Min kunstner-fremtid

Jeg er utroligt glad for tiden. Og rolig. Jeg tror, det handler om, at jeg ikke føler jeg har travlt med noget som helst, og at jeg bare følger mit hjerte.

Jeg stiftede for nylig et atelier, som vi har valgt at kalde Studio154Cph. Det er i samarbejde med to andre kunstglade mennesker, som jeg er så heldig at have i mit liv. Den ene er min bror, Søren, og den anden hedder Niels og er min brors ven. 

Følg os gerne på Instagram @studio154_cph

Vi alle har enten før i tiden eller løbende solgt vores kunst, så der er som sådan ikke noget mærkeligt i, at vi gerne vil udstille vores værker og sælge dem – dog under mere strukturerede og ordnede forhold, hvilket atelieret giver os. 

Jeg har modtaget overraskede beskeder fra både venner og bekendte, nu hvor jeg har delt min glæde ved min genfundne passion på de sociale medier. Der er flere, der simpelthen ikke anede, at jeg har malet og tegnet før i tiden, for hvem det er helt nyt, at jeg vil (og kan) sælge kunst. Hvordan skulle folk da også vide det, eftersom jeg ikke har givet det fokus de sidste 6-7 år, hvor jeg derimod har fokuseret på min bage- og tv-karriere? 

Men det tager jeg meget roligt. Jeg er heldigvis i en situation, hvor jeg helt selv kan bestemme, hvad jeg vil bruge min arbejdstid tid på. Jeg er jo selv chefen, så det er sgu ret nemt bare at tage mig tid til det, jeg drømmer om. Og for en stund vil jeg afsætte tid til kunstudviklingen, og når det på et tidspunkt går det så godt, at jeg kan bruge 15-20% af min arbejdstid på at skabe kunstværker – ja, så er jeg virkelig glad. Det er i hvert fald min plan. Så må tiden vise mig, hvad det fører med sig af spændene udfordringer, op- og nedture. 

Jeg vil frem for alt andet gerne være hende, der formidler arbejdsglæde. Uanset om det måtte være en bagebog, et tv-værtsjob, et maleri, en smykkeserie eller hvad ellers jeg kan finde på at kaste mig ud i – ja, så håber jeg mest af alt, at I, der læser med, kan se at jeg er glad hver dag, jeg går på arbejde. 

Så I kan være helt rolige. Jeg fortsætter med at bage og skrive bøger. Jeg fortsætter med at blogge. Jeg er stadig ved at udvikle mit kosttilskud og jeg laver stadig tv og podcasts. Jeg maler bare også nu. Og jeg tager mig tid til at slappe helt af ind i mellem og trække vejret rigtig dybt ned i maven. 

Nogle gange har jeg nærmest fået stress af bare at tænke på alt det, jeg gerne ville nå og opnå. Og særligt når jeg så, hvor meget mine kollegaer og konkurrenter nogle gange kunne nå på ingen tid, så fik jeg helt ondt i maven. Stress og en utilstrækkelighedsfølelse ramte mig jævnligt. Men den er jeg egentlig ved at være ret færdig med.

Fordi jeg har ikke travlt med at tjene penge. Jeg har heller ikke travlt med at blive hverken kendt eller anerkendt. Jeg har slet ikke travlt, for jeg har lært i livet, at hvis jeg bare gør det jeg elsker allermest, og gør det stille og roligt i mit eget tempo, så bliver det godt. Og selvom man måske kan blive narret til at tro, at jeg nu med kunstprojektet for øje også, virkelig må skrue op for tempoet for at nå det hele, så er det det modsatte, det sker. Jeg kommer nemlig helt ned i tempo og helt ind til kernen af min egen eksistens, når jeg maler. Det er nærmest terapi for mig ❤️