Man er vel fan… Ik?

Jeg har bare Danmarks dejligste job på så mange måder. Jeg har en fantastisk frihed, jeg oplever en masse sjovt, jeg spiser rimelige mængder kage og jeg møder alverdens spændende mennesker. Særligt sidstnævnte er fantastisk. Når jeg hver uge tager til Odense for at gå på job på TV2 Fyn, hvor vi optager Sådanmark, så får jeg den priviligerede opgave at interviewe tre spændende personer – hver gang!  Og det er altså noget, der er med til at gøre en klogere, og det er i dén grad med til at åbne mine øjne for hvor mange forkellige mennekser, vi egentlig er her i vores lille land.

Og i går var ingen undtagelse.

Jeg blev måske lige et øjeblik star struck… haha. Men da jeg var en ung teenager og sad hjemme i sofaen i Vejle med øjnene fast rettet mod skærmen mens Popstars kørte over skærmen – så havde jeg nok aldrig regnet med, at jeg en dag skulle sidde og interviewe Trine Jepsen (hende fra EyeQ). Og jeg var stor EyeQ fan i sin tid. Så jeg kan roligt sige, at jeg var meget forhippet på at få taget der her billede med Trine i går.

IMG_0230

Trine er nu ikke den eneste gæst, som virkelig har været en ære at møde. Faktisk har jeg nydt at have besøg af hver og en af mine gæster. – Og så bliver jeg bare rigtig glad, når jeg læser et blogpost hos Nikoline Brix, som dette – for det varmer da lidt! Tak Nikoline 😉

Får I set programmerne?

 

2 reaktioner

  1. Hyggelige programmer..kan godt forstå du er glad for jobbet..du klarer det rigtig flot..held og lykke i fremtiden

    1. Kære Tove, hvor er det altså skønt at høre. Tak. Jeg håber at du fortsat vil se med fremover, og at du vil læse med her på bloggen. Rigtig dejlig dag. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop