Børneværelse – min store frustration!

Indlægget indeholder reklamelinks
Reklamelinks er markeret med *

Er det latterligt, at indretingen af et babyværelse virkelig frustrerer mig – midt i denne verden, hvor der er død og ødelæggelse og mennesker, der flygter fra deres hjem? Sorry, men værelset er altså øverst på listen (næstefter manglende nattesøvn) over ting, som virkelig går mig på for tiden.

Jeg har en drøm om at lave det fineste babyværelse – eller skulle jeg skrive børneværelse? Ja, det må jeg nok hellere. Er det ikke noget med, at den gyldne regel er, at børn over 1 år ikke længere er babyer? Men i min verden er Luca altså stadigvæk min lille baby – han er jo trods alt den yngste af mine børn, og derfor stadigvæk hele familiens lille bassemand – og det bliver altså svært at acceptere, at han ikke længere klassificeres som en baby.

Men jeg er på bar bund – og skide frustreret – for opgaven føles alt for stor. Og jeg kommer ingen vegne. Hmpf!

Egentlig så drømmer jeg om alt muligt til bassemandens værelse. Jeg ser allerede hjemmelavede uroer, smukke vattæpper (håndsyede naturligvis!), pompom’er i vinduerne, lækkert sengetøj, en smuk naturlig træseng, lækre stregtegninger af cool grafiker (@simonethoruperiksen) i über cool trærammer på væggene, osv osv.! You get it. Jeg håber at finde tid til at lave en masse af det selv – men det må tiden vise. Jeg har sådan en rigtig kreativ tilgang til mit hjem, og jeg elsker selv at sy, male, bygge og skabe ting, som man kan fylde ind i rummene. Så mon ikke jeg selv får mulighed for at lave et eller andet – jeg må hellere en tur i Panduro og STOF2000.

Se også før-/efter billeder af børneværelset til de to ældste, som jeg lavede sidste efterår. (Bemærk lige den fine sart grønne væg med pletterne, jeg er ret stolt af den – synes det blev så fint.)Har ligeledes usmykket drengenes værelse med de sødeste børnelamper fra butikken Banditten* på Østerbro.

Tanken er, at Lucas værelse naturligvis også skal males. Jeg drømmer om at male loftet lyseblåt og med hvide skyer. Ja det lyder nok lidt crazy, og jeg ved heller ikke om det er én af de der ideer man får, og i morgen lyder den knap så fed?! Måske. Men så kan det være, at det bliver væggen, der skal males. Jeg har i hvert fald – under alle omstændigheder – brug for, at jeg får gjort værelset fint og hyggeligt til Luca.

Hvorfor fanden er jeg så frustreret?

Men I fatter ikke hvor stort et projekt det er. For inden på det som vi kalder Lucas værelse, står der et kæmpestort klædeskab med alt (alt!) mit bagegrej og tøj, som er udlånt til diverse jobs. Det fylder helt vildt meget, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af indholdet, hvis det ikke er inde på hans værelse. Så konklusionen er lige nu, at det bliver – tror jeg (!) – og så må jeg arbejde “rundt om det”. Udover det store monstrum af et klædeskab, med spejllåger naturligvis (Kan ikke anbefales, by the way – hvem fanden gider se sig selv fra alle vinkler i diverse intime situationer? Det vidner om, at jeg købte det da jeg var meget ung) så er der også en gæsteseng på hans værelse og en reol med alle mine bøger, som jeg sælger i webshoppen. Så faktisk, som situationen er nu, udgør Lucas ting sådan cirka 20% af det indhold, der egentlig er stuvet ind på hans værelse. Så måske jeg skal starte med det – at få ryddet op?!

F*ck that. Jeg gider ikke. Jeg gider ikke rydde op. Jeg hader at rydde op. Sådan helt ind til benet, hader det. Man må godt (ja man må) bruge ordet hader om oprydning og rengøring. Sådan er det bare. Og ingen skal sige mig imod…haha.

Men men, jeg må jo nok hellere se at komme i gang. Men jeg venter altså liiiiige til weekenden, for min mor er på besøg og hun okkuperer gæstesengen i de næste par dage indtil min bogudgivelse er overstået i morgen. Så i weekenden sker det. Oprydning er hermed sat i kalenderen, og jeg skal i øvrigt også på loppemarked søndag, så det passer jo faktisk strålende.