Det kan godt blive svært det her. At skrive noget om bryster uden at tage udgangspunkt i mig selv… det er sikkert heller ikke muligt. Så nu prøver jeg mig bare lidt frem…
Når jeg kigger ned ad mig selv, så er det ikke så meget jeg ser. Det er i hvert fald ikke store struttende ungpigebryster, der møder mit syn – desværre. Men det har de nu heller aldrig været – store, that is – så det har jeg lært at være okay med. De er derimod tydeligt mærket af, at jeg har fået og ammet tre børn, – faktisk er det som om, at de bare er blevet mindre og mindre for hvert barn, og nu nærmest er forsvundet. Det er ikke sådan at de hænger, – næh, de er der nærmest ikke. Så jeg fylder blusen ud med diverse vatpakkede bh’er og lignende, for at få min krop til at se bare nogenlunde velproportioneret ud. Lige på det punkt. Ellers har jeg sgu ik noget at brokke mig over, – I know.
Men hvad så?
Er jeg ked af det? Tjo, mit svar på det er, at jeg nok er en smule ked af det. Mest fordi at verden fortæller mig, at kvinder har bryster. Kvindelige kvinder er ikke sådan nogle fladbarmede, ranglede, afpillede typer som mig. For tiden er der virkelig gang i kvindeidealerne på sociale medier, og hver eneste dag ser jeg halvnøgne kvinder på IG, der viser sine store bryster og fyldige kurver frem, hvilket ser super godt ud, men som jo aldrig bliver mig. Sådan kan jeg ganske enkelt ikke se ud, med mindre der bliver foretaget nogle alvorlige kirugiske indgreb. På både balder og bryster!
Tanken om at få lavet mine bryster har da strejfet mig. Mest fordi der er så mange, der snakker om det, når de venter sig og ammer. Men tanken er aldrig blevet til reelle overvejelser. Jeg har mange veninder, der taler både for og imod, og jeg kan mærke, at det virkelig er blevet mere acceptabelt i blandt kvinder (i min alder kontra f.eks. min mors generation) at få lavet et sæt bryster. Det føles dog stadig meget fjernt for mig.
Så hvad med os? Vi kvinder med flad bagende og ikke eksisterende bryster? Er vi ikke kvindelige? Er vi ikke smukke? Jo vi er! Det synes jeg. Men det ændrer ikke ved, at jeg stadig er lidt i tvivl om, hvordan jeg selv har det med min egen “tilstand”.
I modebilledet er det (heldigvis) blevet rimelig upopulært at være alt for tynd og rippet for kurver, – men det betyder jo også, at de “nye idealer” er lidt mere fyldige og struttende – og hvad skal sådan en som mig så tænke? Det eneste jeg påpeger er, at hver gang idealerne ændrer sig, så er der nogle, som udelukkes. Nogle som ikke kan få længere ben, eller ikke kan få timeglas figur eller nogle, der aldrig får store bryster eller som for evigt vil være fladrøvede… Vi er jo ikke ens. Og vi passer bare ikke lige ind i de der idealer alle sammen. Og jeg véd godt, at jeg ikke skal brokke mig. Men lige den med brysterne, den er svær, synes jeg!
Så det bedste ideal må handle om noget helt andet. Det må handle om, at kvindelighed ligger i udstrålingen og ikke i figuren. Det må være noget med, hvordan man bærer sig selv her i verden. Eller hvad?
Så hvad gør man?
Ligger man under for idealerne? Får man fikset sine bryster med en operation? Får man lagt implantater i ballerne (som de gør i Miami). Får man lavet fedtsugninger, næseoperationer, botox, ansigtsløft, tandblegning, osv. osv. osv. – alt sammen for at passe ind i en smukkere verden?
Det “korrekte” valg er vel at lære at elske sig selv, som man er. Men er det nu også helt realistisk?! Jeg er virkelig i vildrede.
22 reaktioner
Idealet må være, at man skal være tilfreds og glad nøjagtig som man er. Hvis man er glad, når man har deller og spiser slik, men ved at man måske vil få mere energi i hverdagen ved at træne og spise lidt mere salat, så derfor begynder man at træne, så er det så fint! Men hvis man begynder at ændre på sig selv, fordi man hader noget, eller for at straffe sig selv, så er det et kæmpe skråplan. Jeg er selv til den retty gode side, men jeg har en b-skål af meget lidt pæne bananpatter, og jeg kunne ikke tænke mig at få lavet bryster, for det er jo mine bryster, og jeg vil ikke have et fremmedlegeme ind i min krop for at blive glas. Jeg forstå dit dilemma som fladbrystet, fordi det netop boomer frem at man skal ligne Kim K, men du skriver, at du synes kvindekroppen er smuk uanset, og så må målet være, at du også holder af dine egne små bryster, som jo er lavet til din krop 🙂 Jeg har ikke noget imod de ting, men jeg synes det er uhyre vigtigt, at man er “rigtig” inde i sit hoved, når man vælger at få ændret noget så drastisk. At det altså ikke er fordi skønhedsidealet på Instagram dikterer, at man skal have en stor svulmende barm, men fordi man oprigtigt mener, det er det eneste, man ønsker og mangler for at blive glad helt ind i marven, og det tror jeg ikke er grunden i særlig mange tilfælde.
Jeg læser normalt ikke din blog, men faldt lige over dette indlæg på se og hørs hjemmeside, og fik lyst til at kommentere. Du er SÅ smuk, og hvis dine bryster ikke engang hænger kan jeg virkelig ikke forstå hvis du vil ha dem lavet! Jeg har selv en deformitet der hedder tuberøse bryster, og jeg har i omkring fire år overvejet frem og tilbage at få dem lavet, men nu har jeg taget den beslutning at det simpelthen ikke kan være rigtigt der kun skal findes én slags bryster vi alle sammen skal ha, og at jeg ikke skal konkurrere med kvinder med store flotte bryster, for jeg har så meget andet at byde på.
Du er altså virkelig en vanvittigt flot kvinde og mor, og jeg håber ikke du sammenligner dig selv med de tøser på instagram. Langt de fleste redigerer jo desværre deres billeder til det ukendelige, så det er ikke sammenligneligt. Og uanset hvad bliver de aldrig dig eller får dit ansigt og hvad du ellers har at byde på. Det blev lige til lidt mange tanker herfra, jeg håber du kan bruge dem til noget 🙂
Kære Du, – dejligt du læser med og tak for dine rigtigt søde ord. Jeg har egentlig ikke et nuværende ønske om at få lavet bryster. Slet ikke. Men jeg synes det er nogle mærkelige følelser at placere, og jeg ville gerne sætte fokus på idealerne og høre lidt om, hvad andre kvinder tænker. Så tusind tak for din respons. KNUS
Annemette for sørnsens, du er dejlig skøn og lækker som du er, men alt du skriver er nemlig rigtigt, når et nyt ideal opstår falder nogen altid fra!
Det mest sexede er helt klart når en kvinde hviler i sig selv, det er jeg sikker på alle mænd er enige med mig i?
Jeg elsker når jeg ser en kvinde med små bryster og en stram sommertop ell., det viser at hun sgu da bare synes at hun er lækker som hun er, det kan jeg virkelig godt li, og hey, jeg kender flere meget lækre fyre som IKKE er til store bryster-:)))
Jeg selv har fået 3 børn og er gået fra en stor C skål til en nærmest a skål, men jeg skal fandme ikke gemme mine bryster væk, jeg nægter!!
Vi blir altså nød til at vise de små bryster frem også.
Hvor er du sød at bruge tid på at skrive dine tanker. Som jeg også skriver, så er mine tankestrejf ikke blevet til egentlige overvejelser. Nej, jeg synes bare jeg ville sætte ord på mine følelser og høre lidt om hvad andre tænker. Så tak! Knus
Jeg syntes det er helt op til en selv, hvad man gør og har lyst til.
Personligt har jeg selv været ked af mine bryster i mange år, og tog til sidst valget om at gære noget ved det. Og jeg har ikke fortrudt et øjeblik!! Gjorde det udelukkende for min egen skyld, men tænkte dog godt nok over, hvordan jeg skulle “servere” den for min omgangskreds, da jeg måske ikke lige er typen der gør sådan noget. Men det blev nu fint modtaget, og jeg har nu fået mere kvindelige former, og er SÅ glad for det. Så hvis det er noget der betyder meget for en, så spring ud i det??
Jeg er selv også “velsignet” med en spinkel krop fra naturens hånd. Derfor har det tit gjort mig ked af at man/medierne har gjort meget for at hylde de kvinder der ikke var magre og ranglede. Jeg har ikke sultet mig selv -jeg har altid set sådan ud, så hvorfor skulle vi andre ranglede ikke også hyldes…?
Efter nogle børn er ting ikke som det var engang. Men jeg er faktisk tilfreds. Det er mig og jeg ønsker ikke fremmede ting i min krop. Så det er sådan det er, Det bliver ikke anderledes. Og det er faktisk ogå okay:-) Jeg er andet end bare kropsdele:-)
Tak for et godt indlæg.. Jeg er helt sikker på, at du har ret i, at det at elske sig selv som man er, må være den rette vej frem.
Jeg er én af dem med timeglasfigur og store bryster – 75H.. men vil bare lige sige, at det altså heller ikke altid har været en kæmpe fest at have store bryster.. det er næsten umuligt at finde BH’er, der er enormt meget tøj man ikke kan passe, fordi modebranchen syr tøj der passer et meget lille udsnit af alle de forskellige kvindekroppe der findes.. Jeg har været meget usikker omkring mine brysters størrelse og om de hænger (for meget).. og teenage-årene med store bryster var svære, fordi jeg slet ikke var lige så voksen, som mine bryster så ud til at være.. Jeg ved ikke, hvad jeg prøver at sige med denne kommentar, blot at vi nok allesammen engang imellem ønsker os noget andet end det vi har, og jeg vil gerne støtte op om et fokus på at være glad for sin krop og kropsdele, uanset størrelse.
Hej Annemette. Tak for et godt indlæg… Igen. Jeg er vild med at følge dig, netop fordi du har så mange ærlige indlæg. Jeg har selv lige startet en blog, med fokus på ærlighed, kærlighed og cremede kager ( http://www.enchokoholicsbekendelser.dk )
Først vil jeg sige, du er en meget smuk kvinde i mine øjne. Ikke mange kan føde 3 børn og så have din flotte figur, men det ændrer jo ikke på at dine bryster er små. Jeg er af den overbevisning at kvinder findes smukke, når vi hviler i os selv og udstråler: jeg er ikke perfekt, men derfor er jeg sgu stadig lækker.
Jeg selv er formet helt modsat dig. Jeg er 160 høj. Vejer 58 kg. Har både store bryster og stor numse. Til gengæld slås jeg med appelsin hud. Det er min kæphest. Men jeg kan kun acceptere at sådan ser jeg ud som 39 årig og mor til to. Jeg kan ikke leve op til idealerne om flot stram og glat hud. Men vi er jo bare mennesker, der har levet…. ❤️
Kære Trine. Tusind tak for dine ord og tanker. Det betyder utrolig meget for mig at du kan lide min blog – særligt fordi denne ærlig. Tak!!! Jeg vil gøre alt jeg kan for at opretholde standarden. Og tak for din åbenhed. Knus
Jeg elsker dine indslag Annemette, og må sige at jeg fra at være blevet mobbet i barndommen, med at være for tyk osv., nu i en alder af 43 er kommet frem til at jeg er som jeg er. Jeg kan godt se at patterne er blevet store og maven hænger lidt, men for pokker, jeg er som jeg er og kan folk ikke acceptere mig som den person jeg er, eller ser ud, må de kigge den anden vej. Jeg har været enlig mor i godt og vel 17 år og har af den årsag, været både mor og far, handymand og kogekone. Jeg er alt andet end et kvindeligt idol, og mange mænd “frygter” mig fordi jeg er så selvstændig. Men jeg er en god person, med hjertet på rette sted og for mig er det så meget vigtigere end hvordan man ser ud. Du er en smuk kvinde der rummer en masse kærlighed, og hvad så om du har patter eller ej, for hele din person er smuk, efter min mening. ? Ønsker dig og alle andre en dejlig søndag knus
Kære V, du er sgu da en sej kvinde! Jeg er faktisk (på trods af slappe overarme og glimmer-besættelse) selv den med den største værktøjskasse her i familien. Jeg er en rigtig gør det selv type. Så ved du hvad, jeg kom til at tænke på – krop, udseende og påklædning kan aldrig afsløre hvem vi egentlig er. For vi er kvinder – du og jeg – forskellige som vi er, så er vi alligevel begge to seje og smukke! Som vi er! Tak for dine tanker. Knus
Meget fine overvejelser! Jeg tilhører så den anden gruppe: Dem med store naturlige bryster. De kom nærmest fra den ene dag til den anden så har enten været helt flad eller med minimum en C-skål. I dag er vi ovre i F/G-skål.
Men jeg forstår godt dine tanker omkring de kropsidealer man får på diverse sociale medier, for selvom jeg tilhører den lidt mere kurvede gruppe, som mange pt. hylder så føler jeg mig stadig udenfor. Det er meget få kvinder med naturlige store bryster, som f.eks. kan gå med den slags undertøj og bikinier, som mange på Instagram bærer. Faktisk kan ingen af mine veninder eller jeg selv gå med den slags fordi der slet ikke er nok støtte! Vi skal have fuld skål med brede stropper for at undgå ondt i ryggen så på den fløj kan man også godt føle sig ret meget ved siden af idealet, selvom mange vil mene man passer ind. Mine brede hofter, lår og numse er heller ikke uden omkostninger for fordi de kom så hurtigt er der jo en del strækmærker, hvilket rigtig mange jo har! Nogle har dem jo også på brysterne fordi huden simpelthen ikke kan følge med!
Derfor kan det også gøre mig en anelse trist med alt det her ideal-type. For det sætter nogle tanker og idéer i folks hoveder, som man sjældent kan leve op til! Mange mænd har en forstilling om at bryster uanset størrelse sidder fuldstændigt perfekt (der findes heldigvis også rigtig mange mænd som godt ved at kvindekroppen er forskellig og værdsætter netop det), så jeg ville egentlig allerhelst bare have at man droppede idealer, for de er ikke idealer; de er ikke noget man bør sigte eller stræbe efter, for vi er forskellige og hverken kan eller bør ligne hinanden! Det eneste idealer gør, er at skabe usikkerhed og lavt selvværd 🙁
Tusind tak for dine ord! Og tak for din åbenhed og ærlighed. Kh AM
Flot skrevet….
Ønsker man at ændre på sin krop….skal man kun gøre det for sin egen skyld, ikke for at leve op til et ideal.
Du ser super godt ud, hvis du vil føle dig gladere med nye bryster…så gør det…der er selvfølgelig ingen garanti for, at det bliver vellykket.
Vi lever kun en gang…
Kære Anne. Tak fordi du tager dig tid til at skrive. Jeg er faktisk bare rigtig glad for, at der tydeligvis er plads til mange forskellige holdninger i det her forum på min blog, og hvor er det fedt! Jeg vil fortsat forsøge at mærke efter hvad der føles rigtigt for mig. Kh AM
Svært at sige… Kan du ikke lige lægge et billede af dem op så vi bedre kan vurdere dem? 😉
Nej spøg til side…. 😉
Som (indtil videre) eneste mandlige kommentarskriver, vil jeg sige, at bryster er dejlige. I alle størrelser og former… De store bryster fanger naturligvis øjnene mere end de små – Og det er vist nok bevist at det er helt genetisk… Jeg har ihvertfald hørt noget snak om, at vi er “programmeret” til at kigge efter kvinder med det man kalder “kvindelige former”… Altså lidt brede hofter og stor barm… Så barnefødslen er nemmere og der er næring nok til barnet….
Det kommer helt tilbage fra urmennesket….
Med moderne lægevidenskab er den slags tanker jo overflødige… Men instinkterne siger stadig til os mænd, at store bryster og bag er tiltrækkende…. Og flotte er de da – De der store velformede bryster… Og et godt blikfang… Men jeg vil vove den påstand, at de fleste mænd altså stadig langt hen af vejen vægter personen indeni kroppen over den ydre skal… 🙂
Kære Thomas – hvor er det fedt, at en mand blander sig i debatten. Og jeg vil hæfte mig ved din sidste sætning. Lad os håbe på det! Kh Annemette
God læsning! Som mand kan jeg naturligvis godt lide bryster, og jeg er vild med bryster! Min kone er en 85E, dog ikke derfor det lige blev os to, men det et en helt anden historie..:) Men støtter dig i at en kæmpe del af kvindeligheden ligger i udstrålingen!! Få mænd er 100% styrret af det fysiske. For mig er det glimtet i øjet, udtrålingen og selvtilliden der kan gøre at en kvinde fanger min opmærksomhed…
Mine bryster er heller ikke hvad de har været… Men tanken om at få et fremmedelement ind i kroppen (eller rettere 2) får mig straks væk fra tanken om at skulle have fyldt noget i brysterne. Jeg er ikke sikker på at jeg ville acceptere de nye indflyttere og hvad gør man så?!?
Og så har jeg set billeder af “ældre” damer med struttende bryster og det ser altså surrealistisk ud… Og så er der det der med om mere vil have mere – altså andre ting der skal fikses eller brysterne skal være lidt større endnu. Jeg synes det er mange beviser på at det kan blive en glidebane. Og andre må hjertens gerne lave alt muligt om, men jeg ville være bange for at fortryde…
Godt skrevet – og et meget debatteret emne – men det er ok for det er noget de fleste kvinder tumler med i større eller mindre grad. Efter 3 børn incl amning, så er det ganske få der bevarer et struttende bryst. Medmindre man vælger at beholde +25 kg på kroppen. For det “hænger” jo også lidt sammen med, at vi på samme tid gerne vil have en slank figur dvs minus alt for mange fedt depoter! Jeg er, som dig, alligevel okay glad for de bryster der så er tilbage omend de er lidt slatne :-> – til gengæld nyder jeg faktisk at jeg uden problemer kan knappe en stram jakke eller skjorte uden at noget vælter ud 😉 – men er til gengæld også glad for vatterede bh’er ja ja :-). Plus minus – der er så meget andet der gør en kvinde til en kvinde – en
Sødeste Annemette
Jeg har også været hele møllen igennem – skulle man få lavet sine bryster, nu de absolut ikke er af samme størrelse og fasthed som før man fik børn? Jeg var faktisk en overgang så langt, at jeg kiggede på, hvad det kostede at få lavet. Indtil en af mine veninder sagde, at hvis det var hende, så ville hun ikke få det gjort, for hun synes det ville være utroligt svært at få sine børn til at elske sig selv som de er, hvis man så selv havde fået lavet bryster – for hvad skulle argumentet så være for det?
Jeg endte med ikke at få det lavet, for i bund og grund er jeg jo enig med hende. Og med 2 piger, så tænker jeg også at det ville være at komme ud på et skråplan – set fra min vinkel. Jeg er også nået til et punkt, hvor jeg accepterer, at min krop ikke længere ser ud, som da jeg var 17. Men jeg har også fået 2 dejlige børn, og nu kan man jo nok ikke regne med at se sådan ud hele livet – selvom man kan håbe :oD
Andre må for min skyld meget gerne få det lavet, det skal jeg ikke blande mig i, men jeg holder mig nok bare til en BH, som må gøre det, den skal. 😉