Mini tærter med choko-marcipanfyld

8 stk.
sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 30 min
Bagetid: 20 min Mørdej
75 g smør
150 g hvedemel
50 g flormelis
2 spsk vand Fyld
50 g blødt smør
50 g fint revet bagemarcipan, ODENSE
50 g sukker
1 æg (str L)
50 g mandelmel
50 g fint revet chokolade, Valrhona Manjari 64%
Friske hindbærI øvrigt
8 linseforme (eller en muffinbageform)
Creme fraiche
Flormelis til pynt

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Smuldr smør, hvedemel og flormelis til det ligner brødkrummer. Saml dejen med lidt vand. Stop med at ælte så snart dejen er ensartet og glat. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og udstik 8 runde bunde, der passer ned i små linseforme. Tryk dejen godt fast i linseformene og glat kanterne.

Rør det bløde smør sammen med marcipan og sukker. Rør ægget i til en helt jævn masse. Tilsæt mandelmel og revet chokolade. Fyld de mørdejsforede linseforme op med fyldet, stop 1 cm fra kanten. Kom 1 hindbær godt ned i massen på hver kage.

Bag midt i ovnen ved 180 grader i 20 min til kanten på kagerne er gylden. Lad kagerne køle 5 min i formene inden de frigøres.

Server de små tærter lune med et drys flormelis og kold creme fraiche.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN