Hvad jeg synes om min præstation

Jeg så med her til aften, da Sådanmark blev vist på TV2 Lorry kl 19.00.
(Yes, det dér er et link til vores Facebookside, som jeg opfordrer sig til at gå ind og følge – kom nu – du kan godt!)

Det var aller første gang, at det var mig, der sad i værtsstolen – overfor sødeste forbillede Rikke Nielsen. Jeg må bare sige, at det faktisk var den største fornøjelse at få lov at interviewe Rikke, for hold nu kæft (ja, så’ det sagt!) hvor er hun egentlig bare en powerkvinde. Hun er dog kvinden med den blideste stemme (ever), men styrke og gennemslagskraft er altså noget hun besidder.

I bliver nødt til at gå ind og se udsendelsen på jeres egen regionale TV2 station, så kan I høre hvad jeg mener. Hun ER et forbillede.

Jeg sad naturligvis og nærstuderede alt jeg foretog mig på skærmen. Er det underligt? Nej vel…er det ikke meget normalt at man bliver lidt selvbevist, når man pludselig sidder dér til skue for så mange mennesker, der sidder derude og følger med. Jeg tør godt sige det; – jeg synes faktisk godt om min egen præstation. Nogle enkelte ting vil jeg dog gerne have lidt mere styr på – sådan noget med timing – dén mangler jeg at få lige i skabet. Men det er jeg sikker på, at jeg lærer hurtigt. Det er en helt ny ting for mig at arbejde med en øresnegl, hvilket faktisk er pisse-irriterende, fordi det viser sig, at mit øre bare ikke er lavet til sådan en dims. Nix. Øre og øresnegl vil ikke samarbejde. Derfor lægger jeg også hovedet lidt lovlig meget på skrå i optagelserne, af den simple grund, at jeg kan mærke øresneglen er ved at falde ud. Men hvad, sådan er det jo, og jeg tænker at vi må være kreative og finde en løsning. (Harpiks – jeg siger det bare 😉 )

Hvad synes I? Kan I holde ud at tilbringe 30 min 3 gange om ugen med undertegnede og mine gæster?

(I får lige nogle billeder fra i tirsdags, som var første optagedag med mig som vært…)

Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.22.41 Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.22.32 Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.22.24 Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.22.17

3 reaktioner

  1. Jeg har lige siddet og set din første udsendelse, hvor du har besøg af Rikke Nielsen.
    Jeg synes, du gør det SÅ godt og professionelt.
    Vær du endelig bare glad og tilfreds med din indsats!
    Det eneste, jeg kan snøfte lidt over, er, at du nok ikke kan blive Mette Blomsterbergs afløser i Bagedysten, når du har dette job. Øv!
    Men det må absolut være mere spændende og udfordrende at være TV vært på denne måde, så god arbejdslyst fremover.
    Håber du stadig vil blogge:-)

    1. Kære Inger,

      det er “kun” en dag om ugen at jeg er på opatgelse til Sådanmark. Så du kan tro, at de andre 6 dage skal fyldes med blogging, youtube, bogudgivelser etc. Tak for at du læser med. Knus

  2. Sikke nogen dejlige gæster du har inde. Måske jeg er lidt farvet??? Du er da super god, men det er da altid godt at brænde for noget og ønske at udvikle sig! Glæder mig til at følge dig på skærmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop