Kom med indenfor og se for jer selv…

REKLAME

Jeg bliver simpelthen nødt til lige at slå fast, at alt er købt og betalt på billederne. Men nogle af produkterne er tidligere omtalte produkter fra samarbejder mm., – derfor skal der stå reklame. Men det føles sgu lidt mærkeligt, hvis I går rundt og tror, at mine forældre bare får gratis ting kastet i nakken fordi de har en blogger-datter. Sådan hænger verden ikke sammen…desværre, kunne man jo fristes til at tænke 😉 Nogle af de fine små designgenstande og puder genkender I måske fra billederne af mit eget hjem? – Den er god nok, – mine forældre låner lidt af mig (jeg har sgu så meget!) til de kommer sådan rigtigt på plads og finder deres eget. Og noget af det har de fået af mig, fordi jeg gerne ville være sød ved dem.

Men here goes.entre konsolbord

Historien bag – i korte træk… (inden I skal se billeder)

Min far kommer fra Slagelse, og min mor flyttede dertil fra Østerbro som 16 årig. (Ja, de har været sammen siden hun var 15 og han 20….wow!) De flyttede til Vejle, hvor de i 1981 fik min storebror… 4 år senere – i 9 måneder – vendte de lige snuderne tilbage til Slagelse (lige præcies de 9 mndr min mor ventede mig), for derefter igen at rykke teltpælene op og flytte tilbage til Vejle. Sådan gik det til, at jeg selv er født i Slagelse, men som 2 uger gammel baby flyttede med mine forældre til Vejle, og derfor er vokset op dér, indtil jeg selv for 16 år siden flyttede til København.

I de mellemliggende 33 år, har vi som familie ikke haft såååå meget at gøre i Slagelse. Min far og mor har lidt familie, venner og bekendte der, – men ellers har Vejle primært været der, hvor vores familie har holdt til. Men da mine forældre så stod overfor at skulle flytte, så faldt valget (meget spontant) på Slagelse, fordi det bare føltes rigtigt, fornemmer jeg. De ville gerne tættere på os i Kbh, men heller ikke for langt væk fra deres netværk i Vejle – så Slagelse blev det. Og ved I hvad, jeg er simpelthen så glad for deres valg. Det giver jo også mig mulighed for at lære den by at kende, som jeg rent faktisk er født i. Det er lidt som om, at mine forældre er kommet hjem, – sådan føles det faktisk.

Så velkommen hjem Mor & Far ♥

I véd jo, – jer der følger med trofast – at jeg er en rigtig handy-woman. Jeg elsker virkelig at finde min værktøjskasse frem og bore, male, hamre, slibe, save og sømme. Den er god nok. Det er ikke noget jeg skriver, fordi jeg forsøger at lande en Silvan-kampagne (selvom jeg godt gad!). Nej, kære venner, jeg synes virkelig at det er sjovt, og jeg tør godt sige, at jeg også er god til den slags. Jeg tror at min grundighed kommer mig tilgode, – for hvis man virkelig vil være en god håndværker, så skal man være pertentlig og grundig – og man skal have stor tålmodighed. Altsammen egenskaber, som jeg i sin tid også brugte i bagedysten. Ja ja…just saying!

Ikea skab

Og nu lå landet tilfældigvis sådan, at jeg havde taget det meste af November fri – for at have tid til at hjælpe mine forældre. Så selvom de sidste uger har været hårdt pressede, både fysisk og følelsesmæssigt, så var der afsat tid til det. Fordi hverken min mor eller far er rigtig i stand til at “fikse” sådan et hus selv. De er for det første slet ikke handy (hvor jeg så har det fra, ja det må guderne vide…!), for det andet er de bare SLET ikke handy, og for det tredje…ikke handy. BUM! Så dér kan I nok se, at jeg måtte træde til. Her snakker vi altså om to mennesker der samstemmigt bestilte en elektriker til at komme og se på en lampe, som ikke lyste regelmæssigt… og da elektrikeren dukkede op, kunne han så konstatere, at pæren ikke var skruet ordentligt fast. Ja, det er dér vi er.

Så på én eller anden måde er det jo meget heldigt, at de har fået mig. For min bror er bestemt heller ikke typen, der samler på værktøj. Gad vide om han overhovedet har en værktøjskasse?! Nå men…strøtanker…

Jeg gik i hvert fald i gang. Huset var et helt blankt lærred da vi ankom i lørdags for godt 12 dage siden. Det var pænt og velholdt, men alt skulle fikses. Mest fordi jeg har et lidt såden “at-gør-man-noget-så-gør-man-det-ordentligt”. Alle vægge er blevet malet, paneler er malet, væggene er spartlet, gulvet er slebet (i kontoret) etc etc. Faktisk bare ALT, som man kan forestille sig…ja, det er blevet gjort. Møbler er fundet. Og købt og hentet. Og samlet efter de er slæbt indendørs i store kasser fra IKEA, Ilva og Bloomingville. Ja, alt fra sofaen til selv den mindste kaktus i reolen har jeg været ude og finde.

Altsammen er naturligvis gjort og alle valg er truffet med mine forældres fulde opbakning 😉

Så det, jeg siger, er: har I nogen spørgsmål – ja siger I bare til. Jeg ved alt, som er værd at vide om det hus og indretningen.

Entré

konsolbord søstrene greneentre søstrene grene Entre slagelse

Det lille laksefarvede konsolbord er fra Søstrene Grene, og det samme gælder vasen. Det lille runde spejl og den grønne krukke er fra Mostersskur. Lampen er fra Silvan. Tøjstativet er fra Ikea. Fletkurven er fra Jysk. Resten er fra egne gemmer.

Ikea tøjstativ

Køkken

Jysk sæbe
Ikea køkkenskab

Se lige skabet. Det er et “hjemmegjort” ér af slagen, hvor jeg selv har kombineret greb og låger plus fod. Skammel, blomst og skab er fra Ikea. Farven på vøggen hedder Sorbet og er fra Silvan. Kurvene under skabet er fra Jysk.

Soveværelse

Ikea sengebord soveværelse lilla væg lilla soveværelse soveværelses lampe ikealilla-vaeg-flugger-farve

Alle lamperne er fra Ikea. Sengetæppet har jeg selv syet med stof fra Stof2000. Puderne på sengen er fra A simple mess by Louise Dorph. Sengeborde, filtkurve, billedrammer og billedhylde er fra Ikea.

Kontorer

zink skrivebord

I min fars kontor er guldtæppet fra Ikea. Bordet er et gammelt et, der engang var mit. Den grønne stol er fra Ilva. Lamperne, uret og hylderne er fra Ikea. Ikea kontorbord Ilva grøn stolA simple mess vase guld

I min mors kontor, som ligger midt i stuen er stolen fra Ilva. Bordet, den lille guldrist på væggen og plakaten samt rammen er fra Ikea. Vasen er fra A simple mess. Den grønne lanterne i vindueskarmen er fra Mosters Skur.

Stue

A simple mess blomst

Den lille vase er fra A simple Mess. 
Bloomigville sofa slagelse

Sofaen er fra Bloomingville. Bordet er fra Ilva. Puder fra Lexington og A simple mess. Lanterne fra Mosters Skur. Kaktusser og urtepotteskjulere fra Silvan. Den lille fede fletkurv på gulvet i sort og hvid er også fra Mosters Skur.
A simple mess pude
Grøn væg stue slagelse

 

 

 

 

 

Den smalle reol på væggen er fra Søstrene Grene.
bloomingville-sofa-graa-stue
Ilva bord og stole

De mega fede lamper er fra Silvan. Bord og stole er fra Ilva. Det store vitrineksab i baggrunden er fra Ikea.
kaktus vindueskarm
spisestue grøn stolsilvan lampe spiseborda simple mess louise dorph vase

Havestue

Bordet er fra Bloomingville, stolene fra Ilva. Vaser fra Søstrene grene og a simple mess.

Nå – hvad synes I så?

 

16 reaktioner

  1. Det er godt nok flot! Vild med at du har brugt farver på væggene, og super farver i øvrigt. Du må til en hver tid komme og indrette hjemme hos mig 🙂

  2. Jeg synes det er super lækker 🙂 God stil!
    Jeg er også selv handy woman og elsker at indrette og har den største maskinpark af elværktøj, af alle jeg kender, også mændene. Nyeste skud på stammen er en overfræser, så jeg lige kunne lave en lækker runding, på min nye bordplade i hobbyrummet, som jeg er ved at lave. Det er bare så sjovt og tilfredsstillende at lave det selv og man nyder resultatet endnu mere synes jeg 🙂

  3. Hej Annemette

    Det er helt utrolig flot lavet, hvor er du bare dygtig til farver, og alt det andet håndværksmæssige. Ville gerne vide hvor den farve hedder som er brugt til væggen i soveværelset ? Vil også lige sige at du er altid til stor inspiration i dine blogindlæg

  4. Må tilstå at jeg tænker: Er der noget den kvinde ikke kan ☺️ Du er altså sindssygt dygtig. Og ja…meget inspirerende. Selvom du har rigeligt om ørerne hiver du lige dage ud og hjælper dine forældre. Det er bare skønt at se. Stort bifald fra mig…….elsker dine ærlige indlæg der viser livets mange facetter og ikke kun set gennem rosenrødt skær.

  5. Hey du søde☀️?

    Det ser da bare super godt ud sådan siger jeg bare… men hva øhhhh tænker her om hvad med deres gamle hjem og møbler og ting hvor er de? Samler man ikke igennem et helt liv???
    Farver og indretning er lækkert??
    Tillykke med at få dem tættere på..
    hilsen fra the Girl from Middelfart

  6. Wow, det er for skønt og hyggeligt ! Virkelig nogle lækre valg du har taget, især fordi det er ting der er inden for en økonomisk ramme hvor de fleste kan følge med (:

    Hvis du keder dig – så sig til! Vi overtager en skøn bunker villa snart og der må du da gerne slå dig løs (:

  7. Det ser virkelig smukt ud alt sammen. Godt blandet sammen med en masse flotte farver både på væggene og på tilbehøret. Det har du gjort rigtig godt. Skønt med en datter, som kan det hele 🙂
    Jeg er meget imponeret og forundret over, at dine forældre har kunne skille sig af med alle deres ting fra det gamle hus, inden de flyttede. Det tror jeg ikke selv, jeg kunne. Vil du skrive lidt om, hvorfor de har gjort det på den måde.

  8. For det første havde vi store møbler som slet ikke ville passe ind på 96 kvm. Samtidig har vi altid haft en ” tradition” når vi flytter, så skifter vi møbler ud og finder nye der passer til de nye rammer. Den opgave satte vi Annemette på, da hun kender os godt og har sans for detaljer og rum. Vi har masser af små gode ting med , såsom keramik ting som Annemette og Søren har lavet som barn, kort, breve gemt i en skøn Happy kasse, lavet af barnebarnet. En fuglebog fra min farmor som ligger i en vindueskarm. Møbler for os er ikke noget vi knytter os til, men personlige små ting og relationer er vigtig for os, især mig! Jeg har to store kasser med nostalgiting i kælderen som jeg bytter rundt med. Alle de dejlige mennersker vi kender forsvinder jo ikke fordi vi skifter møbler, for dem ville vi ALDRIG kunne undvære!!!

  9. Hvor lyder det bare som en frisk ide???????
    Det ser såå godt ud. Tak for deling af jeres liv

    Marlene

  10. Hej Annette, jeg ved godt, det er lidt lang tid siden, du lavede det flotte arbejde, men jeg har altså først fået tid til at efterligne dig nu 😉 Hvad hedder farven på væggen i Entre? Hvis du kan huske det 🙂

    1. Jeg kan simpelthen ikke huske det, men det er en meget blå farve fra Flüggers Nordic palette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem