‘Star Wars-værelse’ med grå maling med glimmer

Drengeværelse Star Wars inspiration maling med glimmer på væggen

Reklame for Primacol

Drengene er ikke nødvendigvis helt vilde med glimmer. Men de er ret vilde med Star Wars – og de er heldigvis meget vilde med, at de har en mor, der synes, det er enormt sjovt lige at svinge penslen, hvis de gerne vil have en ny farve på væggen i deres værelse. 

Og i længere tid har vi snakket om, at de skulle have grå glimmermaling på alle væggene i værelset. Indtil nu har du ‘kun’ haft den ene endevæg i en mørk grå nuance. Men jeg synes faktisk, at ligepræcis dén tone ville blive for mørk at male i hele værelset – så ja, jeg valgte at bestille maling med glimmer fra Primacol hjem, – i den farve, der hedder Chicago. Den er en lysere grå. Meget elegant, synes jeg. Faktisk ville den farve være vildt flot i stuen…hmmm.

Glimmereffekten er ganske underspillet, så det er på ingen måde for ‘tøset’ efter drengenes smag. De synes faktisk, det er super flot.

Her kan du nemt finde forhandlere af glimmermaling

Tre drenge – i et rum med glimmermaling?

Jeg har jo tre drenge. De er i skrivende stund, 3, 9 og 11 år – og de bor på samme værelse. Det er ikke alle, der helt kan forstå vores prioriteter her i familien, men vi selv er utroligt glade for den måde, det hele fungerer for os. Drengene har det lille værelse, Micky og jeg har det store soveværelse. De har til gengæld en stor del deres legetøj inde i spisestuen, – i den reol jeg selv byggede sidste sommer – så vi allesammen kan være sammen mest muligt. Det er skønt.

Men naturligvis er det en udfordring til tider, at vi har tre børn, der tilsammen skal deles om noget, der minder om et kosteskab. Ja, det er ikke helt forkert – der er vel tale om godt og vel 8 m2, som de er fælles om.

Lige her kan du læse mere om maling med glimmer

Men nu er det jo ikke fordi, at vi forventer, at alle tre drenge hele tiden opholder sig på deres værelse. Overhovedet ikke. Vi har gjort det hyggeligt for dem – eller rettere sagt, det gjorde jeg for nylig (i 2 år kunne jeg faktisk ikke tage mig sammen, men så ramte Corona, og så fik jeg tid til det…jøsses!). Og nu, hvor der er kommet fin glimmermaling på væggene og reolen er blevet sat op, så der er styr på det legetøj, der er på værelset, er der blevet rigtig rart at være. Jeg må alligevel indrømme, selvom jeg får lidt dårlig samvittighed over det, at før jeg fik lavet det her mini-makeover af deres værelse, ja, så var der faktisk ikke spor hyggeligt eller rart på deres værelse.

Stjernehimlen, som jeg lavede ved bare at sætte en lyskæde op, gør ligesom hele forskellen sammen med glimmermalingen. De to ting er ret ‘magiske’ for ungerne, og de nyder helt vildt, at deres værelse er blevet fint og rart at være i.

4 reaktioner

  1. Kan du mon dele flere billeder af malingen tæt på? Overvejer nu også stærk samme farve til datterens værelse, som skal have en overhaling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem