Min fødselsdag i billeder…

I går var det min fødselsdag – hip hip hurra! Og jeg er sådan én, der elsker min fødselsdag. Jeg elsker en hel dag, hvor jeg bare får lov at være i centrum og hvor jeg kan mæske mig i kage, lækkerier, gode bøffer, rødvin eller hvad jeg nu lige skulle føle for. Det er da skønt!

I dagene op til havde jeg fået lavet hår, negle og nusset lidt ekstra om mig selv. Vi havde haft besøg af vores rengøringskone i weekenden – så der var næsten spotless i lejligheden. Perfekte vilkår til at få en god fødselsdag. Sorry – men jeg bare ikke typen, der kan slappe af hvis der er alt for rodet eller beskidt.

Jeg tror ærligt talt at Micky (min kæreste) er en smule træt af mig, hver gang det er min fødselsdag – for egentlig så forventer jeg ret meget opmærksomhed og en lind strøm af komplimenter fra jeg slår øjnene op til jeg går i seng. Ja, det er måske ikke super charmerende, men ikke desto mindre er det sandt…haha. Jeg har bare lidt den dér holdning – at på min fødselsdag, så må jeg godt forvente lidt mere end på alle andre dage. Det skal så siges, at Micky skød dagen rigtig godt i gang. Jeg blev vækket med fødselsdagssang fra alle de 4 gutter i mit liv (Luca brummede mest bare nogle lyde), der var kaffe på sengen (som jeg naturligvis endte med at spilde ud over mit flotte hvide, ret så dyre, Georg Jensen damask sengetøj…(!!!!) – øv – men hey det var min fødselsdag så… who cares) – der var gaver, ret mange gaver faktisk og alle sammen pakket ind i flot lyserødt papir og med sløjfer omkring. Så de havde gjort noget ekstra for, at mor skulle blive glad. Det var ret sødt. Jeg har fået nogle mega lækre – to die for – kokkeknive fra Japan, noget lækkert undertøj (gæt selv fra hvem!) og en virkelig flot strikbluse for Tommy Hilfiger. Den er mørkeblå med røde og lyserøde hjerter på, så den kunne ikke være mere perfekt – det er lige mig!

Men nu til det, der ligesom ikke rigtig spillede. Min ældste søn var syg. Rigtig syg. Nærmest dødsyg. Det var faktisk ret så synd for ham, for han havde virkelig også glædet sig til at skulle fejre sin mor. Så alt i mens jeg sad og hyggede med kaffe i sengen og gaveudpakning, så lå han ude på badeværelsesgulvet og varmede sig (på gulvvarmen) med blanke øjne og ondt i maven. Nårh, så er en dreng på 8 år slet ikke så stor alligvel. Og det pudsige er, at det er faktisk 3. gang, at det lykkes ham at være syg på min fødselsdag. Han har før præsteret at kaste op ud over mig flere gange i løbet af en dag, på min fødselsdag – så man skulle jo tro, at jeg snart havde vænnet mig til det.

Men nok om det – han fik noget panodil og en fridag fra skole – og i løbet af eftermiddagen fik han det meget bedre. Om det hang sammen med at Mormor også kom på besøg, kan jeg ikke sige – men jeg har ham mistænkt.

Efter jeg mødtes med min mor tog jeg forbi Butik Bettina Beltner i Lyngby – hvor jeg engang havde et fritidsjob inden jeg gik fuldtid på kagedrømmen. Bettina er min gode veninde, og jeg holder meget af at komme i hendes butik. Dér ved jeg, at jeg får en ærlig mening – og hun lader mig ikke gå hjem med poserne fyldte med ting, der ikke dur. Jeg ender altid med at blive glad for de valg jeg gør og det tøj jeg køber hos hende. Og nu er det sådan, at jeg har fået et nyt (hemmeligt! – I’m dying to tell you) job, som kræver at jeg har lidt nyt lækkert tøj. Så hvad bedre, end at forkæle sig selv med nyt tøj på ens fødselsdag? Og så havde hun simpelthen også lige købt roser til mig – my favorite.

Jeg havde egentlig ikke rigtig lyst til at bage, men jeg kunne alligevel ikke lade være – så da klokken blev halv tre tog jeg en hurtig beslutning og biksede lige en kage sammen – som jeg jo gør – hah! Det måtte blive en kage, der kan samle familien – for der er sgu ikke meget ved at sidde omkring fødselsdagsbordet og spise lagkage alene. Sagen er nemlig den, at hvis jeg havde lavet en kage lige efter min smag – med mousser og lækre lagkagebunde – ja så var der ingen af de andre, der havde gidet at spise den. True fact! Micky kan ikke rigtig lide kage – men han kan lide marengs. Drengene får hurtigt nok, og de vil faktisk helst bare slikke glasuren af og spise tivolidrys, – men nu var det jo heldigvis mon fødselsdag så lidt tillod jeg mig at bestemme – jeg ville have enten ribs eller rabarber i kagen, for det havde jeg på frost fra i sommer – og det er mine yndlings.

Så det blev til en lækker bombe af en marengs med karamelliserede popris, vanilje-fløde-smørcreme, flødeskum og syrlig ribskompot. Mums. Og naturligvis dekoreret efter drengenes ønske med kagepynt, som jeg har taget med hjem fra New York. Måske ikke “my finest work”, men for søren, hvor smagte den godt.

Opskriften deler jeg i morgen.

Det var en alletiders fødselsdag og mit 33. år skal blive et godt ét af slagsen.