Se min store forvandling!

Fra 32 til 25 på 4 timer…

“Mor…du ligner én på 25 år”, var min søns første ord, da jeg hentede ham fra skole i går. Med blond hår. “- du ligner slet ikke sådan en kagekone…”, blev der fulgt op fra hans gode ven.

Og I kan vel nok forstå, selvom jeg faktisk ingen problemer har med at nærme mig de 33 med hastige skridt, at jeg blev glad. For hvem vil ikke gerne se 7 år yngre ud – klaret i løbet af en formiddag? Og “kagekone” er måske heller ikke min yndlingsbetegnelse.

Man siger jo at “Blondes have more fun” – men jeg ved nu ikke. Efter 12 år i brunette-branchen er jeg ikke helt sikker. Jeg tror ikke på, at en hårfarve kan ændre på hvor sjovt man har det. For jeg har bestemt haft de sjovt de sidste 12 år. Faktisk har jeg haft det både sjovt, fantastisk, skrækkeligt og forfærdeligt. Lidt af det hele.

Og netop derfor havde jeg brug for at noget skulle ændres… Jeg er et sted i livet, hvor jeg bare føler mig modig og “ovenpå” – hvilket faktisk har krævet lidt nogle krumspring og et par bump på vejen – men NU er jeg glad og sprudlende – mit gamle jeg er tilbage! Så jeg havde virkelig lyst til, at der skulle ske noget – noget, der kunne vise hvem jeg er indeni. Og så meget som jeg elskede mit mørkebrune hår og det lidt mere klassiske look, så føler jeg mig mere vild og young-at-heart end det. Så det måtte ende med at blive lyst. Helt blond!img_3596

Det var faktisk ikke så nemt et valg, som det lyder… For jeg har ikke turde røre med mit hår i 12 år. Jeg har absolut intet gjort ved det, andet end den obligatoriske klipning i ny og næ – og nogen gange er der røget lidt ekstra længder af – men ingen farve eller noget i den retning. Men min dejlige Mor – som jo bare mener det i god mening – har fået mig til at tro på, at det ville være intet mindre end frygteligt, hvis jeg farvede mit naturlige, gyldenbrune hår… Som hun skrev “jeg forstår bare ikke, at man skal ændre på noget der er så smukt fra naturens side…” – åhhhh Mor – det er sgu da sødt. 

Og måske har hun ret. Måske ikke. Men der er i hvert fald blevet ændret på det. Det må man da sige…Og véd I hvad; – jeg elsker det! Jeg føler mig stærk, smuk, modig og mega lækker. Så tak Signe. Du er faktisk bare pisse sej, og hvor er det fedt, at du lige gav mig det sidste kærlige skub ud over kanten – så jeg fik taget springet. Her kan du læse hvad Signe gjorde…

Hvad synes I?

img_3825-1 img_3832-1

img_3833

 

img_3624img_3643

 

 

img_3644

9 reaktioner

  1. Hej Anna Mette.
    Nej hvor ser du dog smuk og hammer fræk ud, en skam man har rundet de 50, ellers ville man da se meget langt efter dig.
    Du bære det lyse look ganske udmærke og frisk ser det bestemt ud, men kunne nu også godt lide dit gammel look, der virkede du mere som den ansvarsfulde mor, men hver sin sin tid.
    Ønsker dig da bare al lykke og held i din fremtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop