Ekstra forkælelse med æteriske olier i den kolde tid.

Reklame for Decléor

Duften er vanedannende. Tro mig. Det er netop derfor, jeg er så fuldstændig forelsket i Decléors Green Mandarin serie, der er bygget op om aromaterapi og de æteriske oliers effekt på vores sind – og huden nyder sandelig også godt af produkterne. 

Man kan ikke blive andet end glad, når man om morgenen efter et dyp i havet og lidt koldt vand i hovedet påfører en smule Green Mandarin Glowing aromessence serum. Jeg selv drypper bare lidt i håndfladen, smører olien ud mellem fingrene og lader så lige mig selv indsnuse duften, inden jeg forsigtigt dupper olien rundt på huden i ansigtet – jeg undgår lige øjnene. 

Det er en kæmpe fordel, at produkterne kan kombineres

Naturligvis kan du ‘bare’ udskifte hele hudplejerutinen derhjemme til fordel for de her skønne produkter fra Decléor. Men faktisk, så synes jeg, at det er en KÆMPE fordel, at de her produkter går super godt i spænd med andre produkter, som du måske allerede sværger til. Jeg er selv særligt glad for produkterne i denne Green Madarin Christmas Gift Box, fordi alle tre produkter fungerer som perfekte add-ons til din allerede etablerede hudplejerutine. Derfor egner gaveæsken sig – helt åbenlyst – godt som gaveæske, da man ikke rigtig kan gå galt i byen med den 🙂 

Aromaessence Serum er en klar favorit og min Green Mandarin Sun-kissed Cream, der er en dagcreme med lidt pigment i, der efterlader din hud med masser af fugt og glød, bliver jeg mere og mere glad for for hver dag, der går. Det er bare SÅ dejligt nemt at kunne påføre lidt farve til kinderne med denne lette og silkebløde creme. Det sidste produkt i Julegaveæsken er Green Mandarin Scrub mask, som simpelthen giver tydeligt flottere hud, når du bruger den, og den er med til at give meget mere glød i kinderne. 

Silkeblød effekt – og jeg kan tåle det

Som I måske husker, havde jeg et meget uheldigt udfald med en voldsom omgang eksem i ansigtet omkring øjnene for ca 1 år siden. Jeg har siden da været utrolig forsigtig med hudpleje, – så lad mig slå fast, at disse produkter kan jeg godt tåle – uden problem. Jeg har testet – ganske forsigtigt – alle produkterne i serien, og har udelukkende godt at sige om dem. 

Min hud er silkeblød for tiden – ikke helt uden udbrud (det lider jeg altid meget af) – men selve hudfølelsen er lækker, fast og ‘mættet’. Min hud føles frisk. Og selvom det sikkert godt kan lyde skørt (fordi, come on…hvor stor en forskel kan det gøre?), så har selve aromaterapi-delen en kæmpe stor indflydelse på mig og min oplevelse af produkterne. Sådan ægte stor indfyldelse. Jeg er virkelig fan, hvis du skulle være i tvivl. Denne serie føles 100% som en god omgang hverdagsluksus. 

Luksusfølelse, som jeg hellere end gerne vil anbefale vidt og bredt, da jeg står 100% inde for denne hudplejeserie. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN