Reklame for Tysk Turist Information
“Igen igen igen” fristes man jo til at sige.
Det er efterhånden ret mange ture til det tyske min mor og jeg har været på, og derfor er det også helt naturligt, at hun er en del af mit arbejde på denne “ein smuttur”-kampagne for Tysk turist Information.
Vi har denne gang taget turen tilbage til Niedersachen – rettere betegnet Bremen og en smuttur til Vadehavet – hvor vi skal nyde et par dage i hinandens gode selskab. Bevar mig vel, – det er sandelig også nødvendigt med sådan nogle minder sammen, hvor vi kommer væk fra det hele – fordi derhjemme er der altid en mindre hær af drengebørn, der kræver deres mors (eller mormors) opmærksomhed, og derfor er det sgu svært at få tid til hinanden, sådan helt uforstyrret.
Læs også: Med pensionistturisten på EinSmuttur – igen.
Jeg elsker simpelthen disse små smutture med instamutti. Ja, det navn blev tillagt hende efter vores allerførste smuttur til Erfurt, hvor hun debuterede på instagram. Siden da har det hængt ved.
Hvis man er i Bremen eller bare på de kanter, så kan med da lige slå en smut forbi byen Jever, hvor vi brugte en eftermiddag. Godt nok pissede det ned (det hænder jo), men vi søgte indenfor i det fine Slot og gik på opdagelse. Det viste sig at være en fortræffelig oplevelse, som vi på fineste vis sluttede af med te-ceremoni og hjemmebagte vafler i den lille slotscafé. Slothaven var også virkelig fin at gå tur i – der er ikke noget en lille regnfrakke ikke kan klare – og selve byen var hyggelig med torve og små gamle huse. Jeg forestiller mig faktisk, at Jever ville være helt vildt hyggeligt på en solskinsdag, hvor alle blomsterne og de grønne områder sådan rigtig ville komme til sin ret.
Læs mere her om ein smuttur-konceptet
Oplev Vadehavet og en traditionel te-ceremoni
Hvis du er typen, der som jeg, er begejstret for naturoplevelser, så er Vadehavet bestemt et besøg værd. Vi oplevede Vadehavet i det mest vanvittige vejr. Der var både sol, skyer, regn og blæst – og nærmest decideret skybrud i løbet af de par timer, vi tilbragte ved vandet. Det var fascinerende at se naturen på dén måde ændre karakter i løbet af få minutter. Desværre så vi ikke sæler, – dem er der ellers ofte i området, – men vi oplevede vandet, der havde trukket sig fuldstændigt tilbage og det gav os mulighed for en lille gåtur på ‘slikken’, som man kalder det. En slags naturligt mudderbad får ømme fødder.
Om sommeren, når solen står højt på himlen, så er området et rigtigt ferie-paradis, og der er blå- og hvidstribede strandstole på den brede sandstrand og masser af muligheder for at få lækker mad og is langs vandet, og man kan tage en tur i den lille hjuldamper, ned langs floden.
I Ostfriesland har de som nævnt en helt særlig te-ceremoni. Man skal ikke tro, at det bare en lille ubetydelig sag, nej, det er en helt særlig tradition, som de går meget op i på disse kanter. Man lægger et stykke kandis nederst, topper med særlig brandvarm sort teblanding og ‘stopper tiden’ ved at tilsætte fløden til teen i retning mod uret. Og man rører ikke rundt i teen, men venter bare til fløden danner små ‘skyer’ på teens overflade. Vi prøvede denne tradition hos Tüdelpott, som er en hyggelig lille café i Carolinensiel. Måske lyder det ikke af noget særligt, – det er lidt svært at forklare med ord. Men tag mig på ordet; det er mega hyggeligt at opleve, og man bør helst klart afsætte tid til en te-ceremoni, når man er i eller tæt på Ostfriesland.
Idylliske Bremen og historisk vinsmagning
Bremen har Mutti og jeg jo besøgt før, så denne gang kendte vi allerede svarerne på vigtige informationer, såsom: Hvor ligger der en Starbucks? Hvor kan man gå en hyggelig tur? Hvor køber vi gode souveniers? Og så videre. Det er altid dejligt at komme til en by, som man allerede kender lidt – det giver sådan en følelse af at ‘vende hjem’ til noget. Det snakkede vi i hvert fald om var dejligt.
Bremen er derfor på en måde blevet ‘vores by’. Min mor foreslog mig, at jeg skulle tage Micky med herned, men det ville nærmest være helt forkert, da alle minderne nu er knyttet til min hende, så det tror jeg faktisk ikke jeg vil gøre – på trods af at Bremen virkelig er en oplagt mini-feriedestination for par… Altså der er bare ALLE muligheder for romantik i Bremen. Man kan gå ture i den gamle bydel og ved vandet, nyde lækre hyggelige middage i de mange gode restauranter, samt drikke cocktails eller øl på de mange fortovscaféer og barer i den trendy bydel Viertel.
Vi var så heldige, at vi igen fik lov at opleve den fuldstændigt fantastiske vinkælder, der lægger under markedspladsen og rådhuset i Bremen. Vinkælderen er UNESCO verdensarv, og den er simpelthen usammenlignelig med andre vinkældre, jeg før har besøgt. Det ER altså noget særligt at være dér, hvor man har verdens største samling af tyske vintage vine, og hvor man har vin, der daterer helt tilbage til 1727, der rent faktisk er til salg. Jeg kan kun – igen – anbefale et besøg her til alle, der kommer til Bremen. Book en guidet tour. Man skal naturligvis have en eller anden form for interesse i vin, men mere behøver man heller ikke vide. Turen i vinkælderen er ret imponerende og interessant, selv for dem, der ikke nødvendigvis har en stor kærlighed til vin. Og hey, man får lov at smage flere gode vine undervejs.
Et kulturelt patchwork i Viertel
Efter en lang dag, hvor vi havde optaget reklamefilm hele dagen (det er jo derfor, vi er her denne gang), var vi trætte og ømme i benene. Vi gik derfor en lille og rolig tur gennem gaderne i den smukke og upolerede bydel Viertel. Bydelen minder mig om sådan en god blanding af Vesterbro, Nørrebro og Notting Hill i London – en slags kulturelt patchwork. Det er virkelig vigtigt, at du besøger Viertel, hvis du er i Bremen.
Der hersker en helt, helt særlig atmosfære i området, og du finder alt lige fra de dyreste byhuse med de smukkeste viktorianske facadeudsmykninger til afskallede, grafittimalede bygningsfacader i de mest skumle baggårde – side om side. Det er en bydel, hvor der er plads til diversiteten, og du skal ikke undre dig, hvis du på indgangsdøren til en bar eller restaurant ser et stort skilt, der beder dig om at gå hjem, hvis du ikke bakker op om homoseksuelles rettigheder og andre politiske standpunkter. Det er virkelig et sted, hvor man hylder mangfoldigheden, og ingen skal føles sig utryg eller uvelkommen i Viertel. Det er ret fedt!
Og for sådan en som mig, der er så begejstret for arkitektur og har så meget viden med i baggagen og byudvikling og byggetraditioner, så er Viertel en slags slaraffenland med alle de smukke bygninger, gader og stræder, der vidner om særlige tider og epoker, helt tilbage fra midten af 1800-tallet og helt frem til nutiden.
I Viertel ligger også vores yndlings café i Bremen, Engel wiencafé. De har den bedste morgenmad og stole og borde, der er placeret helt perfekt i formiddagssolen langs gaden. Det er så hyggeligt. Så efter at have sendte kameraholdet hjem torsdag eftermiddag, havde vi nu fredagen på egen hånd, hvilket faktisk var vældig dejligt – I véd sådan mor-dattter tid uden forstyrrelser fra hverken guider eller kamerahold. Så vi tog hen til caféen om formiddagen på vores sidste dag og nød hinandens selskab og en god brunch.
Efterfølgende tog vi en smut i Kunsthalle (det store fantastiske kunstmuseum), der daterer helt tilbage til 1849. Kunstmuseet er klart en favoritattraktion i Bremen, hvis jeg må få lov at vælge, – og det er bare heldigt for mig, at min mor er ligeså kunstinteresseret, som jeg er.
Vores tur til Bremen blev på trods af flere dages intenst regnvejr afsluttet med solstrejf fra oven, en tur i Pariserhjulet og et glas kølig hvidvin ved møllen. Ret idyllisk.
Er du nysgerrig på at rejse mere i Tyskland, så kan du lige her læse mere om Ein smuttur
2 reaktioner
Ser fantastisk ud. Hvor er de flotte gule jakker fra?
dem fik vi i gave af turistforeningen