Min egen medicin?
Lad mig beskrive min formiddag for jer…
Eller… Nej faktisk, vi starter lige et andet sted…
Jeg har længe været bevidst om, at jeg gerne vil blive bedre til at tage hånd om mig selv. Skabe ro og fordybelse i min hverdag, fordi jeg generelt har lidt for meget krudt i røven, og har svært ved at sidde stille. Og nok har jeg det rigtigt godt med at være sådan, men jeg er også bevidst omkring, at jeg bør gøre noget for lige at grounde mig selv ind imellem. For nylig skrev jeg dette blogpost: Jeg har et ekstra gear… og hvad så? Dét var der godt nok mange, der reagerede på. Positivt primært, men der var også nogle som skrev til mig, at de kunne genkende sig selv, men med tiden havde måtte sande, at der altså også skal være tid til afstressning i sådan en travl hverdag, som jeg lever. Dét kunne jeg sagtens se fornuften i og de talte til en nagende dårlig samvittighed overfor mig selv.
For endnu længere tid siden havde jeg kommenteret på min venindes instagramopslag, fordi hun havde være til noget Yoga. Jeg synes det lød SÅ fedt, og have bare kommenteret noget positivt.
Tilfældigvis sker der det, at ejeren af samme Yoga-studio ser min kommentar og tænker, at vi måske kunne lave et samarbejde. Så hun skriver til mig på Instagram – og jeg ser hendes besked samme dag som jeg bliver mindet om, at jeg skal huske at finde ro i hverdagen pga. det dér blogpost, jeg havde skrevet. Så hendes henvendelse falder meget heldigt, og jeg tager kontakt til hende.
Det skal siges, normalt tager jeg slet ikke imod den slags henvendelser – altså om ubetalte samarbejder og gratis gaver. Det kan jeg jo ikke leve af og forventningsafstemningen er ofte meget svær. Men lige præcis denne her henvendelse synes jeg var interessant, fordi jeg oprigtigt havde en interesse i ligepræcis dét yoga-studio og i dén type yoga. Plus, min veninde kommer der, og det er jo lidt hyggeligt, synes jeg. Så lang historie kort, vi aftaler at jeg kan teste Bikram yoga i et par måneder, mod at jeg naturligvis fortæller om min oplevelse på instagram.
Fast forward til formiddagen…
I går aftes puttede jeg ungerne og pakkede min yoga-taske. Jeg lagde mig til at sove med den bedste følelse i maven, fordi jeg endelig skulle til yoga i dag, – og med bevidstheden om, at jeg nu tog hånd om mig selv og min velvære. Det lyder måske trivielt, men det var faktisk rigtig stort for mig, fordi jeg havde ryddet kalenderen for at komme til yoga og jeg havde prioriteret mig fremfor arbejde. Det sker ikke så ofte. Det eneste, der som regel prioriteres over arbejde er mine børn.
Bliver vækket tre gange i løbet af natten pga. min søn, der taler i søvne. Og, vågner i øvrigt op til, at en af ungerne har tisset i sengen.
Så da ungerne var afleveret i morges og lejligheden var efterladt som et væltet lokum pga. morgenrutine og stress – så satte jeg kursen mod byen. På vejen stoppede jeg ind forbi Emmerys for at købe en lille kop sort kaffe (ingen morgenmad eller latte til mig, for jeg havde fået at vide, at man ikke skal fylde sig med for meget mad forinden). Jeg kører videre og ender med at parkere bilen kl 9.25 – timen skal starte kl 9.30. Jeg opdager til min store irritation, at jeg har glemt min taske med både computer og pung på Emmerys i Lyngby. Så jeg ringer op og får fat i en sød ekspedient, der finder min taske og hænger den til side, så jeg kan hente den senere. Så langt, så godt.
Jeg kigger på uret – klokken er 9.28. Jeg løber hen ad gaden. Ca. 100 meter fra min bil opdager jeg at jeg har glemt at låse bilen. Jeg vender om. Låser bilen. Løber tilbage mod yoga-studiet.
Kl 09.31 står jeg foran døren. Klar. Jeg er klædt om, – det havde jeg gjort hjemmefra. Jeg er SÅ frisk på nu at komme ind og få en god start på min ellers kaotiske morgen. Jeg hiver i håndtaget, men døren er låst. Jeg banker forsigtigt. Kigger ind ad vinduerne og kan se, at de er liige gået i gang med timen. Jeg vinker febrilsk i håb om, at nogen vil spotte mig gennem ruden. Efter 10-20 sekunders vinken er der kontakt. Instruktøren kigger i min retning, og jeg ånder lettet ud.
Men næh nej. Hun slår ud med armene. Opgivende. Hun laver den dér bevægelse, hvor man “skærer” halsen over på sig selv med flad hånd. Den gentager hun et par gange, som for at sige: “Hvem tror du, du er? Dine chancer er lig med nul for at komme til denne yoga time. Du skulle være kommet til tiden, skulle du.”
Det sner. Ikke på den måde hvor sneen daler blidt og kærtegner mine kinder. Men på den måde hvor sneen slår. Hårdt. På kinderne. Sneen er våd og mine hvide sneakers står dybt i sjappet på gaden.
Dér står jeg.
Jeg er sulten.
Sneen pisker ind i hovedet på mig.
Jakken er gennemblødt.
Og i hånden har jeg en fuldt pakket taske med alt mit udstyr, så jeg efter yoga kan hoppe direkte op i 7. gear og nå alt det, som jeg normalt skal nå på en fredag.
Til ingen nytte.
Jeg vender om. Jeg finder min telefon frem og får ringet ejeren op af yoga-studiet. Hun er egentlig sød – og undskyldende – men ærlig talt, jeg var ikke specielt positivt stemt. Men hun kan intet gøre og jeg må gå hjem uden indfriede forventninger om afstressende yogatime. Derimod er jeg pisse ked af det.
Og så græder jeg. Hele vejen fra stedet og ned til min bil – hen ad gaden, hvor der går fremmede, der tydeligt kan se, at jeg tørrer øjnene.
Jeg er typen, der helst lige skal græde lidt, før det bliver godt. Træls, faktisk!
Øv, hvor havde jeg bare ondt af mig selv. Det var alle omstændighederne! Kulminationen af forventningerne, min stolthed over endelig at gøre noget for mig selv, trætheden pga. manglende nattesøvn, irritationen over min taske som jeg havde glemt i Lyngby, yoga-instruktørens afvisende gestikulation, sneen der lå som en våd klud i ansigtet på mig. Det hele. Jeg lavede faktisk en instastory hvor jeg var rigtigt frustreret – men jeg græd så meget at jeg slettede den, for det var sgu pinligt. Så det blev til en serie af knap så intense stories, med lidt færre tårer.
Men hvad så med medicinen?
Som overskriften jo antyder, så er jeg kommet på prøve. For jeg havde jo en aftale med den søde ejer af Yoga-studiet. Og jeg var jo oprigtigt interesseret i, at gå til yoga – dér. Ikke andre steder, egentlig. Og ejeren ringede jo efterfølgende og var super sød overfor mig, og undskylte meget den dårlige oplevelse.
Så, hvis jeg egentlig synes, at hende instruktøren burde have lukket mig ind og udvist en smule forståelse… bør jeg så nu udvise forståelse den anden vej? Det bør jeg vel, eller hvad?
Eller skal jeg byde dem deres egen medicin – ala nu behandlede I ikke mig ordentligt, så nu behandler jeg ikke jer ordentligt…
Hvad synes I? Bør jeg give dem en second chance? Ja, ik?
27 reaktioner
Selvfølgelig skal de have en chance til.
Hvis deres regel er, at man skal komme til tiden, for ikke at genere de andre på holdet, så må man jo følge den regel – selvom jeg sagtens kan forstå, at det var pisse træls at stå der og blomstre…
God weekend – og god kommende yoga time.
Hej Annemette.
Jeg kan sagtens forstå din frustration og er ked af på dine vegne, at det ikke blev idag du fik startet med yoga. Jeg må også sige, at det er meget forstyrrende for dem, som har gjort klar i god tid og nu har fokus på yoga, når en (eller flere) kommer for sent. Jeg skyder ikke på dig (og forstår, at du i dag havde ekstra brug for fleksibilitet), men vil blot nuancere situationen lidt – set fra instruktøren og de andre yoga-damers perspektiv.
Håber du bliver glad for yoga, når du prøver det. Knus Jannie
Jeg synes det er helt fair, at du finder et nyt sted. 🙂
Samtidig tror jeg også, at du skal lytte til din egen mavefornemmelse. Uanset hvad den siger, så er det præcis det, du skal gøre, for ‘mavefornemmelsen tager sjældent fejl’…
Vi bliver jo alle rørt på dine vegne, når tingene går lidt skævt. Håber du får en god weekend med kæresten. Det skal nok gå alt sammen! 🙂
Hej Annemette
Giv dem endelig en chance til – simpelthen fordi de behandler dig som et almindeligt menneske. Jeg kender selv at have mange bolde i luften og føle at man har besteget 3 bjerge før man møder ind til noget som andre kun lige er stået ud af senge for at komme til (og som oftest have det super fint med det) Men regler er regler og en god underviser passer på sit hold, alle er mennesker og alle er lige. Når klokken står på hel åbner der sig et rum og en mulighed for nærvær of fordybelse omkring sig selv og det passer en god instruktør på. …….. Den instruktør vil også passe på dig når du er til timen…….Ikke kræve mere end hvad man kan kræve af et almindeligt menneske – koncenstrationsmæssigt…..og minimere alt der forstyrrer mest muligt. Jeg har taget mig selv i at forvente noget af mig selv, som var langt ud over hvad andre ville forvente….. og det er helt okay og op til mig selv, men jeg lært at det ikke er okay at forvente særbehandling af andre fordi jeg syntes min indsats er særlig. Med dit interllekt og en armslængde fra følelserne tror jeg du egentlig vil tænke det giver mening. Yoga er fedt, det er fedt ikke at være den der styrrer og bestemmer (hele tiden) og det du har oplevet er iøvrigt noget jeg har hørt om flere yogaundervisere. Kom igen. Knus
Du virker som en stærk og handlekraftig kvinde, og jeg ser intet i vejen for, at du rejser dig og tager den her udfordring op.
Jeg kan sagtens forstå, at du bliver ked af det, skuffet, og lidt vred over instruktørens gestikulation – det virker dramatisk. Men hun ved jo ikke hvilke hændelser der ligger til grund for din forsinkelse, og det er helt sikkert en politik de fører, da det faktisk er voldsomt forstyrrende, når folk kommer brasende ind, når timen er startet. Men hun kan vel ikke udvise forståelse når hun ikke ved hvorfor du kommer for sent?
Jeg synes helt klart, at du skal give dem en chance mere. Som du selv skriver så har du jo brug for den Annemette tid, så gør det for din skyld, og ikke deres. God fornøjelse!
Jeg kender så godt sådan nogle dage, virkelig! Og jeg er også typen der tuder før det hele bliver godt igen❤️ Jeg synes du skal give det hele en chance til! Så pyt med hende instruktørens totalt mangel på empati, eller måske er hun bare enormt princip fast og uden viden om din hektiske morgen ❤️😉 stort kram og det ser ud til at din dag trods alt endte godt 😘
Kære Annemette
Jeg har længe fulgt med på sidelinien og jeg kan virkelig godt lide dine historier der afspejler mange ting jeg jeg genkender fra mig selv.
Bla har jeg også et ekstra gear og hører ofte for det. Jeg trives bedst med mange jern i ilden , men er bevidst om at huske at slappe af og derfor kom yoga for et par år siden ind i mit liv. Det er mit åndehul, mit break og der hvor jeg genoplader batteriet og der er intet mere forstyrrende end dem der kommer for sent- sorry😬. Det bryder den ro der øjeblikkeligt indfinder sig når man lander på måtten.
Jeg syntes bestemt stedet skal have en chance mere . Måden du blev afvist på var ikke okay, men instruktøren var garanteret bare opsat på at beskytte roen hos de andre.
Tak for interesant læsning😊
Du skal det som du føler er rigtigt for dig 😘 Og så er det ligegyldigt hvad andre måtte mene om det. Det er klart mavefornemmelsen du skal lade dig lede af ❤
Kh Charlotte
Du skal klart give det en Chance – mange steder skriver de at døren bliver låst ved start, og det med god grund, så folk ikke kommer dumpende ind og forstyrrer timen for de andre deltagere og instruktøren. Ja ja, et minut er måske ikke at komme dumpende, men hvad så med hende der kommer 2-5 og 10 min for sendt. Instruktøren kunne helt sikkert godt have afvist på en mere forstående måde. Anyways, så synes jeg du skal give det en chance mere. Det gir helt sikker den energi, der gør at du ikke glemmer tasken og at låse bilen. God for nøjelse
Øv jeg ved jeg helt sikkert ville have gjordt det samme som dig… jeg har ofte stået med våde øjn…
nogle gange kunne man godt håbe på mere rumlighed… og det er jo en service de sælger… så man burde være lidt fleksibel… men hay måske havde instruktøren en dårlig dag ????
Jeg synes det er en vældig forkælet måde at håndtere det på. Bare vi andre fik en second til tider.
Ved du hvad… den gimpe tøs til instruktør, burde få en reprimande og skriftlig advarsel fra hendes arbejdsgiver !! Hun får sin løn for at undervise i yoga…vejen til balance i krop og sjæl, men hun har åbenbart ikke selv den kunnen!!! Ud med gimpen!!! Pas på dig selv💕🙏
Hej Annemette.
Jeg synes, du skal overveje, om du kan lægge den dårlige oplevelse bag dig eller om du kommer til at tænke på det og irritere dig over det, når du er til yoga der. Det skal jo være afslappende og afstressende, og kan man det, hvis man har startet med sådan en oplevelse, der gjorde dig så ked af det. Jeg ville nok vælge et andet sted uden sådan en dum forhistorie. Pøj pøj med det
Du bliver nød til at vende tingene om og se det fra den anden side. Du må bare erkende at du kom for sent , og den eneste ansvarlige er dig ! Man forstyrrer ikke en yoga time der er i gang, om det så kun er er minut. Du bliver nød til at komme ud af den offerrolle !
Åhh kender godt de dage hvor det hele ramler – og afvisningen hos yoga var dråben der fik bægeret til at flyde over – øv. Men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal skrive det her på en konstruktiv måde men, jeg kam godt se det ikke var en rar afvisning, men du kom jo for sent. Skulle det gå ud over alle de andre der kom til til tiden? Skulle det forstyrre deres yogaklasse? Ja det var 1 min, men hvad så hvis en anden komm4 min for sent, skulle hun/han så ikke også have lov til at komme ind hvis du fik lov? Og sådan kan man jo blive ved. Det var ikke den fedeste afvisning, men hvad skulle hun have gjort – forladt timen for at sige du ikke kunne komme ind – der ville jo forstyrre de andre der kom til tiden. Synes faktisk de har behandlet dig pænt, ejeren er jo kommet med en undskyldning – for hvad egentlig? At du kom for sent? Ved godt det er sat skrapt op, men tænker man skal se det fra begge sidder og det ville forstyrre alle andre som netop kom til tiden.
Jeg synes det er helt ok, at have en politik om, at folk der komme forsent til yoga ikke kan deltage, HVIS det er blevet meldt tydeligt ud til nye medlemmer… gad jeg gå hos en yogainstruktør, der opførte sig på den måde overfor mennesker, hun aldrig har set før, nej tak! Vil jeg give centeret en chance til? Måske hvis de har andre instruktører med bedre kommunikationsevner.
Kære Annemette.
Afsted med dig igen. Som andre har skrevet er det helt sikkert en aftale de har for at opnå en så god time som muligt for alle dem, der havde gjort sig klar til tiden. Omend det er en noget voldsom måde at vise det på, så kom su jo desværre og af virkelig gode grunde for sent. Håber du kommer til at nyde det, når du kommer i gang ved den søde dame som jo også faktisk tilbyder dig et par måneder på prøve.
Jeg synes du skal følge den mavefornemmelse du har når du har følt og tænkt og der er faldet ro omkring det altsammen med stor respekt for den følelse du gik derfra med i fredags. Prøv at se isoleret og nøgternpå situationen i fredags. Jeg vil gerne bidrage med det jeg nu kan udfra det billede du har givet af situationen. Jeg har gået til yoga og meditation siden min gymnasietid og er nu 63 år så det er jo rigtig mange år og jeg har kun mødt varme og omfavnende instruktører. At nogen kommer for sent er en helt almindelig ting og forstyrrer altså ikke. Når man er igang med yoga kommer man hurtigt ind i dette univers og der skal altså ret meget til at forstyrre. Og det bør og er en meget let ting for en instruktør at fortsætte undervisningen og samtidig guide nye på plads stille og roligt. Det er jo bare at fortsætte sin tale og samtidig med kropslige anvisninger at få alle i gang. For mig at se er der væsentlige brister på dette yogasted. For det første kan jeg sket ikke forstå at man låser døren og har rigtig svært ved at acceptere det. Der kommer jo jævnligt nogen for sent af forskellige grunde og de skal kunne komme ind og deltage. Det er helt imod ånden i yoga at alle ikke kan være med. Og som sagt forstyrrer det overhovedet ikke. De lister sig bare ind og går igang. For det andet er instruktørers opførsel uforenelig med hele moralen og etikken omkring yoga. For det tredje forstår jeg ikke en ejer af yogastedet der kun kan være ked af den behandling du fik og ikke kan handle på det ??? Håber du finder et godt sted og holder fast i yogaen som er så givende i forhold til grounding og at komme i ro og balance. Varme tanker herfra ❤️
Kære Annemette, surt med surt på. Men ved du hvad? Jeg synes egentlig at yogalæreren gjorde det helt rigtige og at du – hvis du kan finde overskuddet 🙂 – burde vælge netop det sted! Hvorfor? Fordi de dér tager roen og fordybelsen 100% alvorligt til glæde for dem, der netop søger den. Det tager noget tid at komme ned i gear, og med din entrance havde det givet uro for dem, men også dit udbytte havde været halvt, fordi du ville være kommet stormende ind i rummet. Og mest af alt … så var du vel (måske?) også mest sur på dig selv? Hep hep, du konmer ALDRIG for sent igen, det er helt sikkert! Og det er et godt sted! Så kør videre med et åbent og tilgivende hjerte, det bliver SÅ godt ❤️ Kærlig hilsen S
Prøv at vende den om: Det er da megafedt, at yogastedet giver sine kunder en skøn time ro og selvfordybelse helt uden forstyrrelse. Deltagerne trænger sikkert lige så meget til den pause, som du gør, og den sikres ved at låse døren. Det synes jeg er helt okay, og hensynet til de mange er i mine øjne mere attraktivt end hensynet til den enkelte.
Så er det selvfølgelig forbandet ærgerligt at komme for sent, men i et større perspektiv er den låste dør måske slet ikke så dum?
Ganske simpelt. Find et andet sted og start på en frisk;-)
Hej Annemette
Jeg lærer mine børn, at man ALDRIG kommer for sent. Det er mangler af respekt for underviseren og de andre deltagere, at man forstyrrer og kommer senere. Beklager. Det kan godt være, at nogle vil mene, at det ikke vil forstyrre. Men hvis det var mig, der deltog på den time, så ville jeg være meget træt af det. Jeg var kommet til tiden – jeg havde måske også haft samme dumme morgen. Men kunne jeg se, at jeg ikke kunne nå det – ja, så var jeg ikke taget afsted.
Hvordan vil du have det, hvis du skal undervise, og dine kursister kommer dryssende? Hver med deres undskyldninger.
Børst oplevelsen af dig, op på hesten og så afsted igen. Denne gang i bedre tid, så du er sikker på, du ikke kommer for sent 😊
Jeg vil anbefale atbegynde at dyrke yoga derhjemme på stuegulvet til youtube-videoer. Ikke nødvendigvis i stedet for at gå tage yogatimer, men som supplement. Så afhænger alt ikke af at den ene time om ugen er perfekt, og man kan lidt bedre tilpasse det til hvad man har brug for den enkelte dag. Jeg bruger selv kanalen Yoga with Adriene, og hvis man kan komme ind i en rytme med at lave lidt hver eller hver anden dag, gør det en kæmpe forskel
Kære Annemette, tak for et super godt indlæg. Alt synes da også at gå galt lige den dag. Tror det er et råb fra din krop om at stoppe lidt op, og bruge noget tid på dig og være god ved dig selv. Jeg synes, du skal viske tavlen ren og give det yoga en chance til. Jeg går selv til yoga og synes det er forstyrrende, hvis folk kommer dryssende. Det er mit frirum. Kram ❤
Jeg magter ikke yogasteder, der tillader, at folk kommer i sidste sekund eller endda for sent. Det er i mod hele konceptet. Du prioriterede kaffe og selv inden alt gik galt med pc osv, så parkerede du 5 min før start. Jeg er glad for din blog og din ærlighed, men synes du kammer lidt over for tiden i martyrhed. I min verden har man kun et ekstra gear, hvis man reelt kan overskue det liv, man vælger. Mange kunne geare op og kaste sig ud i 1000 ting, men undlader, fordi det reelt tager for hårdt. Har selv samme tendenser og får pisseondt af mig selv. Tuder og bliver frustreret. Vi har selv et ansvar. Er man oppe 3 gange om natten med lille barn, har haft travle dage osv, så vil en dårlig (selvforskyldt) oplevelse føre til frustration og afmagt. Men det er på ingen måde en kompetent yogainstruktørs ansvar. Hun tog blot ansvar for de elever, der reelt havde overskud til undervisning. Beklager, hvis det kom til at lyde hårdt. Er faktisk kærligt ment. Kh
Kære Sanne, din ærlighed er altid velkommen. Jeg er dog ikke enig med dig i, at man ikke kan beskrive en generel følelse af at være et menneske med ekstra overskud – og så ikke “have lov” at føle maks underskud en formiddag? For mig er det livet. Det er ikke at være martyr. Det bliver jeg simpelthen nødt til at skrive.
Jeg har fået meget forskellige henvendelser på bloggen og instagram ang. den morgen med yogainstruktøren – og kan se, at det er en sag, der deler vandene. På den ene side handler yoga om at finde ro og balance, og derfor er det okay at låse døren og lave grimme gestikulationer til forsent ankomne nye elever. Ud af hensyn til dem, der allerede er på pletten. På den anden side handler yoga om balance, overskud og god karma, som taler for at instruktøren havde sendt mig et sødt smil og forklaret mig reglerne – eftersom jeg var helt ny! Så jeg næste gang kunne dukke op 5 minutter før.
Jeg ved endnu ikke om jeg bare finder et andet sted. Faktisk sidder oplevelsen i mig og har skabt dårlig karma. Det kan jeg tydeligt mærke. Nogle er enige, nogle er uenige. Der er plads til begge dele på min blog, og du er altid velkommen til at være uenig.
Jeg tager dine ord til efterretning. Tak fordi du tog dig tid til at skrive.
Kh
Annemette
Mega konstruktivt svar. Tak. Er helt enig. Selvfølgelig kan man være et overskudsmenneske og have en dårlig formiddag. Men når man bygger så store forventninger op og crasher pga en uheldig afvisning til en yogatime, så er proportionerne kikset helt. Og det er som regel (efter egen erfaring) ikke et udtryk for et mentalt underskud, der er kommet overnight. Hun kunne naturligvis ikke åbne og begynde at forklare regler i en time, som var gået i gang. Til yoga kommer man netop ikke bare til tiden, men før, så timen reelt starter på minuttet. Det er altså max svært at sige præcist, hvordan hun skulle have gestikuleret pænt og afvisende uden ord. Kender sig godt følelsen af ubehagelig oplevelse, der sidder i kroppen. Jeg ville tage tilbage og hilse på underviseren og bryde isen. Og giga pøj pøj med bedre søvn. Kender alt til børn (3 stk), krævende job og mand med krævende job. Og egne forventninger og et gen der, her ved mig, gerne vil redde alle omkring mig. Det kræver også et højt gear og en til tider for effektiv og optimeret tidsudnyttelse. Jeg øver mig på at bruge mit høje gear til at geare lidt ned :-). Alt sødt