde.)
  • Vi vil prøve at have et arbejdsliv, hvor vi begge to er selvstændige. Det behøver ikke være lige nu. Men en dag ude i fremtiden synes vi, at det kunne været ret fedt, hvis vi begge havde den fleksibilitet, som jeg har i dag. Plus, vi er faktisk helt vildt gode til at arbejde sammen – altså ikke sammen sammen, men i samme rum, I véd, ved siden af hinanden. Jeg tror ikke, at vi skal indgå i en fælles business, det frygter jeg ville give for mange uoverensstemmelser.
  • Vi har besluttet, at vi med tiden skal blive sådan nogle, der er vilde med at spise østers og drikke champagne dertil. (Shouldn’t be too hard).
  • Vi vil eje en Tesla. Bare på ét eller andet tidspunkt. Jeg tror at det handler om, at Tesla for os, er den perfekte blanding af fornuft og luksus. Sådan lever vi generelt også vores liv, – på en måde hvor vi forsøger i hverdagen at træffe fornuftsbaserede valg, der giver os en følelse af et luksusliv. Luksus, som vi definerer det.
  • Når vi har fået krydset listen af med den første Tesla, så vil vi faktisk gerne lige have én mere. Det skal være model S og den ny Y.
  • Vi vil gerne blive forældre til alle de børn vi drømmer om. Om det er tre eller fire børn, er vi stadig i tvivl om. Så måske er det punkt ét, som vi allerede kan krydse af, måske mangler der endnu et barn. Det skal vi lige finde ud af. Men med tid kommer råd.
  • Vi vil på krydstogt. Der er stor uenighed om hvortil. Jeg vil til Alaska. Micky vil til et varmt sted…
  • Vi vil til Australien. Det bunder i, at jeg har boet i Australien som ung, og der er så mange minder i mit liv, der er knyttet til den del af verden. Så både Micky og jeg vil gerne dele dén oplevelse sammen, – og allerhelst sammen med vores børn.
  • Vi vil giftes igen. Med hinanden, altså. Men det har vi snakket om. Måske i Las Vegas, – det tror jeg kunne være sjovt. Det kan vi jo passende ordne på vores road-trip til USA.
  • Vi vil prøve at have plads nok. Bare én gang i vores liv kunne vi tænke os at bo i en bolig, hvor der rent faktisk er plads til alle vores ting. På en måde, hvor vores ting ikke vælter ud af skabene, når vi åbner dem, og hvor vi ikke mangler noget, fordi vi ikke kan købe det pga. pladsmangel. Sådan vil vi begge to rigtigt (!) gerne prøve at bo.
  • Vi vil til New York sammen. Bare fordi det er New York. Det giver vel mening, tænker jeg. Så kan jeg gå rundt og føle mig lidt Carrie-agtig og Micky kan få lov at købe dyre stilletter til mig. Det lyder måske overfladisk, men ærlig talt, ja, så ville jeg elske det.
  • Vi vil sige til hinanden, hver dag, at vi elsker hinanden. Det gør vi allerede, men den kan vel først krydses af, sådan rigtigt, den dag vi ikke er her mere…
  • Når vi bliver gamle nok til det, – altså rigtig gamle, ik – så vil vi gerne sove ind sammen præcis ligesom Noah og Allie i The Notebook, hvilket i øvrigt er den smukkeste måde at dø på, nogensinde, i nogen film – jeg stortuder HVER gang. (Det må vores børn i så fald krydse af på listen for os).

Hvad vil du nå, inden du skal herfra? Er der noget, som vi har overset, – noget, som vi virkelig burde overveje at sætte på listen?

rosendahl-annemette-voss2

rosendahl-annemette-voss1

rosendahl-annemette-voss13

2 reaktioner

  1. Det var en god ide at lave sådan en liste – jeg tror jeg vil spørge min mand om han ikke også synes det 😊
    Inden 2019 er omme kan jeg krydse 3(4) ting fra din bukket-liste af. De var nemlig også på vores, selv om vi ikke har kaldt det “bucket-list”

  2. Super god idé! Den der roadtrip i USA langs vestkysten, for så at blive gift i Vegas – tjeeeeek! Og ja, det er lige så vildt, fantastisk og skørt som I sikkert tænker på! Vi har været på mange andre roadtrips i USA også, og det er super fedt, hver gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN