Konkurrencen ud af køkkenet!

Arrhhhjjjj!! Sgu! og!!! For! Helvede!!!

(Ja, undskyld mit sprog) – men NU må det være nok!

Jeg er sååååååå træt af, (som i SÅ TRÆT AF!!) at der er gået så meget konkurrence og præstationsræs i køkkenerne derude. Hvad (fa…n) er det for noget. Og, det værste ved den tendens er, at jeg selv har været med til at skabe den!

Men, der var altså en gang, hvor Den store bagedyst var noget man tilmeldte sig fordi man bare var vild med at bage. Ikke fordi man absolut ville vinde og drive karriere på det. Som min elskede dejlige Helle Rimmer. Husker I hende? Min konkurrent i bagedysten 2013.
Jeg var fra “day one”vild med hendes kompromisløse afslappede tilgang til bagning – og hun forstod/forstår stadig bare at gøre bagningen sjov, hjertevarm og hyggelig. (Eller måske var det “day two”…he he, vi skulle jo lige se hinanden lidt an.)

Dengang tilmeldte jeg mig – fordi jeg elsker en udfordring – men i dén grad også fordi jeg havde lyst til at dele min bageglæde med danskerne. Jeg havde lyst til at fortælle min historie om mormors køkkenbord, hvor jeg altid sad med. Så andre mormødre ville tage deres børnebørn med i køkkenet. Jeg var dog også meget bevidst om, at jeg tydeligvis var blevet type-castet som hende æstetiskeren, – arkitekten med sans for detaljen. Og det er jo også sandt nok. Jeg elsker skønhed og æstetik – det er bare ikke ALT! Sådan var vi alle (10 deltagere) nok castet til at udfylde vores egen rolle. Det er også helt ok – det er jo noget vi selv siger JA til.

Men – der var engang, hvor jeg selv var helt ligeglad med hvad andre synes om snittet på mine kager, eller om glasuren havde den helt rette konsistens inden den kom på kransekagerne. Men alt det er ændret – for good!

Siden Mette Blomsterbergs “Det søde liv” rullede over skærmen og sidenhen blev fulgt op af “Den store bagedyst”, så er der for alvor blevet sat fokus på alle de små deltaljer ved bagningen og delt ud af gode tips og tricks til selv at opnå et smukt resultat. Men hvem er det lige, der bestemmer, hvad der er smukt? I modsætning til hvad mange af jer nok tror, så synes jeg også, at det rustikke og hjemmelavede er smukt. Hvis det “oser” af hygge og får tænderne til at løbe i vand – så er jeg fløjtende ligeglad med snit og glasur. Så vil jeg bare nyde! Dét er der også skønhed i.

Så må jeg ikke nok opfordre jer allesammen til at holde fokus. På det rette sted! På hyggen, nærværet, samværet og glæden ved bagningen. Og så sig til sig selv: “op i rø..n med æstetikken” – dét kan du altid lære dig selv. Én ting ad gangen. Rom blev jo heller ikke bygget på en dag, vel?

Jeg modtager ALT FOR MANGE henvendelser fra (særligt unge piger) folk, der vil have, at jeg skal bedømme deres kager – så er de så søde at vedhæfte et lille billede og en nøje beskrivelse af indholdet. Og det er ikke fordi, at jeg ikke vil give dem rosende ord eller det modsatte med på vejen – men det er bare ikke så vigtigt. Jeg får altid lyst til at spørge: “Var det sjovt at bage kagen?”, “Blev du klogere?”, “Kunne dine gæster lide kagen?” – fremfor at komme med små hints om en sprækket marcipan eller en for blød flødeskum, der ikke “står” så pænt i toppe…

Så fokus, mine venner! FOKUS!

Husk det:)