Grovboller på menuen

Jeg render rundt herhjemme til morgen og har fuld gang i køkkenet. Jeg er både i gang med at skrive opskrifter, bage Valentinskage, lave en prøve-bryllupskage OG, så fik jeg også lige bagt grovboller… Lyder det måske liiiidt for overskudsagtigt, så husk, at det svarer bare til at en revisor her været i gang med flere regnskaber på én gang – eller at en sygeplejerske har haft flere patienter at se til på en almindelig formiddag… Så, for mit vedkommende er det faktisk en helt normal arbejdsdag:)

Men grovbollerne er simpelthen så gode, og så er de bagt med surdej. Der er rigtigt mange af mine læsere, der har efterspurgt andre bageopskrifter fra mig end kun dem med kager. Og, da jeg rent faktisk elsker at bage brød og lave god sund mad, så har jeg taget det til mig. Så fremover vil der komme endnu flere gode brød- og madopskrifter ved lejlighed. Det skal jo lige give mening, ik!

Så her kommer opskriften:

Grovboller – bagt med surdej og kærnemælk

Tjek lige snittet (som fru Blomsterberg ville sige…) – de er simpelthen så lækre, luftige og spændstige…
Mums filibaba! God bagelyst.

FullSizeRender

3 reaktioner

  1. Hej Annemette,

    Jeg prøvede din opskrift her til eftermiddag, men efter 20 min på min køkkenmaskine, så samlede dejen sig ikke om krogen eller slog med siderne.

    Det gjorde den først da jeg tilføjede 200 gram mel mere.

    Kan der være forskel på meltyperne eller er 470 gram mel en slåfejl?

    Tillykke med din graviditet.

    Kh Louise

    1. Der kan være stor forskel på melet – det er ikke en slåfejl:) … prøv næste gang at tilføje kun 100 g mere mel fra start, og så lad dejen ælte igennem…

      Knus Annemette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop