Lad være at røre ved min mave!

Det er altså min mave! 

Og bare fordi den vokser er den ikke offentligt eje.

Der må være andre derude, der kender følelsen. Det er noget lidt underligt noget, at når en kvinde er gravid og maven vokser, så tror folk, at det er en sød gestus at gå hen og nusse maven… (Og her taler jeg også om vildt fremmede mennesker) Men det er jo ikke nødvendigvis rart for vedkommende, der bærer maven. Jeg bryder mig i hvert fald ikke om det – særligt når der er tale om fremmede, vel at mærke. Det er naturligvis ok, hvis det er en veninde, min mor, min kæreste etc.

Hvis man spørger pænt, så måske! MÅSKE! For bare fordi man spørger pænt, er det jo ikke lig med, at jeg så har lyst til at blive befamlet af fremmede hænder. Måske er jeg sart, men jeg finder det virkelig grænseoverskridende.

Jeg tænker, at det måske hænger sammen med, at jeg faktisk heller ikke finder mig specielt godt tilpas i rollen som gravid. Jeg bryder mig ikke rigtigt om følelsen af at “have nogen inde i min mave”, og jeg bryder mig ikke om alle ændringerne, som min krop skal igennem. Det kan da godt være, at det er attraktivt med større bryster og kurvede former, men det er jo ikke rigtigt “mine” kurvede former – det er jo ikke rigtig mig. Jeg har det i hvert fald svært med det, og derfor er det bare endnu mere grænseoverskridende, når folk vil mærke på maven.

Men lad mig nu lige understrege (inden det lyder alt for muggent), at jeg har en super graviditet, glæder mig til babyen kommer, og jeg elsker tanken om familieforøgelsen. Så det er ikke dér mit problem ligger.

Bare tænk over det, næste gang du møder en gravid eller er sammen med din gravide veninde. Spørg lige inden du rører maven. Og lad være med at tro, at gravide struttende maver er det samme som en sød hund. Det er det ikke. Maven sidder fast på et menneske, og under normalt omstændigheder ville man nok heller ikke gå hen og nusse en fremmed kvinde på maven – vel?!

Bare en tanke herfra 🙂

God dag til jer alle…nu vil jeg gå ud og strutte med maven, mens jeg handler ind til alle de kager, jeg skal bage de næste par dage;)

 

 

4 reaktioner

  1. Man skal i øvrigt heller ikke bare sige hej til folks hunde uden lige at tjekke med ejeren… 😉

    Hilsen hende der både er gravid og har en lille sød hund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop