Mine tips til glamping: alt om bålmad, snobrød og god stemning

Indeholder reklame for Rosendahl

Jeg var i weekenden på glamping med min veninde og businesspartner, Stine. I kender hende måske fra hendes ret geniale blog? Årsagen til, at jeg havde inviteret hende med, var, at jeg egentlig gerne ville lære hende bedre at kende. Vi kender hinanden, men slet ikke godt nok, hvis I spørger mig.

Og sådan lidt uformel udendørshygge, lidt bålstemning med grillede skumfiduser og en Aperol i krus er helt genialt til at sætte den rette stemning for en god samtale.

Læs også: Corona her i den grad lært os, at vi holder af hverdagen…ik?

Når man lige fjerner sig selv fra hverdagen og placerer sig selv i nye og uvante omgivelser, så tvinges man ligesom til at forholde sig til verden på en ny måde. Det var simpelthen så rart og hyggeligt. Stine og jeg snakkede meget om, at det skal vi altså gøre igen og igen.

Sæt stemningen

Inden vi tog afsted, havde jeg fået en melding på mail om, at der ikke ville være noget service (tallerkener, bestik etc.) tilstede i glamping-lejren pga. Covid-19, og derfor var det oplagt at medbringe mit helt nye Grand Cru Take-stel. (ja, jeg ved det godt, man skulle tro, at det var planlagt, men det var det altså ikke…) Stellet har jeg allerede fået brugt flittigt i år. Det kommer i tre fine farver: sand, grå og okker – som man kan mikse, præcis som man vil. Det er lavet i et bambusmelaminkomposit til udendørsbrug, der både er let, robust, ridsefast og stabelbart.

Jeg havde sørget for at Stine intet skulle medbringe andet end rent tøj og en tandbørste. Ellers sørgede jeg for alt.

I kurven havde jeg medbragt skumfiduser (dem var der så også i teltet ved ankomst, så lidt unødvendigt), Aperol, rosévin, grillpølser, ingredienser til en god snobrødsdej, ingredienser til salat, og alle ingredienser til de små ‘æggemuffins’, som jeg lige havde læst om i min venindes nye bog. Man bager bare æggene over bål i en smurt muffinbageform, og inden det ryger over varmen, stikker man lige noget spinat, lidt avocado og kalkunbacon ned i ægget. Jeg dryssede med salt, peber og paprika. Det var top-lækkert.

Opskrift på en hurtig snobrødsdej, nok til 4 snobrød:

25 g gær
1 krus vand (ca 3 dl)
400-450 g alm. hvedemel
1 tsk salt

Brug fingrene til at røre det sammen med. Det er klistret. Du skal bare ælte, ælte, ælte i en dyb skål. Indtil dejen har samlet sig og ikke længere er så klistret. Lad dejen hvile under et klæde til dobbelt størrelse. Tril til 4 lange pølser, der snoes om pinde. Bages over bål i ca. 10 min – et par minutter på hver ‘side’, hele vejen rundt.

De dér helt uforglemmelige lanterner

Der var virkelig mange (jeps, virkelig mange!), der ligesom mig synes at mine nye Soft Spot Solar-lanterner fra Rosendahl var temmelig seje og super oplagte til glamping. Og de nåede også kun lige at ankomme med posten, faktisk modtog jeg lanternerne et par timer inden vi skulle afsted. Men jeg ville jo SÅÅÅÅÅ gerne have dem med, for se lige – jeg mener, de er totalt fede og mega hyggelige.

Og nu hvor vi flytter i ny lejlighed, så skal de stå på vores nye altan. Det er nemlig udendørslanterner, der kan tåle at stå ude i både sol og regn. De oplader ved solceller, men man kan også sætte dem i stikket og oplade dem ‘the old fashioned way’.

Min varmeste anbefaling

Faktisk vil jeg virkelig anbefale dig, der læser med, at overveje en picnic eller måske den lidt ‘større udgave’ med sådan en glampingtur, hvis du har en veninde eller måske en kæreste/mand, som du har lyst til at snakke med. Du véd, – uden mobiletelefoner og larmen fra andre mennesker. Man finder simpelthen ind til en helt særlig ro og et nærvær når man er i naturen sammen og hele tilværelsen bliver mere primitiv. Sådan er det bare, – i hvert fald for mig.

Overnatning: Vi fik lov at låne teltet af Goglamping.dk – tusind tak for det – og jeg kan på det varmeste anbefale dig at booke et ophold derigennem.

3 reaktioner

  1. Det lyder bare så hyggeligt. Tak for en god ide 🙂
    Jeg tillader mig lige at stille et af de her trælse spørgsmål; hvor er din skønne lyserøde trøje fra? Og halskæden?

    Rigtig god dag 🙂

    1. tak. Trøjen er fra Dawn x Dare og halskæden er et kæde jeg selv har designet, som måske kommer iwebshoppen på et tidspunkt.

  2. Det ser da bare så drønhyggeligt ud. Det at nyde naturen ER bare noget helt specielt, og her i landet kan man virkelig have stor gavn af den friske luft ved at tage lidt flere af de ture.
    Tak for delingen, og fortsat god vind herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN