Min ny (og gamle) boliginspiration

Det ramte mig, da jeg lå på en stenbred langs floden, der lå ved foden af den lille franske bjerglandsby, Roquebrun, hvor vi lige har holdt en uges sommerferie, at jeg har lyst til lidt ny boliginspiration… eller burde jeg skrive, at jeg blev ramt af inspiration?!

Jeg lå og kiggede op mod byen og nød synet at de smukke beige og lysegule facader, hvor forskellige nuancer af terracotta blander sig med himmelblå og jadegrønne skodder og sart rosa detaljer. Det smukke sceneri omkranses af jordbrune nuancer i de omkringliggende bjerge og træernes smaragdgrønne farve. Det er fransk idyl, når det er bedst.

Disse farver, dette udtryk, denne palette skal være min ny boliginspiration. Og når jeg så skriver “(og gamle)” i overskriften, så handler det om, at det jo allerede er de farver, jeg arbejder med i vores hjem. Stuen er allerede himmelblå og kommoden en jordagtig rosa. Puderne er grønne og rosa og der er flere små gule farveklatter rundt omkring i vores hjem. Men jeg er lige blevet overbevist om, at det skal fremdyrkes endnu mere.

Flere douche nuancer blandet med de klare blå-grønne toner. Man bliver simpelthen glad i låget af det.

Det er dog kun farveskalaen jeg ønsker at fremelske. Jeg har umiddelbart ingen drømme om at skabe sådan en fransk landstil i mit hjem (og Micky ville sgu også forlade mig forinden, hvis det var). Jeg vil gerne bo moderne, og gerne med møbler, der ikke er ved at falde fra hinanden. Sådan et slidt-og-hvidt-hjem har aldrig været min stil. Det bliver alt for tuttenuttet.

Det virker måske fjollet, at jeg, der elsker alt lyserødt, reagerer imod at bo i et hjem, der er for tuttenuttet, men lyserød kan sagtens være elegant og ‘voksent’ og det kan også gøres maskulint, hvis det styles med enkle, rene linier og mere maskuline materialer, som læder, sten og træ. Lyserødt behøver i mine øjne ikke være overdrevet tøset.

Jaja, så fik I også lige min forsvarstale omkring lyserød…hehe.

Jeg har kun ét problem nu, og det er, at jeg er i tvivl om, hvad næste projekt skal være. Hvilken væg skal males eller hvilket møbel skal bygges?! Hmm…

Årh jeg burde jo gå i gang med det børneværelse – det har været under opsejling i over et år nu…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem