Kan man ødelægge sin egen forretning sådan? … // og gratis kage ;)

(alle fotos: Maja Vase)

REKLAME – for gratis kage og en bog!

Læs mere om den gratis kage længere nede på siden…

Jeg vil gerne fortælle jer om en konkurrent. En kvinde, der er vanvittigt dygtig og som jeg hepper på i alle henseender. Kan man ødelægge sin egen forretning ved at gøre sådan? Altså bakke op om ens konkurrenter? Næh. Jeg tror det altså ikke. Jeg har altid lært, at man skal glæde sig over andres strålende succes, fordi deres succes kaster også lidt sollys af sig på én selv. Så jeg vil med glæde omtale min veninde.

Udover at være min veninde er hun mest af alt en kollega, – fordi konkurrent er et virkelig dårligt ord. Et ord, der tillægger konkurrencen større værdi end den bør få – for i sidste ende, så er man jo som selvstændig i bund og grund kun i konkurrence med sig selv. Men skal hver eneste dag yde sit bedste, og hvis de andre (kollegaerne eller konkurrenterne…hvad man nu vil kalde det) klarer sig bedre end én selv, – ja så må man enten oppe sig, eller simpelthen finde på noget andet at lave, hvor man kan brillere. Det er en måde at se på tilværelsen, som jeg altid forsøger at holde fast i.

Tro nu ikke, at jeg ikke også kan blive jaloux eller få ondt i maven over mine kollegaers succes. Det kan jeg da. Mere hellig er jeg sgu heller ikke. Men man kommer bare ikke nogen steder her i livet med dén indstilling, – at de andre ikke må klare sig godt. Selvfølgelig må de det. Det skal de. Konkurrenters (eller kollegaers) rolle, er på mange måder at få dig selv til at yde bedre og præstere dit ypperste. Og med instagram, Youtube, Snapchat (plus alle de andre Sociale Medier), så bliver man som kageblogger konstant mindet om, at der er nogen derude, som gør det bedre – eller i hvert fald mindst ligeså godt som en selv.

Kvinden jeg vil fortælle jer om er Maja Vase. Hun er en inspiration og en vidunderlig veninde. Og jeg holder umådeligt meget af hende.

Majas Kager bittesmaachokoladetaerter2

Gratis kagesmagning – for alle, der har lyst! // Majas Kager

Nu byder Maja på kage i anledning af, at hun udgiver en bog: Majas kager.
Det sker d. 27. september kl 15.30-17.30 i Politikens Boghal. Husk at tilmelde dig eventet.

♥ Det koster gratis, som sagt. Bare du lover at dukke op, hvis du skriver at du kommer ♥ (Det er god stil…)

Titlen siger jo det hele. Bogen indeholder opskrifter på hendes kager. Men – det er ikke bare kager. Det er kager, som du vil mindes i årtier. Det er kager, som vil få øjnene til at trille ud af hovedet på dig og mundvandet til at løbe over. Majas kager er en visuel såvel som sandelig oplevelse. Mere rendyrket æstetik skal man lede længe efter. Sådan er det bare med Maja. Hver gang jeg er hos hende, og hun åbner sit skatkammer (det vi andre kalder køleskabet), så har hun noget lækkert at byde på, og jeg bliver aldrig skuffet. Eller jo, hun skal ikke byde mig på chokoladekage – selvom hun måske er en af de bedste til at lave sådan en – men jeg keder mig over chokoladekage. Men hendes macarons eller en af hendes kager med kirsebærmousse…uhhh, så er jeg solgt.

Jeg håber selv at jeg får mulighed for at kigge forbi. Og jeg håber at se så mange af jer skønne følgere som muligt. Kom endelig over og hils på, hvis I dukker op. Det vil gøre mig mægtig glad!

Og husk nu at tage dankortet, mobilepay eller kontanter med, ik. (’cause you’re gonna wanna buy a book! )

Vi ses.

 

Læs også Kvinder der inspirerer mig… (Hint, Maja er én af dem, men hvem er de andre mon?? 😉 )

Majas Kager Kirsebærmoussekager Majas Kager nutellatærte copy

2 reaktioner

  1. Hej AnneMette. Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan svare på, selvom det ikke er dine kager på billederne 🙂 De bær der bliver brugt, som ligner frosne bær – hvad er det? hvordan gør man det? Der ser ALT for fint ud, og jeg må bare prøve det, men google er åbenbart ikke min ven i nøden – jeg kan simpelthen ikke google mig frem til det 🙂

    1. Men lægger bærrene i fryseren. Når kagen skal serveres placerer man de frosne bær herpå. Efter et par minutter rimer de.

      Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN