Kanelknækbrød – lige til ulvetimen

Reklame for Rosendahl

Undskyld altså.

Jamen ååååndskyyyyyld, siger jeg. Fordi jeg har lidt dårlig samvittighed, hvis jeg tænker over, hvor svært jeg har gået og gjort det hele for jer. Jeg mener, med alle de komplicerede opskrifter jeg går og udgiver: 6-timers lagkager (for ikke at tale om 3-dages lagkagerne), chokoladetempereringen, flødebolledyp osv. Alt det der er ski’e svært, og som enhver mor med respekt for sig selv og ungerne faktisk ikke rigtig har tid til i hverdagen. Så jeg beklager. Jeg føler jeg lige må råde bod på det ved at dele en super simpel lille opskrift med jer, der egner sig rigtig godt til at tage den søde trang i ulvetimen (også hos os voksne).

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-14

Ej, men prøv lige at hør’ her, faktisk så egner de kanelknækbrød sig til at spise anytime, og ikke kun i ulvetimen. Det smager skisme godt, og jeg er svært tilfreds med hvordan opskriften endte med at blive. Opskriften er i øvrigt fra min bog BRØDBBOGEN. Og lad mig lige nævne, at folkene fra Rosendahl var så søde at hjælpe mig med at dække bordet noget så smukt op, da jeg holdt min ‘bogudgivelses-bloggerfrokost’, som gik under navnet “Glutenbuffet” – so help me God. Nå men, lad mig komme back on track. Jeg kunne jo skrive om den Glutenbuffet fra nu og jul. Jeg havde altså en virkelig god dag… (Årh, minder!)

Jeg synes, at vi skal blive bedre til at holde fokus på de ting, der reelt betyder noget, når vi går i køkkenet. Fordi jeg oplever, at hele bageverdenen på nogle punkter er kommet lidt ud på et sidespor. Jeg vil gerne gøre mit for at hive folk tilbage på rette spor, hvor vi fokuserer på smagen, nærværet og hyggen fremfor det her helt overdrevne fokus på ‘snittet’, detaljerne og præstationsræset.

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-11

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-8

De her kanelknækbrød behøver virkelig ikke være pæne. Du behøver overhovedet ikke stresse over at lave dem, de er super nemme at have med at gøre. Og smagen er bare mums.

Knækbrødene er vildt gode sammen med en kop the eller kaffe, (eller endnu bedre varm kakao med skumfiduser!), og de smager rigtig godt både med og uden smør. Mine børn synes også at de er gode med nutella, men ærligt, det synes jeg personligt bliver for meget med både kanelsukker og chokolade i ét. Men I véd, gør som I føler for.

Det er jo nok et lidt politisk ukorrekt valg jeg tager, at dele en opskrift, hvor jeg drysser med kanelsukker, og så skrive at den egner sig til børn. Og så lige i ulvetimen, hvor de garanteret bliver helt hyper med al det sukker (eller ikke!). Men altså, herhjemme hos os, har vi absolut ingen (nada!) problemer med at børnene får lidt sukker. Og nu hvor knækbrødene primært består af rugmel, så føler jeg i hvert fald, at ‘det går sgu nok’. Lad os nu ikke blive hysteriske. Alternativt, så kan I jo bare servere dem som dessert, – altså, hvis dén går hos ungerne?!

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-16

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-17

Kanelknækbrød

12 stk.
sværhedsgrad: let
bagetid: 15-18 minutter

Dej
200 g rugmel, fuldkorns- og fintsigtet
150 g almindeligt hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk fint bordsalt
1 spsk hvidt sukker
2 tsk kanel
½ dl solsikkeolie
2 dl vand

Drys
50 g hvidt sukker
1 tsk kanel

Sådan laver du kanelknækbrød:

Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

Bland alle de tørre ingredienser og rør dernæst olie og vand i. Rør dejen rigtigt godt sammen. Del dejen i to og rul hver del ud i lidt rugmel til runde møllehjul med 30 cm i diameter med en tykkelse på ca. 2-3 mm. Læg dejen på bagepapir, stik midten ud med en rund udstikker eller et glas og skær hvert hjul ud i 6 stykker. Prik hjulene jævnt med en gaffel. Læg de to stykker bagepapir med knækbrødene over på bageplader. 

Pensl knækbrødene med en anelse vand og drys jævnt med en blanding af kanel og sukker. Du kan evt. forsigtigt trykke sukkerdrysset let fast på knækbrødsdejen. 

Bag knækbrødene i den varme ovn i 15-18 minutter (måske længere, det kommer også lidt an på din ovn). Køl dem af på en bagerist. Opbevar knækbrødene i en beholder med tætsluttende låg, hvor de godt kan holde sig i et par uger. 

(Link til Brødbogen, hvorfra opskriften er.)

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-2

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-3

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-5

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-6

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-7

Klassisk klogt design

Rosendahl har lanceret en nu serie der hedder Grand Cru Sense. Det er det, som jeg vil kalde klassisk klogt design. Og det er både udfra et personligt men også helt praktisk og designmæssigt synspunkt. Fordi det supplerer de eksisterede Grand Cru produkter i Rosendahls serie rigtig godt, så man ikke behøver skifte hele køkkenskabets indhold ud (vi skal jo lære at tænke mere bæredygtigt!). Og samtidig er designet virkelig smart, fordi det kan bruges på en måde, hvor tallerkener kan fungere som låg på skålene, hvilket ultimativt sparer en masse unødig opvask af i form af plastiskbøtter (eller endnu værre, brug af plastikposer) der har været brugt til opbevaring af overskydende mad – fordi vi smider ikke mad ud, gør vi vel?

Der er i det hele taget mange fine detaljer ved det ny stel. Og jeg synes at Rosendahl bevæger sig ud i et noget mere moderne og innovativt design end de ellers har ‘kørt med’. Det kan jeg godt lide, – forandring fryder.

Personligt kan jeg bare rigtig godt lide den ‘vibe’, serien har. Det minder mig om noget, jeg kunne finde hjemme hos mine bedsteforældre i midt 80’erne og alligevel er det vildt moderne med sine nordiske farvetoner af creme og blå. Det er ikke ‘for råt’ med glasur, de løber ned over kanterne (som jeg synes, vi har set nok af), og det er heller ikke for ‘tøset’ med perlemorsskær (hvilket jeg osgå er ved at være lidt træt af). Nej, stellet er såmænd meget enkelt, kønsneutralt og elegant. Og så passer det jo perfekt ind i Rosendahls ånd, der går på, at alle skal have råd til godt design.

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-23

kanelknaekbrod-opskrift-rosendahl-sense-annemette-voss-21

En reaktion

  1. Det skal jeg helt sikkert prøve at bage med børnene. Jeg har bagt med dem siden de var helt små. Nu har min store dreng på 12 helt styr på, hvordan man bager. Jeg er sååå glad for at jeg har brugt den tid i køkkenet. Selv om det tager længere tid, og der nok er mel ud over det hele. I weekenden skal vi igen igen bage pestoboller, mon du kan gætte hvilken opskrift det er? 😉. De er et hit på madpakken 👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN