Limecupcakes med hindbær
12 stk.
Sværhedsgrad: Let
Arbejdstid: 30 min
Bagetid: 15-20 min
Cupcakes
200 g smør, blødt
200 g sukker
½ vanillestang, kornene
4 æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
2 Lime, skal og saft
24 friske hindbær
Limetopping
200 g philedelphia ost
50 g flormelis
50 g smør, meget blødt
1 lime, skal og saft
Evt. frugtfarve
Evt. et drys frysetørrede hindbær
Glimmer, sukkerperler etc til pynt
Cupcakes: Pisk det bløde smør hvidt og luftigt sammen med vanillekorn og sukker. Pisk ét æg ad gangen i massen. Pisk kraftigt efter hvert æg er tilsat. Bland mel og bagepulver godt sammen og sigt det ned i dejen. Rør det godt sammen. Riv skallen fra limefrugterne fint og pres saften ud. Bland det i dejen.
Fyld dejen ¾ op i 12 muffinsforme. Tryk 2 hindbær ned i hver cupcake. Bag i 15-20 min ved 180 grader varmluft. Køl kagerne helt af.
Limetopping: Sørg for at smørret er meget blødt. Pisk smør og flormelis sammen. Pisk flødeosten i. Riv skallen fra limefrugten fint og pres saften ud. Bland det i. Indfarv cremen i en ønsket farve. Læg evt cremen i køleskabet i 1/2 times tid.
Fyld cremen i en sprøjtepose med en fin sprøjtetyl og dekorér dine afkølede cupcakes. Pynt de fine kager med frysetørret hindbær eller lidt glimmer, sukkerperler etc. Kun din fantasi sætter grænser.