Klassisk banankage med chokoladeovertræk

Banankage med lækkert, fløjlsblødt chokoladeovertræk

1 kage, nok til 10 pers
sværhedsgrad: let
bagetid: ca 50-60 min

Banankage i brødform
125 g smør
250 g lyst rørsukker
3 æg, str L
1 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel (evt. kagemel, det har lavere proteinindhold)
1 tsk bagepulver, med top
1/4 tsk fint salt
2 modne bananer

Chokoladeovertræk (ganache)
1 dl piskefløde
100 g god mørk chokolade, (kakaoprocent mellem 53-70%)

Sådan laver du en god, klassisk banankage med chokoladeovertræk:

Banankage: Tænd for ovnen på 175 grader varmluft. Beklæd en rugbrødsform (ca 30 cm i længden) med bagepapir.

Smelt smørret og lad det svale.

Pisk sukker, æg og vaniljesukker luftigt til det er helt lyst. Bland hvedemel, bagepulver og salt og sigt det end i dejen. Vend det forsigtigt i sammen med det smeltede, afkølede smør. Vend til slut de mosede bananer i dejen.

Fordel dejen i formen.

Bag kagen ved 175 grader varmluft, midt i ovnen, i ca. 50-60 min.

Tjek efter med en lille spids kniv om kagen er færdigbagt, ved at stikke den ned i midten af kagen. Hænger der dej ved skal kagen have lidt længere i ovnen.

Lad kagen køle helt af i formen inden den befris for bagepapir og anrettes på et fad.

Chokoladeovertræk: Hak chokoladen og kom den i en dyb skål. Varm fløden om til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen i skålen. Vent et minuts tid. Blend chokoladeovertrækket helt blankt ved hjælp af en stavblender.

Hæld overtrækket på kagen.

Velbekomme.

Prøv evt. også min Banankage med nødder og karameltopping eller min Banankage med karamelliseret chokoladecreme (til chokoladelskere)

banankage-med-chokoladeovertraek-annemette-voss-1

banankage-med-chokoladeovertraek-annemette-voss-6

banankage-med-chokoladeovertraek-annemette-voss-5

0/5 (0 Reviews)

4 reaktioner

  1. Hej Annemette

    Jeg vil gerne bage en klassisk marmorkage – hvilken grundopskrift kan jeg bruge ?

    Når jeg har styr på dejen, vil jeg dele op i hhv hvid og mørk og så lægge dem sammen og trække en gaffel igennem dejen. Men grundopskrift !?

    Venligst
    Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop