Drømmer mig tilbage: Mor og barn tid…
Tja, der var engang – for godt en måned siden – hvor Luca faktisk godt gad at hænge ud med sin mor. Hvor jeg kunne være heldig at få et smil fra ham og kram og kys. Ej, okay, det får jeg stadig, men i væsentlig mindre mængde. Han er en kostbar lille satan for tiden, der helst bare vil have sin far. Så meget at jeg er misundelig. Det skrev jeg om her i går.
Men alt i mens at han ligger inde i sengen med skoldkopper og virkelig har brug for omsorg, – som jeg overhovedet ikke får lov at give ham – så drømmer jeg mig da bare tilbage til dengang, hvor alt var fryd og gammen og han og jeg (plus Kristina, min assistent) hyggede med juice og morgenmad på en café inde i byen.
Han er da nuttet. Mit hjerte smelter i hvert fald. Så må han være nok så iskold overfor mig, haha!
