Alt det vi oplevede på vejen til målet…

Reklame for DSB

Måske er det lidt plat, sådan at tillægge en blogopgave for S-tog sådan større sentimental værdi – men ikke desto mindre, er det det, jeg nu vil gøre. For vi kan allesammen have brug for at blive mindet om, at det handler ikke udelukkende om destinationen/målet her i livet. Det handler måske endnu mere om måden, vi når derhen.


Hver morgen, når jeg sætter skub i barnevognen med kurs mod først en take-away latte på Jægersborg Alle og dernæst vuggestuen nede om hjørnet, så sidder Luca og hopper rundt i vognen og råber “dååååw, Moaaar”….”dååååååååw!!!!”.

Det han mener er, at vi skal huske at gå ned og se på tog nede på stationen, inden vi når vores endestation, vuggestuen. Det er ret sødt, og jeg bukker altid under for presset, med mindre jeg har meget travlt – hvilket faktisk ikke er så ofte længere. Jeg er begyndt at prioritere ro og overskud til børnene om morgenen. Det kan anbefales, just sayin’.

Så en fredag i september tog jeg ham fri fra vuggestuen, og så tog Luca og jeg på tur med s-toget. Han glædede sig helt vildt, og vi havde snakket om det dagen forinden, hvor han gang på gang sad i bilen og råbte på bagsædet “dåååååw-duuuur!!”. Fordi han vidste, at han “imorgen” skulle med på tog-tur.

Målet var en ret fed legeplads i Albertslund. Vejen dertil var med S-toget, og det skulle vise sig, (det kunne måske godt have sagt mig selv) at selve vejen til målet var endnu sjovere for Luca end selve det at nå frem til destinationen. Selvom destinationen nu også tog kegler hos den lille mand.

Luca var så sød. Han stod så fint og ventede på at toget skulle komme.

Kom og mød Rasmus Klump og spis pandekager d 17. oktober

Hvordan en simpel togtur kan begejstre et lille barn SÅ meget er mig stadig en gåde, men den virker hver gang. Alle mine tre børn har haft det på samme måde. Så hvis I ikke lige ved, hvad I skal finde på i weekenden med ungerne, så hop på toget. Destinationen er underordnet, men det kan virkelig bidrage til spændingen, hvis der er nogle togskift undervejs og måske også en tur i elevator på stationen.

Onsdag i uge 42 – dvs. efterårsferien – d. 17. oktober i tidsrummet 9-13 kan du med fordel sætte kurs mod Lyngby st. eller Valby st. hvor dine børn kan møde Rasmus Klump figurer og derfra kan I tage toget til Hovedbanegården, hvor der bliver serveret pandekager af Rasmus Klump himself. Børn får en lille pande med en pandekage de skal vende i luften. Når de har vendt pandekagen, får de et diplom og de kan få lov til at spise pandekagen. Det er gratis at deltage i arrangementet.

På de samme tre stationer kan I fra kl. 9-12 hente børnenes eventyrpas, som er startskuddet og omdrejningspunktet med opgaver, der skal løses. Og husk nu, at tager I toget til arrangementet kan en betalende voksen have op til to børn under 12 år gratis med på sin billet til S-toget.

Vi tager i hvert fald afsted, og jeg glæder mig. Vi elsker pandekager og Rasmus Klump, så for os er det ret meget en slags win-win, der er tale om.

Det er bare lidt sjovere at køre med tog, når man har sin bamse med…

Tilbage til vores dååååw-duuur!

På vores vej til Albertslund fik vi både skiftet tog – det er virkelig spændende for et barn på 2 år – og vi skulle også køre med elevator på stationen et par gange. Er I klar over, hvor nemt det egentlig er at underholde et barn? Bare lad dem trykke på knappen til elevatoren og lad dem trykke på den dér knap, der åbner s-togs dørene, så er lykken gjort! Og da der steg en kvinde ombord på toget med to små nuttede hunde, så var Luca straks klar. Han er så vild med hunde, nu hvor vi har købt Messi (vores egen hund, der bor hos Mormor og Morfar), så han vil altid hen og klappe og nusse, hvis hundeejeren ellers tillader det. Heldigvis måtte vi gerne nusse de små hunde, og Luca fik sig en sludder for en sladder med ejeren.

Da vi kom frem til Albertslund skulle vi lige gå ca. 10 minutter, så Luca blev sat op i barnevognen, og så trillede jeg afsted med ham. Vi fandt frem til Hedemarkens legeplads, som var slutdestinationen for dagens udflugt – og så tilbragte vi vel en times tid med leg og ballade på legepladsen. Så ja, det kan da godt være, at vi i alt brugte ca. 3 timer på vores udflugt og egentlig “kun” fik leget i en times tid – men det var jo hele oplevelsen fra vi gik ud af døren derhjemme, til vi steg ombord på s-toget, lavede vores togskifte og kørte med elevator til vi endelig nåede frem, som tæller i det samlede regnskab. Luca (og jeg) fik virkelig én på opleveren den dag.

Vi fik lov at klappe og nusse hundene, som vi mødte på toget.

Elevatorturen var ligeså sjov som togturen. Mindst 😉

Hedemarkens legeplads i Albertslund

Hedemarkens legeplads i Albertslund

TAK for den dejligste dag, min lille skat! ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop