Chokolademousse uden husblas – serveret i små glas med friske bær

nem chokolademousse uden husblas

Drømmer du (ligesom mig) ofte om cremet og silkeblød chokolademousse. Så søg ikke længere. Her er svaret på dine drømme.

Reklame for Callebaut® Chokolade,
– og min bog Piece of cake.
Reklamelinks er markeret med*
Foto: Claudia Dons

Lad os lige snakke lidt om chokolademousse…

Vi kan vel godt blive enige om, at rigtig mange mennesker elsker chokolademousse, og det derfor også er en ualmindelig populær dessertspise, der gør sig godt som det endegyldige punktum for alverdens gæstemiddage? Ja, det kan vi godt blive enige om.

Men der er så stor forskel på, hvordan en chokolademousse smager, føles, og opleves i maven (nogle mousser ligger bare lidt tungt, ik?).

Denne opskrift har jeg med vilje udviklet, så den er ultra nem. Den er helt uden husblas, hvilket ikke kun gør den nem at lave, men også gør, at moussen forbliver cremet og fløjlsblød og på intet tidspunkt går hen og bliver gummiagtig at tygge i. En chokolademousse skal ikke tygges efter min mening, den skal nærmest bare smelte på tungen.

I denne opskrift er der kombineret Callebaut 33,6% lys chokolade med Callebaut 54,5% mørk chokolade, hvilket giver den perfekte afstemte smag af let karamelagtige noter blandet med det bitre fra den mørke chokolade.

Måske du også kunne fristes til at prøve min opskrift på hvid chokolademousse med lime og hindbærcoulis?

Bag-Live sammen med Club Kagekarma

Jeg bager denne mousse live på IG d 14. maj kl 14.30 på den profil, der hedder @sweetcakekarma. Se med og få alle de gode tips med på vejen.

Relevante links til denne opskrift:
Callebaut® Chokolade 54,5%, 811*
Callebaut® Chokolade 33,6%, 823*
Weck patentglas, str 26 cl

Nem chokolademousse uden husblas – toppet med friske bær

6 personer
sværhedsgrad: let

Chokolademousse
100 g lys chokolade, (Callebaut 823*)
100 g mørk chokolade (Callebaut 811*)
80 g pasteuriseret æggeblomme
100 g pasteuriseret æggehvide
70 g hvidt sukker
2,5 dl piskefløde

Tilbehør
Blandede friske bær
Flødeskum

Sådan laver du en virkelig nem og cremet chokolademousse:

Hak den lyse og den mørke chokolade groft og smelt begge dele i en skål over vandbad ved lav varme. Når chokoladen er smeltet, tager du skålen op af vandbadet og lader chokoladen køle af de par minutter, det tager at lave resten.

Pisk æggeblomme, æggehvide og hvidt sukker i en skål med en elpisker, til det er meget lyst og luftigt. Det tager ca. 3-4 minutter ved fuld kraft.

Pisk piskefløden til blødt og luftigt flødeskum i en anden skål.

Vend forsigtigt den smeltede chokolade sammen med æggeblandingen til en ensartet chokolademasse.

Vend forsigtigt flødeskummet i chokolademassen.

Hæld chokolademoussen på 6 rene glas og sæt dem i køleskabet i mindst 3 timer, til moussen er mere fast i det. Du kan sagtens forberede denne dessert en dag i forvejen og blot lade chokolademoussen stå på køl, indtil den skal serveres.

Server chokolademoussen med friske bær og evt. lidt flødeskum.

Bemærk: Denne chokolademousse er lavet helt uden husblas. Den er derfor dejligt blød og cremet i konsistensen.

Opskriften er udviklet af Annemette Voss Fridthjof, – og fra bogen Piece of cake (Politikens Forlag, 2018). Find flere inspirerende opskrifter på annemettevoss.dk

En reaktion

  1. Lavede denne lækre mousse i går. Den smagte fantastisk. Gæsterne ville have opskriften. Jeg er virkelig dårlig til at bage og lave desserter; men denne nemme opskrift kunne ikke en gang jeg spolere ????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem